Har du købt kylling i Netto-butikker øst for Storebælt samt Føtex Food, skal du ikke servere den på middagsbordet, men bør i stedet kassere den.

Der er nemlig påvist et højt indhold af campylobacter bakterier i prøver af kyllingerne. Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Bakterien i fjerkræet fra fabrikanten 'Løgimose' kan sende dig på toilettet, hvis kødet mod forventning ikke gennemsteges, eller der sker krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen.

Dermed kan der ske en infektion med campylobacter, hvor symptomerne blandt andet er diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Der er tale om hele -Løgismose'-kyllinger, der har sidste anvendelsesdato den 31. juli 2017.

Fødevarestyrelsen opfordrer desuden til, at forbrugerne også smider kyllingen ud, hvis den er lagt på frost.