Østre Landsret afviste torsdag en sag fra fem danskere med handicap, der havde sagsøgt staten, fordi de ikke må stemme til folketingsvalg. Det kan de ikke, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager. Ifølge Justitsministeriet dermed er »umyndiggjorte«. Og »umyndiggjorte« kan ifølge Grundloven ikke stemme.
Dommen har været ventet med spænding, fordi den var en slags prøvesag for de omkring 2.000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.
En af de fire sagsøgere er 64-årige Lasse Jensen fra Hirtshals. Han håber nu, at det bliver muligt at anke sagen til Højesteret.
»Jeg er bitter og frustreret, men i den udstrækning jeg har kræfterne, vil jeg blive ved med at kæmpe for min egen skyld og for alle de andre, det vedrører,« siger han til Ritzau.
Har du fået frataget stemmeretten? Så skriv til bt-debat@bt.dk
Institut for Menneskerettigheder er skuffede over den afgørelse. For selvom det ifølge dansk lov er i orden at fratage stemmeretten for personerne, er det diskriminerende, mener instituttet.
»At man skal gøre sig fortjent til at stemme er en gammeldags demokratiopfattelse. Så hvis Højesteret ikke retter ind, skal den Europæiske Menneskerettighedsdomstol se på sagen,« siger Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.
»Valgloven bygger på Grundlovens ordlyd om, at man ikke må stemme, hvis man er umyndiggjort. Men vi er uenige i landsrettens konklusion om, at det ikke er i strid med menneskeretten. Retten til at stemme er en vigtig menneskerettighed i et demokrati. Vi har et inkluderende demokrati, som bygger på alles ligeværdige deltagelse. Derfor er det diskriminerede at udelukke mennesker, fordi de har et handicap og skal have hjælp til at klare økonomien,« mener hun.
Skal man ikke ændre Grundloven?
»Vi siger ikke, om man skal ændre Grundloven eller kan nøjes med at ændre valgloven. Det må regeringen og Folketinget klare. For vi har et problem i forhold til menneskeretten. Det er uholdbart, at omkring 2.000 mennesker får frataget retten til at stemme bare fordi, man i 1948 havde en anden demokrati- og menneskeretsforståelse,« siger Maria Ventegodt Liisberg.
