Det blev et skæbnesvangert møde, 49-årige Eigil Vittrup havde med Skat i 2011. Et møde, der endte med at lukke hans klovplejevirksomhed i juli 2011.

En, indtil mødet med Skat, sund virksomhed, der havde en rentabel omsætning ved at klippe køernes klove.

I 2010 bankede pantefogeden på hos Eigil. Hun ville inddrage en gammel restance. En skattegæld, som Eigil havde opbygget i årene 1996 til 1999, hvor han drev to virksomheder.

Eigil Vittrup tog kontakt til Skat og endte i et møde med to ledende skattemedarbejdere i Skive.

- Den ene, en dame, spurgte, hvor mange penge jeg kunne skaffe. Jeg svarede, at det jo var krisetider, men at jeg nok kunne skaffe et sted mellem 400.000 og 500.000 kroner. Det havde jeg fået tilsagn fra min bank om, at jeg kunne låne ved at tage pant i en nedlagt landejendom. Men det var under forudsætning af, at Skat fjernede den pant, de allerede havde taget i ejendommen, forklarer Eigil til BT. Eigil skyldte Skat cirka 1.075.000 kroner kroner og var parat til også at indgå en aftale om den resterende halve million.

- Jeg spurgte dem også, hvorfor de pludselig ville have det hele lige nu. Jeg havde tidligere spurgt, om vi skulle lave en ordning, så sagen kunne komme ud af verden.

Afslog tilbuddet

De to skattemedarbejdere fra Skive var ikke tilfredse med Eigils tilbud.

- De kiggede på hinanden i seks sekunder, og så siger damen ’hvis ikke du kan skaffe mindst 700.000 kroner, så behøver du ikke at prøve.’ Det er ordret citeret, siger Eigil Vittrup.

Skats politik var, at gamle skyldnere skulle betale, ellers skulle de lukkes. Det var et direktiv oppefra i Skat, husker Eigil Vittrup, som har svært ved at se logikken i Skats krav.

- Jeg får nu formentlig en gældssanering, hvor jeg skal betale 1.000 kroner om måneden i tre år. I stedet for at tage imod 500.000 kroner, får de 36.000 kroner. Plus at de i sidste ende har fået cirka 100.000 kroner ud af at sælge min ejendom på tvangsauktion. Det er fuldstændig godnat. De har desuden lukket en sund virksomhed midt i krisen. Inden jeg blev lukket, betalte jeg 315.000 kroner i skat om året, siger Eigil.

I bagklogskabens klare lys, ville Eigil Vittrup måske ønske, at han havde gjort noget mere for at holde Skat orienteret om gælden, men omvendt undrer han sig.

Har fået nyt arbejde

- Skat gav mig et momsnummer for fem år siden. Hvis de havde sagt dengang, at de ville komme og indkræve deres skattegæld på én gang og lukke min virksomhed, så var der jo ingen grund til at starte den op.

Eigil Vittrup arbejder i dag som rørlægger.