350.000 kroner og et slot fattigere. Det er resultatet efter, at Østre Landsret onsdag satte et formentlig sidste punktum i den langstrakte og bizarre familiestrid om det sjællandske Gisselfeld Slot.

Håbet var intakt til det sidste. At onsdag den 15. juni 2016 skulle blive dagen, hvor den forhenværende slotsdirektør grev Erik Danneskiold-Samsøes gren af familien atter kunne vende hjem til familieslottet Gisselfeld, som den adelige familie har kæmpet for i 20 år.

Men sådan skulle det ikke ende. For den langtrukne og bizarre familiestrid om det sydsjællandske slot fik en næsten lige så bizar afslutning, da Østre Landsret onsdag afsagde dom. Retten afviste nemlig at afgøre familiestriden, hvorfor sagen altså endte med, at Erik Danneskiold-Samsøes niece Helene Danneskiold-Samsøe får lov til at blive på slottet og beholde den prestigefyldte titel som overdirektør, som hun blev tildelt i 2010.

Og det har skabt jubel på Gisselfeld slot, fortæller Anker Laden-Andersen, der er formand for Gisselfelds bestyrelse.

»Vi synes, det er det rigtige resultat. Vi har ikke ønsket andet end at få en afgørelse og ro omkring Gisselfeld fremadrettet,« siger han og tilføjer:

»Vi har ikke nogen bestemt præference for nogle bestemte personer. Vi følger den fundats (et gammelt testamente fra 1701, red.)  der er, og vi mener, at det er rigtigt, at det er Helene, der er overdirektør. Hun fungerer fantastisk i stillingen, så vi har en rigtig god overdirektør i dag.«

Siden Erik Danneskiold-Samsøe blev smidt ud af det slot, som han havde beboet i 35 år, og titlen og retten til at bo på slotte blev givet til grevens niece i 2010, har de to grene af familien ellers ligget i strid med hinanden. Erik Danneskiold-Samsøe mener nemlig, at hans bror og datter er blevet snydt for at overtage slottet, efter at han selv mistede det.

Og det var derfor, at grevens bror, grev Ulrik Danneskiold-Samsøe samt Eriks datter, komtesse Erica Danneskiold-Samsøe, i fællesskab havde sagsøgt Helene Danneskiold-Samsøe samt Gisselfelds bestyrelsen i et forsøg på at få slottet tilbage.

Balladen om Gisselfeld strækker sig mange årtier tilbage. Det er dog kun de seneste 41 år, at Erik Danneskiold-Samsøe har været direkte involveret.

Hans far grev Knud Danneskiold-Samsøe overtog slottet i 1969, og efterfølgende overtog Erik Danneskiold-Samsøe herligheden i 1975, hvor han samtidig fik titlen overdirektør.

Familien nedstammer fra Christian den 5. og Sophie Amalies uægte søn, Christian Gyldenløve, der overtog Gisselfeld i 1699. Siden har slottet været i familiens eje.

De seneste 60 år har der dog været ballade om arvefølgen, hvilket blandt andet skyldes et ældgammelt testamente fra 1701, hvori det er nedskrevet, at mænd har forret til at arve frem for kvinder. Dertil kommer, at familiemedlemmer ikke arver selve slottet, men retten til at blive overdirektør for slottet.

Gisselfeld er et af landets største godser.
Gisselfeld er et af landets største godser. Foto: KARL NORD
Vis mere

Og det var det, der gik galt for grev Erik Danneskiold-Samsøe. Efter mere end 20 år som herre på slottet ragede han uklar med slottets bestyrelse, der i 1997 kvitterede med at afsætte ham som overdirektør for slottet. Med til historien hører også, at der er en helt anden gren af familien, den såkaldte Lassen-gren, der angiveligt også har haft ønsket Erik Danneskiold-Samsøe afsat for selv at få tildelt slottet.

Siden grevens afsættelse har han kæmpet mod bestyrelsen i utallige år i retten, da Erik Danneskiold-Samsøe med næb og kløer forsvarede sin ret til at blive boende på slottet. Sagen endte dog med, at bestyrelsen fik medhold i, at den havde ret til at finde en ny overdirektør for slottet.

Og i 2009 gik det for alvor helt galt i familiestriden. Bestyrelsen skulle finde en ny overdirektør og tilbød først og fremmes Erica Danneskiold-Samsøe stillingen.

Hun svarede dog ikke på henvendelsen, da hun mente – i lighed med sin far – at det gamle testamente, hvor mænd har arveforret frem for kvinder – skulle overholdes. Og det ville betyde, at faderens lillebror Ulrik skulle blive slottets nye overdirektør.

Den opfattelse havde bestyrelsen imidlertid ikke. Den mente godt, at en kvinde kunne få posten som overdirektør, og da Erica ikke sagde ja til tilbuddet, tilbød man i stedet hendes faster, der var ældste barn af Erik Danneskiold-Samsøes forældre titlen.

Fasteren Christina Danneskiold-Samsøe sagde også nej til posten, og tilbuddet gik i stedet til hendes datter, Helene Danneskiold-Samsøe, der på daværende tidspunkt var advokatsekretær hos Kammeradvokaten i København. Helene Danneskiold-Samsøe sagde ja tak til stillingen og oplyser til BT, at det var efter grundige overvejelser. Men efter hendes ja brød familiestriden for alvor ud.

Siden anlagde Ulrik og Erica Danneskiold-Samsøe sag mod deres niece og kusine Helene samt mod Gisselfeld. Desuden sagsøgte de også Erhvervsstyrelsen for at have anerkendt den ændring i det ældgamle testamente – slottets såkaldte fundats – så det nu var muligt for kvinder at overtage posten som overdirektør.

Greven og niecen tabte sagen i byretten, men ankede til landsretten, der altså onsdag vurderede, at sagen ikke var af en karakter, der kunne afgøres i retten.

Grev Erik Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld Kloster med nogle af sine forgængere i baggrunden.
Grev Erik Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld Kloster med nogle af sine forgængere i baggrunden. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

I dommen fra landsretten fremgår det, at årsagen til Ulrik og Erica Danneskiold-Samsøes nederlag blandt andet er, at deres påstand om, at en af de to er mere egnet til at være overdirektør end deres kusine og niece, er for uklar.

Flere familiemedlemmer blev ellers afhørt i forbindelse med sagen, og det fremgår da også af dommen, at Erica Danneskiold-Samsøe tilbage i 2009 følte sig presset af bestyrelsen og advokat Wedell-Wedellsborg til dels hurtigt at tage stilling til, om hun ville tage imod tilbuddet om at blive overdirektør.

Ifølge Erica Danneskiold-Samsøe havde det forud været aftalt imellem hendes far og hans andre søskende, at Ulrik Danneskiold-Samsøe, der var den yngste i søskendeflokken, skulle overtage efter faderen.

Og da familien samtidig mente, at man skulle overholde det gamle testamente om, at en det var en mand, der helst skulle overtage, havde hun svært ved at tage stilling. Havde hendes farbror afslået at tage stillingen, ville hun dog havde sagt ja, fremgår det af dommen.

Helene Danneskiold-Samsøe har de seneste mange år fungeret som overdirektør på Gisselfeld.
Helene Danneskiold-Samsøe har de seneste mange år fungeret som overdirektør på Gisselfeld. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Desuden fremlagde familiens advokat  beviser i retten på, at alle Erik Danneskiolds-Samsøes andre søskende i midten af 1980’erne havde underskrevet afkaldserklæringer, hvor de medgav, at det var Ulrik Danneskiold-Samsøe, der skulle overtage slottet efter sin storebror.

Dog forklarede Christina Danneskiold-Samsøe i retten, at hun følte sig presset til at underskrive afkaldserklæringen.

Anker Laden-Andersen håber, at dommen nu er det sidste punktum i sagen om den langvarige familiestrid.

»Jeg håber for alle involverede parters skyld, at dette er den sidste retssag, der kører omkring dette spørgsmål. Vi synes, at det vil være ærgerligt for alle involverede parter, hvis de skulle igennem en sag igen med de omkostninger, det har medført,« siger han med henvisning til, at Ulrik og Erica Danneskiold-Samsøe skal betale 350.000 kroner i sagsomkostninger og erstatning. Desuden forventes, at de skal betale et tilsvarende beløb i advokatregninger.

Det er dog muligt for Ulrik og Erica Danneskiold-Samsøe at indbringe sagen for retten igen med en omformuleret  og mere konkret påstand.

BT har forsøgt at kontakte Erik Danneskiold-Samsøe samt hans bror, men det er ikke lykkedes at træffe dem. Ulrik og Erica Danneskiold-Samsøes advokat er også uden held blevet kontaktet.