Har man ligget der selv, glemmer man aldrig lyden. Den insisterende og højlydte summen, der kan lyde som en bi, der sultent kredser om sit offer, klar til at stikke. Men denne ’bi’ stikker. Igen og igen. Og ifølge en af landets mest erfarne tatovører stikker den i stigende grad i kvindernes hud.

»Kommer der i dag en ung pige ind og siger, at hun gerne vil have en tatovering på armen, er det hele armen, hun snakker om. Store tatoveringer er blevet normaliseret blandt kvinder,« siger Henning Jørgensen fra Royal Tattoo i Helsingør om tendensen, som den varme sommer har gjort ekstra synlig i år, hvor kvinder i alle aldre stolt har luftet deres tatoveringer.

At der er flere af dem, bekræfter en YouGov-måling, som B.T. har foretaget. I dag er det således hver fjerde kvinde, der har en tatovering, en markant stigning fra 2009, hvor det ifølge YouGovs undersøgelse kun var hver 10.

Ifølge lektor Dorthe Refslund Christensen fra Aarhus Universitet – som har forsket i moderne identitet og tatoveringer som kulturelt fænomen – er tendensen blandt andet udtryk for, at kvinder tager ejerskab over deres krop.

»Der ligger et lille oprør i det. Et signal om, at ’jeg vil sgu ikke bare være en pæn pige. Jeg vil selv bestemme, hvad jeg bruger den her krop til’,« siger Dorthe Refslund Christensen.

Agnete Sands seks smileyer er inspireret af tv-serien ’Sons of Anarchy’. 
Agnete Sands seks smileyer er inspireret af tv-serien ’Sons of Anarchy’.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Og det signal sender kvinderne, hvad enten de er i 20erne, 30erne, 40erne, 50erne eller 60erne. På trods af at kvinder med tatoveringer fortsat bliver bedømt mere fordomsfuldt end mænd.

B.T.s YouGov-undersøgelse viser således, at 29 pct. finder kvinder med store tatoveringer ’ufeminine’, 23 pct., at de er ’pinlige’, mens kun henholdsvis 9 og 5 pct. finder dem ’smukke’ og ’seje’.

Flere af de tatoverede kvinder, som B.T. har mødt, siger da også ligeud, at fordommene har haft indflydelse på, hvornår de tog det første skridt.

»Jeg var i et forhold, hvor stemningen omkring en tatovering bestemt ikke var positiv. Eller jo, men sjovt nok ikke lige på mig,« fortæller 50-årige Yong Sun Gullach.

Medicinhjulet – som er det indianske symbol på ens horoskop – var den allerførste tatovering, Agnete Sand fik i en alder af 52 år. Siden kom bjørnen til. Det er hendes skytsdyr. 
Medicinhjulet – som er det indianske symbol på ens horoskop – var den allerførste tatovering, Agnete Sand fik i en alder af 52 år. Siden kom bjørnen til. Det er hendes skytsdyr.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Sådan var det også i 64-årige Agnete Sands første ægteskab. Hun skulle blive 52, før hun fik sin første. Som omverdenen dog heller ikke er ubetinget begejstret for.

»Hvad vil du med den i DIN alder?« lyder en af de kommentarer, som hun blev mødt med.

Men det har ændret sig til det bedre. Mener lektor Dorthe Refslund Christensen.

»For bare 20-30 år siden var der utrolig få kvinder, der blev tatoveret. Man var virkelig en outsider, en billig tøs, der hang ud i de rå knejper eller tilhørte bestemte miljøer. Der var masser af fordomme forbundet med det.

Men ikoner inden for populærkulturen har virkelig rykket ved det de seneste 25 år. Tænk bare på den amerikanske sangerinde Anastasia, der i 90erne havde det, der går under det lidet flatterende navn ’røvgevir’, en trekantet tatovering på halebenet. Den tog rigtig mange kvinder til sig, og den bidrog til, at tatoveringer røg ud af subkulturerne og blev allemandseje for kvinder,« forklarer Dorthe Refslund Christensen, ifølge hvem kroppen er blevet en måde at udtrykke sig på.

Zafira Hansen elsker det lidt dystre, og derfor har også familien Addams spøgelseshus fundet plads på hendes krop.
Zafira Hansen elsker det lidt dystre, og derfor har også familien Addams spøgelseshus fundet plads på hendes krop. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Hvad enten det er at gå i fitnesscenteret og opnå den form for krop eller at søge æstetiske udtryk gennem f.eks. tatoveringer er kroppen en del af den måde, vi viser vores identitet på.«

Men ikke bare identitet. Den bliver også udstillingsvindue for vores livshistorie.

’Mærkedagstatoveringer’ kalder lektor Dorthe Refslund Christensen det, der typisk starter med en enkelt tatovering som indledningen til en fortløbende fortælling, der løber på hele kroppen og markerer store beslutninger eller hændelser i ens liv.

De to sommerfugle på skulderen symboliserer Maria Oversøs børn.
De to sommerfugle på skulderen symboliserer Maria Oversøs børn. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I Royal Tattoo i Helsingør er Henning Jørgensen i gang med at tatovere en drage på en 49-årig kvinde. En gigantisk drage, der starter ved nakken og fortsætter hele vejen ned på baglåret.

Hen over lyden af den insisterende nål fortæller han, at det er mere reglen end undtagelsen, at kvinderne har gjort sig mange tanker, før nålen bryder gennem huden.

For tatoveringerne er markører i deres liv.

»Det er tatoveringer, der har betydning for en. Oftest i forbindelse med en ændring i livet, hvad enten det er en sygdom eller en raskmelding, et nyt job, en skilsmisse eller ægteskab. Det er noget, som man kun gør for sig selv, og som ingen kan tage fra en.

Og smerten? Den er et statement i sig selv.«

Sidste uge fortalte B.T. historien om den 85-årige Jette Randløv Hjort, som fik sin første tatovering som 80-årig. Her kan du møde yderligere fem kvinder og deres tatoveringer.

 

Maria Oversø, 42 år, kontorassistent på et jobcenter

»En frø, en sommerfugl for hvert af mine børn og så den her,« siger hun og peger rundt på sin arm. Hun vender indersiden opad.

»Her har jeg en lille brystkræft-sløjfe, selv om den slet ikke passer ind i stilen. Men jeg fik lov af Henning (tatovør Henning Jørgensen, red.), fordi min egen historie var bag den,« fortæller Maria Oversø, hvis højre arm er én stor japansk-inspireret tatovering.

Hendes mand er tatoveret på det meste af kroppen. Det er ham, der har inspireret hende til at springe ud i tattoo-kunstens verden. Og hun tror, at det bliver rigtig skægt, når de to engang skal sidde hånd i hånd på plejehjemmet og vise alle deres tatoveringer frem. Alle, som i tre for hendes eget vedkommende.

Maria Oversø er nemlig ikke helt overbevist om, at hun skal have flere.

Frøen er der ikke nogen dybere mening med, ud over at Maria Oversø syntes, at den var sjov. 
Frøen er der ikke nogen dybere mening med, ud over at Maria Oversø syntes, at den var sjov.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»I starten kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg skulle placere mine første tatoveringer. Det blev så fødderne, for de var nemme at skjule, hvis det var. Men jeg siger dig, at det gjorde ondt. Sindssygt ondt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« fortæller hun om det sårbare sted, hvor der ikke er meget at stikke i.

»Der gik ni år, fra jeg fik de første på fødderne, til jeg fik lavet min arm. Så tiden må vise, om jeg skal have flere,« griner hun.

Hele den højre arm regner Maria Oversø for én stor tatovering, selv om den består af mange enkeltdele.
Hele den højre arm regner Maria Oversø for én stor tatovering, selv om den består af mange enkeltdele. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men det vigtigste af hendes livshistorie er med. Børnene og kræften, som hun vandt over.

»Og så synes jeg bare, at det er sjovt at have noget, der stikker ud. Selvfølgelig kan man godt møde fordomme, men de fleste synes, at det er flot og fascinerende.«

De første to tatoveringer, som Maria Oversø fik lavet, var på fødderne. Og dét gjorde ondt.
De første to tatoveringer, som Maria Oversø fik lavet, var på fødderne. Og dét gjorde ondt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

 

Agnete Sand, 64 år, sosu-assistent i socialpsykiatrien

Der bor 16 tatoveringer på 64-årige Agnete Sands krop. Og hun er stolt af hver og én, som er blevet føjet til over de seneste 12 år.

»Jeg havde i mange år ønsket mig tatoveringer, men var gift med en mand, der ikke var til det eller motorcykler. Så da jeg efter en skrækkelig skilsmisse mødte min nuværende mand, der var til begge dele, tænkte jeg, at vi får kun ét forsøg i livet, så nu giver vi den gas,« griner Agnete Sand.

Tatoveringerne fortæller Agnete Sand noget om hende selv, og hvad hun skal huske. Den store rygtatovering er dog hendes stamtræ. Ud over at have en rygsøjle tatoveret på rygsøjlen har hun markeret en stribe vigtige datoer, der har grebet ind i hendes liv.
Tatoveringerne fortæller Agnete Sand noget om hende selv, og hvad hun skal huske. Den store rygtatovering er dog hendes stamtræ. Ud over at have en rygsøjle tatoveret på rygsøjlen har hun markeret en stribe vigtige datoer, der har grebet ind i hendes liv. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Enten stopper man ved den første tatovering, eller også bliver man hooked. Og det blev jeg.«

De fleste stammer fra den indianske filosofi, som betyder meget for hende. Men der er også inspiration fra et Volbeat-cover og seks smileyer, som tv-serien ’Sons of Anarchy’ har bidraget med.

Coveret til en af Volbeats cd'er inspirerede Agnete Sand til at få tatoveret en engel og en djævel. Som en reminder om, at vi rummer begge dele. 
Coveret til en af Volbeats cd'er inspirerede Agnete Sand til at få tatoveret en engel og en djævel. Som en reminder om, at vi rummer begge dele.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»En af karaktererne får lavet en smiley, hver gang han har slået et menneske ihjel. Jeg har haft nogle mennesker, der har lavet ravage i mit hoved, så jeg tænkte, at hvis nu jeg fik flyttet dæmonerne ud af hjernen og ned på kroppen, kunne jeg bedre håndtere dem. Så de repræsenterer de mennesker, jeg ville have slået ihjel, hvis jeg var morder,« smiler hun. Og erkender, at hun hele sit liv har været ’en skæv sag’.

Men det koster også på fordomskontoen.

Agnete Sand ved godt, at nogle er ved at tabe kæben, når de ser hende med alle tatoveringerne. Men det rører hende ikke. De er lavet til glæde for hende selv.
Agnete Sand ved godt, at nogle er ved at tabe kæben, når de ser hende med alle tatoveringerne. Men det rører hende ikke. De er lavet til glæde for hende selv. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Går jeg rundt i en top, hvor man kan se det hele, er der altid nogen, der tænker ’Hun er en værre en, hende der’. Og mange, der siger ’Hvad vil du med dem i DIN alder?’. Men jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg er, som jeg er. Det har jeg levet med i næsten 65 år, og det har været godt nok til mig.«

 

 

Yong Sun Gullach, 50, performancekunstner

Da Yong Sun Gullach fyldte 40, gav hun sig selv en gave: en stor tatovering, der fylder det meste af ryggen.

»Jeg har altid gerne villet tatoveres. Men som ung var jeg meget påvirket af, hvad andre sagde til mig. Og så var jeg i et forhold, hvor stemningen omkring en tatovering bestemt ikke var positiv. Eller jo, men sjovt nok ikke lige på mig,« griner Yong Sun Gullach.

Motivet på ryggen fandt Yong Sun Gullach, da hun som 31-årig besøgte sit fødeland, Korea. Det blev hendes dør til Korea og buddhismen. 
Motivet på ryggen fandt Yong Sun Gullach, da hun som 31-årig besøgte sit fødeland, Korea. Det blev hendes dør til Korea og buddhismen.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Så da jeg blev 40 og single, tænkte jeg ’Nu gør jeg det, nu er der ikke nogen, der kan brokke sig over det’.«

Hun var to år gammel, da hun blev adopteret fra Korea, men der skulle gå tre årtier, før hun igen besøgte sit fødeland.

Det var på det besøg, hun fandt motivet, som skulle blive hendes første tatovering, på et buddhistisk kloster, der er kendt for sine gamle koreanske træsnit.

»Det lå i otte år i min skuffe og ventede på, at jeg tog mod til mig,« siger Yong Sun Gullach, for hvem tatoveringen blev døren ind til hendes hjemland og buddhismen.

Siden er én mere kommet til: en stor tiger på ribbenene.

50-årige Yong Sun Gullachs ene tatovering er af en tiger. Stilen er koreansk folklore, og motivet har hun valgt som en hyldest til sønnen, der ifølge det kinesiske horoskop er født i tigerens år.
50-årige Yong Sun Gullachs ene tatovering er af en tiger. Stilen er koreansk folklore, og motivet har hun valgt som en hyldest til sønnen, der ifølge det kinesiske horoskop er født i tigerens år. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Også den stammer fra gamle koreanske folkloristiske motiver og er dedikeret til hendes søn, som er født i tigerens år.

»Den tredje, som jeg endnu ikke har fået lavet, er en abe. For det er det år, min datter er født,« siger Yong Sun Gullach, som kalder tatoveringerne »min livscyklus«.

»De har en meget stor symbolsk værdi for mig. De er meget store, meget farverige og sidder bevidst steder på kroppen, hvor de er til glæde for mig. De er ikke et statement udadtil men indadtil.«

 

Olivia Yorklai Salo Kjær, 21 år, floormanager

Selv om hun blot er 21 år, myldrer tatoveringerne frem på Olivia Salos krop. Lige fra den markante tatovering på struben til små prikker på fingrene. Fra et hjerte med ordet ’far’ til en kæmpe rygtatovering, som dog stadig er langtfra færdig.

»Kroppen er den måde, jeg udtrykker mig på. Og tatoveringerne afspejler, hvem jeg er,« siger Olivia Salo.

Men de kan tilsyneladende misforstås.

»Jeg skulle bare have noget stort, og det skulle være nu,« siger Olivia Yorklai Salo Kjær om tatoveringen på overarmen, som hun i dag føler var lidt forhastet. Men hun fortryder den ikke.
»Jeg skulle bare have noget stort, og det skulle være nu,« siger Olivia Yorklai Salo Kjær om tatoveringen på overarmen, som hun i dag føler var lidt forhastet. Men hun fortryder den ikke. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Spørger man hende, om hun møder fordomme på grund af tatoveringerne, griner hun, når hun fortæller om, at hun af og til oplever ældre mennesker, der nægter at blive ekspederet af hende på grund af dem.

Mere overraskende er dog de fordomme, som hun møder fra sit eget køn.

Umiddelbart skulle man tro, at tatoveringen på struben var den, der gjorde mest ondt. Men ifølge Olivia Yorklai Salo Kjær var det den på maven, fordi den krævede, at hun i fire til fem timer skulle kontrollere sin vejrtrækning, samtidig med at nålen hamrede løs på maveskindet.
Umiddelbart skulle man tro, at tatoveringen på struben var den, der gjorde mest ondt. Men ifølge Olivia Yorklai Salo Kjær var det den på maven, fordi den krævede, at hun i fire til fem timer skulle kontrollere sin vejrtrækning, samtidig med at nålen hamrede løs på maveskindet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg er 100 procent heteroseksuel, men er sindssygt fascineret af kvinder, deres kroppe og udseende. Så hvis jeg er i byen, kan jeg godt finde på at komplimentere en anden kvinde og bliver tit mødt af et ’Jamen, jeg er altså ikke til piger’.

Når jeg siger, at det er jeg heller ikke, ser de overraskede ud. ’Du har jo vildt mange tatoveringer’. Det er lidt specielt at blive sat i bås,« siger Olivia Salo, som kun lige var fyldt 18 år, da hun fik sin første. Den med hjertet og ’far’.

Brysttatoveringen var en af de tidligste, som Olivia Yorklai Salo Kjær fik lavet, og den er stadig hendes yndlingstatovering. ’Det var første gang, jeg kunne vise, at det her er mig.’
Brysttatoveringen var en af de tidligste, som Olivia Yorklai Salo Kjær fik lavet, og den er stadig hendes yndlingstatovering. ’Det var første gang, jeg kunne vise, at det her er mig.’ Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Nu har jeg godt nok altid været fars pige, men det var mest, for at mine forældre nemmere kunne acceptere, at jeg blev tatoveret,« smiler hun og forklarer, at det også er den eneste tatovering, der har en egentlig betydning.

»For mig er der en sammenhæng mellem alle de andre, men de betyder ikke noget specifikt. Ud over at vise, hvem jeg er.«

 

Zafira Hansen, 37 år, assistent i Royal Tattoo

16 år gammel stod Zafira Hansen med næsen presset helt flad op mod ruden ind til Royal Tattoo i Helsingør.

»Der hang en stjerne med mønstre omkring. Jeg var helt forelsket i den, men jeg turde ikke gå derind, før jeg var 18.«

Det har sat sine spor på kroppen, at Zafira Hansen har arbejdet i Royal Tattoo i 15 år. 
Det har sat sine spor på kroppen, at Zafira Hansen har arbejdet i Royal Tattoo i 15 år.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Stjerner er ikke det eneste, der i dag pryder hendes krop. Der er edderkopper og ’My Little Pony’-figuren. En spøgelseskat og et dødningehoved. For at nævne et par stykker.

»Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har. Det hele er jo ved at blive til én stor tatovering,« griner hun.

Efter at hun i 15 år har arbejdet i tatovørbutikken, er der da heller ikke meget ledig hud tilbage på kroppen. Hun har for længst vænnet sig til, at der er rigtig mange mennesker udenfor, som gerne vil fortælle deres mening om, hvordan hun ser ud.

På indersiden af Zafira Hansens ene arm sidder et dødningehoved. 
På indersiden af Zafira Hansens ene arm sidder et dødningehoved.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Men det er ikke derfor, jeg har fået dem. Jeg har dem, fordi jeg synes, at det ser fint ud.«

Nogle af tatoveringerne kommer fra et ’lidt dystert sted’. Andre har hun fået lavet, fordi de bare var flotte. Men fælles for dem er, at de helst skal have lidt kant. Ligesom hende selv.

Der er ikke mange ledige pladser på Zafira Hansens krop. Stjernen – som sidder på brystbenet – var den allerførste, hun fik lavet.
Der er ikke mange ledige pladser på Zafira Hansens krop. Stjernen – som sidder på brystbenet – var den allerførste, hun fik lavet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Kant eller ej, erkender hun, at det gør pænt ondt at blive tatoveret. Men at smerten også er med til at skille fårene fra bukkene.

»Hvis det ikke gjorde ondt, kunne alle bare få dem.«

Og hun insisterer på, at hun aldrig kommer til at fortryde sine tatoveringer.

Selv fingrene har Zafira Hansen taget i brug.
Selv fingrene har Zafira Hansen taget i brug. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Den dag, huden bliver gammel og rynket, så er det rynkede tatoveringer. Det bliver da bare sjovt at sidde på plejehjemmet med knirkende arme og grine af det.«