Læger og sygeplejersker fortæller skrækhistorier fra kulisserne: Så mange fejl begår vi hver dag

Store arbejdsmængder og hårdt tidspres skaber direkte fare for danske patienter. På hospitaler landet over er det en del af deagligdagen, at der sker fejlmedicinering af patienter, deciderede fejlbehandlinger eller der opstår episoder, hvor alvorligt akut syge patienter simpelthen må vente på livsnødvendig behandling. Det viser et stort antal rapporter om forhold på adskillige store afdelinger på landets sygehuse, som BT har fået indsigt i.

Arbejdstilsynet har i 2016 og 2017 reageret hele 50 gange på kritisable forhold på landets sygehuse, hvor »stor arbejdsmængde og tidspres,« udgjorde en sundhedsrisiko for selve personalet. BT bringer i dag en liste over 14 danske hospitalsafdelinger i Danmark, hvor personalet selv beskriver særligt problematiske forhold. I forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn, så har personalet ladet sig interviewe om de mange fejl og konsekvenser, der opstår i kølvandet på det arbejdspres, som de oplever.

Resultatet er ikke kønt.

For eksempel angiver personalet på Rigshospitalets fødeafdeling, at de sender højgravide kvinder hjem og vente, selvom de allerede er 12 dage over terminen og derfor ifølge Sundhedsstyrelsens retninglinier skal føde hurtigst muligt. Personalet 'bilder de gravide ind' at det er bedst for dem, selvom de gravide udmærket ved bedre.

På Odense Universitetshospitals Fælles Akutmodtagelse angiver personalet, at patienter, som har smerter, ikke får deres smerter lindret effektivt. Der er simpelthen ikke tid.

På Regionshospitalet i Randers undlader man at overvåge livsfarligt syge patienter, så de risikerer at blive akut dårlige og afgå ved døden uden man opdager det. I mindst et tilfælde er en patient med sukkersyge gået i en livstruende akut choktilstand, hvor patienten lå i flere timer før det blev opdaget, selvom tilstanden skal behandles straks for at sikre patientens overlevelse.

Foreningen Danske Patienter, som varetager danske patienters interesser, bekræfter udviklingen.

»Når man ser personalets udtalelser sort på hvidt, så er det meget chokerende. Forholdene er alvorlige. Men når det er sagt, så må jeg sige, at de heller ikke er overraskende. Det er desværre et billede, som vi genkender fra patienterne,« siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Han forklarer, at han ikke tror det bliver bedre. Kun værre.

»Vi er inde i en negativ spiral, hvor det går den gale vej. Problemet er, at alle disse fejl og problemer koster ekstra og skaber merarbejde, fordi man ikke gør tingene rigtigt første gang,« siger Morten Freil.

»Undersøgelser fra udlandet viser, at mellem 20 og 30 procent af registreringer og procedurer, som vi har, ikke gavner patienterne, men tværtimod skader deres sikkerhed. Det har taget overhånd og vi må finde den rigtige balance,« siger han.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, kalder udviklingen tankevækkende og bekymrende. Han savner en samlet redegørelse for de skadevirkninger, som de meget omtalte store arbejdsbyrder og meget stress på landets hospitalsafdelinger, rent faktisk har for patienterne.

»Hvis jeg var sundhedsminister, så ville jeg bede om en videnskabelig og systematisk gennemgang af Arbejdstilsynets rapporter. Vi ved for lidt om, hvor stor effekten er,« siger han og påpeger, at han ikke tror at underbemanding er skyld i hele problemet.

»Du kan spørge dig selv, om hele problemet ville forsvinde som dug for solen, hvis vi øgede den samlede bemanding i sundhedsvæsenet med ti procent. Min holdning er, at det ville de ikke,« siger han.

Han erkender, at dårligt bemandede afdelinger udgør en del af de problemer, som personalet oplever på landets sygehuse. Men der er mange andre forklaringer.

»En ting er uhensigtsmæssige procedurer, som man ret simpelt kan ændre på. For eksempel har man nogle steder påvist, at antallet af medicinfejl blev markant mindre, hvis man indførte en procedure om, at den ansvarlige sygeplejerske afmålte medicinen et sted, hvor hun ikke kunne forstyrres. Det er et simpelth eksempel,« siger han og fortsætter:

»Dårlig ledelse på landets afdelinger er desværre også en del af problemet. Altså når læger og sygeplejersker ikke klart får deres arbejdsopgaver beskrevet og hvad der forventes af dem,« siger han.

Fødselschef stoppede på Riget: 'Derfor fik jeg nok'

Morten Hedegaard havde været chef for Rigshospitalets fødeafdeling i hele 14 år. Men i 2016, da hans kontrakt skulle genforhandles, så tog han en beslutning, som fyldte på avisernes forsider.

Han ville simpelthen ikke være med mere. Årsagen skal findes i det stigende stressniveau og konstante tidspres, som han og hans medarbejdere oplevede. Morten Hedegaard kan derfor nikke genkendende til de mange udsagn, som læger og sygeplejersker har fortalt til Arbejdstilsynet og som gengives i dag i BT.

»Ja, det kan jeg godt genkende. Der er også en naturlig sammenhæng mellem den oplevelse, som personalet har og så det, at der sker fejl,« siger han.

Tidspres og store arbejdsbyrder har ofte fået medier og fagpersoner til at frygte for patientsikkerheden. Men den rene sikkerhed for de fødende er ikke den primære grund til, at Morten Hedegaard ikke ønskede at varetage sin stilling mere.

»Når du arbejder på en fødeafdeling, så har du det privilegie, at du er med til et af de vigtigste øjeblikke i nogle andre menneskers liv. Det forpligter. Jeg er selv far og her mere end 30 år efter mit første barns fødsel, så kan jeg huske detaljerne. Jeg kan huske hvad personalet gjorde og sagde, hvordan vejret var og genkalde mig selv en masse billeder fra den dag,« siger Morten Hedegaard og fortsætter:

»Det er ikke til at holde ud at komme ind til et par, der lige er ved at blive forældre og så ikke kunne give dem en optimal oplevelse, fordi vi må gå på kompromis på grund af travlhed som følge af besparelser,« siger han.

Her er skrækhistorierne fra dit sygehus

Arbejdstilsynet har interviewet læger og sygeplejersker på disse 14 afdelinger på landets sygehuse. Alle de ting, som nævnes, er fejl, som de oplever som en del af deres dagligdag. Det betyder ikke nødvendigvis, at de generelle fejl forekommer hver dag, men at personalet oplever problemerne ofte. Alle fejlene kan helt eller delvist begrundes med, at personalet føler sig presset i hverdagen.

Sjællands Universitetshospital - Køge, Anæstesiologisk Afdeling:

• Udskrev sovemedicin til patienter, så ansatte kunne nå arbejdsopgaverne. Den praksis er stoppet nu efter medieomtale.
• Røntgenbilleder overses dagligt
• Væskeskema glemmes eller droppes dagligt
• Medicinfejl sker dagligt. For eksempel får patienter medicin for længe

Hvidovre Hospital, Fødeafsnittet

• Bryder Sundhedsstyrelsens retningslinier om at fødsler skal sættes i gang senest 12 dage efter termin. Personalet lyver overfor patienten og siger, at det er bedst for dem at vente. Men sandheden er, at der ikke er tid til dem.
• Medarbejderne oplever, at være ”empati-trætte” og ikke kunne rumme patienternes følelser
• Flere græder på arbejdet og mange har sagt op

Rigshospitalet fødestue,

• Medarbejdere er med til traumatiske forløb, såsom dødfødsler, og går direkte hjem uden at tale om det.
• Fødende, der skal sættes i gang, sendes hjem igen. Mødre bliver ”panikslagne, er bange og græder”, da de har fået at vide at ”det er livsvigtigt,” at de føder.
• Nyfødte tages straks væk fra moren og vejes og efterses, selvom det er vigtigt, at de i stedet straks kommer op til moren og ligge.
• Kvinde endte med at føde derhjemme uden hjælp, da der ikke var plads på Riget og omvisitering til andet sted ikke lykkedes

Distriktspsykiatrisk Team, Thisted

• Udredningsgaranti på 30 dage overholdes ikke.
• Personale har så travlt, at de ikke kan følge med i om patienten har symptomer af sin diagnose eller sin medicin.
• Forløb afsluttes for hurtigt.
• Patienter står på venteliste så længe, at de er psykisk dårligere, når de endelig taler med lægen, end de ellers ville være.

Aarhus Universitetshospital, Mave- og tarmkirurgisk afsnit.

• Patient fik alt for lidt væske, da patienten blev overset.
• En patient fik livstruende meget medicin, da en ”smertepumpe” – som justerer den medicin, der skal gives - blev udskiftet forkert i en presset situation.
• Medarbejdere har meget travlt og kommer ikke på toilet eller får spist på deres vagt.
• Syge patienter udskrives og genindlægges senere igen. Problemet opstår, når afdelingen er overbelagt.
• Lægesamtaler med angste patienter, der skal igennem krævende operationer for kræft i mave eller tarm, gennemføres om natten. Der er ikke tid om dagen.

Regionshospital Randers, Akutmodtagelsen

• Sygeplejersker må vælge hvilke akut syge patienter, som de vil behandle. De andre må vente. Det kan have alvorlig betydning for patienterne, når de bliver nedprioriteret
• Sygeplejersker undgår øjenkontakt med patienter af frygt for, at de bliver spurgt om noget, som tager deres tid.
• Patienter modtages og undersøges på gangen, hvilket krænker deres privatliv
• Overvågning af livsfarligt syge patienter nedprioriteres, selvom en læge har ordineret det. Patienten risikerer at blive dårlig uden nogen opdager det. En patient fik HONK (livstruende akut tilstand hos type 2-diabetes patienter) men det blev først opdaget sent, selvom det kræver omgående behandling.

Aalborg Universitetshospital SYD, Sengeafsnit S1 (primært hjerte- og lungepatienter)

• Medicingivning glemmes eller udelades.
• Tjek af drop glemmes eller udelades.
• Aflæsning af føde- og væskeindtag glemmes eller udelades
• Mange sygemeldinger, sandsynligvis grundet arbejdspres.

Regionshospitalet Herning, onkologisk afdeling,

• Læger glemmer hvad enkelte patienter har af symptomer, da de taler med mange i træk. Når de skal nedskrive patienternes oplysninger – efter 10-15 samtaler i træk – så har de glemt detaljer og blander patienter sammen.
• Dagligt utilsigtede hændelser, såsom fejlmedicinering eller forkert dosis medicin givet. De fleste hændelser er mindre alvorlige, men mindst to alvorlige hændelser i 2016 og 2017.
• FEJL: Røntgenbillede for patient med tarmslyng blev set en uge for sent, hvilket kunne have haft alvorlige konsekvenser for patienten.

Aalborg Sygehus, Hobro, Akut Modtage Afsnit

• Ikke tid til at fylde udstyr op på stuerne fra depotet. Herunder iltudstyr, handsker og briller.

Odense Universitetshospital, Fælles Akutmodtagelse, Svendborg

• Alvorsgraden af patienters symptomer vurderes forkert (triagering)
• Medarbejdere vagtsættes uden tilstrækkelig oplæring og oplever, at stå i situationer, hvor de ikke ved hvad de skal gøre og hvad proceduren er.
• Patienter får ikke den nødvendige smertebehandling på grund af tidspres.
• Patienter ringer efter hjælp, men der er ikke tid til at komme
• Patienter kan ikke komme på toilet på grund af tidspres. Medarbejderne betegner det ”uværdigt”
• En patient havde hovedtraume, men fik ikke foretaget en CT-skanning, hvilket er basalt.
• Medarbejdere når ikke at læse mails med patientinformationer, hvilket har resulteret i mindst et tilfælde af fejlmedicinering.
• Medarbejdere bryder grædende sammen på grund af arbejdspresset.

Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Klinisk Biokemisk Institut (tager blodprøver, blandt andet)

• Der sker fejl 5-6 gange om dagen, når der tages blodprøver. Blodprøverne må ofte tages om.
• Blodprøver sendes til forkerte destinationer i landet, så prøverne på må tages om. Det sker ofte flere gange ugentligt.
• Blodprøver sendt fra praktiserende læger udpakkes forkert, så prøven ødelægges.

Odense Universitetshospital, fødeafdelingen.

• De ansatte får ikke talt fødselsforløbet igennem med de fødende, som bliver usikre. Det betyder, at nogle fødende genindlægges efter fødslen.
• Tidspres forhindrer, at der ryddes op på stuerne og at der fyldes op med nødvendigt udstyr. Det har skabt hændelser, hvor det nødvendige udstyr manglede.
• Fire arbejdsrelaterede langtidssygemeldinger på et år. Ansatte græder på grund af arbejdspres.

Odense Universitetshospital, Hjerteafsnittet

• Indlagte patienter har ligget på badeværelset, personalestuen og afdelingssygeplejerskens kontor.
• En hjertepatient var blevet kørt til afdelingen med udrykning fra 112, men havde så højlydt undret sig over, at han skulle vente i en lænestol i spisestuen.
• Der opstår ofte situationer, hvor en læge må tage stilling til adskillige akutte tilfælde på en gang. Personalet nævner et tilfælde, hvor en læge tømte over en liter blod ud af en meget syg patients hjerte, mens begge hendes akuttelefoner ringede.
• Patienter får den forkerte medicin eller medicinen fejldoseres.
• Kateter efterses ikke, hvilket øger risiko for infektioner.
• Vigtige målinger foretages ikke – herunder blodsukker og blodtryk.
• Småt spisende patienter får ikke tilbudt væske og mellemmåltider, hvilket kan forværre deres tilstand.
• Patienter, der udskrives, informeres ikke tilstrækkeligt, hvilket betyder at patienter og pårørende ofte ringer med bekymringer og spørgsmål.

Regionshospitalet Horsens, Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

• Daglige kerneopgaver med ernæring, væske og mobilisering nås ofte ikke. Den manglende mobilisering øger risiko for blodpropper, lungebetændelse og længere indlæggelser for patienterne.
• Patienter vaskes ikke ordentligt, så de er beskidte og for eksempel lugter af urin.
• Personale ringer ofte hjemmefra med oplysninger, som de har glemt at notere i journalen eller glemt ved en udskrivning af en patient.