Kun halvdelen af folkeskoleeleverne finder undervisningen spændende og interessant, viser en ny undersøgelse. Tankevækkende, siger undervisningsministeren, der lover mere IT og fysisk aktivitet.
Det er ikke kun folkeskoleelevernes skyld, hvis de har svært ved at fortælle deres forældre, hvad de har lært i skolen. Det mener eleverne i hvert fald selv.
Blot 54 procent af folkeskoleeleverne oplever, at deres lærere evner at gøre undervisningen »spændende og interessant«. Det viser en omfattende rundspørge, som Undervisningsministeriet har foretaget blandt 1.675 elever i 6. til 9. klasse.
18 procent er direkte utilfredse eller meget utilfredse med lærernes evne til at sørge for en interessant og spændende undervisning, mens 28 procent ikke rigtig ved, hvad de skal svare. Det bekymrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
- Det er rigtig tankevækkende, at kun lidt over halvdelen af eleverne synes, at de får motiverende undervisning, da det, at man bliver motiveret, giver lysten til at lære. Og det er forudsætningen for, at man får et fagligt løft af eleverne, siger ministeren til Berlingske Nyhedsbureau,
Hun tager sin del af skylden for, at eleverne ikke er motiveret nok, da man »på nationalt plan skal give bedre rammer for undervisningen«. Men en del af ansvaret ligger også ude på skolerne.
- Skoleledelsen skal i tæt samarbejde med forældrene arbejde med at få skabt et undervisningsmiljø, som udfordrer alle børn, siger Christine Antorini.
Danmarks Lærerforening accepterer, at lærerne har et ansvar for at motivere eleverne. Formand Anders Bondo Christensen understreger, at lærerne hele tiden skal vurdere, om de er gode nok til at sørge for, at undervisningen er spændende og interessant, men der ligger også et ansvar hos eleverne.
- De skal være klar over, at undervisningen også er et slid, som kræver en indsats. Derfor vil eleverne indimellem føle, at det ikke er voldsomt spændende og interessant, men nødvendigt for at de lærer noget, siger han.
Landsforeningen Skole og Forældre kan sagtens nikke genkendende til, at eleverne ikke bliver fanget af undervisningen. Lærerne er simpelthen ikke dygtige nok til at gøre lektionerne vedkommende nok, lyder det.
- Vi oplever, at eleverne har svært ved at se sig selv i undervisningen og føle sig involveret. Og vi ved, at de to parametre tynger rigtig meget i vurderingen, siger formand Benedikte Ask Skotte.
- Eleverne kan ikke se, at de kan bruge det til noget. »Bare vent, du får brug for det«, får de at vide. Men det er svært at motivere elever i 6. klasse med, at de skal bruge det om mange år. Det er vigtigt, at de kan bruge det nu og her, siger hun.
Den kritik tager børne- og undervisningsministeren til sig og lover handling i det udspil til et løft af folkeskolen, som regeringen barsler med. Der skal ikke blot flere dansk- og matematiktimer på skemaet. Det skal også være bedre timer, hvor der bliver plads til, at børnene lærer på forskellige måder.
- Vi ser på, hvordan vi kan få mere fysisk aktivitet og IT ind i undervisningen, siger Christine Antorini.
Selv om det er langt fra alle elever, der bliver motiveret af undervisningen, så viser undersøgelsen, at 76 procent af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen.
Regeringen præsenterer sit folkeskoleudspil til efteråret.
