På bare fire år er der 23,5 pct. færre piger, der tager p-piller dagligt, viser nye tal fra medicindatabasen Medstat.

Det er bl.a. frygt for blodpropper og ønske om færre hormoner i kroppen, der får de unge kvinder til at vælge de ellers så populære p-piller fra, forklarer eksperter til BT. På bare fire år er antallet af kvinder, der tager p-piller faldet fra 444.080 i 2012 til 339.339 i 2016. Det svarer til et fald på 23,5 pct.

Ifølge overlæge på Aalborg Universitetshospitals gynækologiske afdeling, Thomas Larsen, skyldes faldet bl.a. lægernes anbefalinger.

»En del af årsagen er, at vi har anbefalet, at man undlader at bruge 3.-4. generations p-piller, fordi der er en større risiko for at få blodpropper. Vi så gerne, at de blev fuldstændig udfaset, fordi 1. og 2. generationspillerne har færre bivirkninger og fungerer, som de skal,« siger han.

I dag tager ca. 279.00 danske piger og kvinder 1 og 2. generations p-piller, mens der stadig er omkring 70.000 kvinder, der bruger de nyere generationer. Siden 1966 har p-piller været kvinders foretrukne præventionsform. Men i de senere år er andre præventionstyper kommet på markedet. Det gælder f.eks. p-ring, p-stav, hormon- eller kobberspiral.

»En hormonspiral indeholder meget lidt hormon, som vandrer ud i blodbanerne, derfor er det en præventionsform, vi støtter. Vi er dog stadig glade for p-pillerne. Man skal bare sørge for at tale med sin læge inden da, så vi undgår, at dem, som har en øget risiko for blodprop, tager dem. Det er f.eks. kvinder med forhøjet blodtryk, blodprop i familien samt rygere og +35-årige,« siger Thomas Larsen.

Ifølge vejleder af Sex og Samfunds præventionsklinik, Charlotte W. Jensen er alternativerne bedre, fordi de er nemmere at huske:

»P-piller er de mest sikre, men det er svært at huske at tage en pille, når man er rask. Derfor er det bedre med f.eks. p-stav eller spiral,” siger hun og påpeger en række fordele ved at tage p-piller. Som f.eks. at de beskytter mod cyster i æggestokkene, kræft i tarm, livmoder og æggestokke.

Trods faldet i brug af p-piller er der ikke noget, der tyder på, at de danske kvinder helt er stoppet med at bruge prævention. Således er antallet af aborter faldet med ca. 5,6 pct. fra 16406 i 2012 til 15473 i 2015.

»Antallet af uønskede graviditeter falder, og det kunne måske tyde på, at danske kvinder er gode til at bekymre sig på forhånd. Men vi er stadig ikke gode nok, der er stadig et højt antal aborter årligt,« siger Thomas Larsen.

SÅ MANGE BRUGTE P-PILLER, 2012-2016

Kilde: Medstat
Kilde: Medstat
Vis mere

Michelle Fischer smed p-pillerne: Vil ikke fylde sin krop med kunstige hormoner

Ønsket om en naturlig og sund krop fik sidste sommer 22-årige Michelle Fischer fra Horsens til at droppe p-pillerne – nu anbefaler hun andre at gøre det samme.

Michelle Fischer gjorde sig ikke de store tanker om bivirkninger ved p-piller, før en personlig coach i sommeren 2016 fortalte, at der kunne være sundhedsmæssige fordele ved at droppe dem. Derefter begyndte tankerne om risikoen for f.eks. blodpropper.

»Jeg har taget p-piller i ti år, så det er utroligt, at jeg ikke har fået nogen alvorlige bivirkninger. Jeg er så glad for, at jeg har smidt dem. For hvad nu, hvis jeg var fortsat. Hvornår var jeg så blevet syg?,« siger Michelle Fischer.

For ni måneder siden tog hun så springet ud i den hormonfrie præventions-verden og skiftede p-pillerne ud med et pessar. Et valg som hun ikke siden har fortrudt, og som har givet hende mere energi.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

»Det er en frihed at kunne se mig selv i øjnene og vide, at der ikke er noget, der ødelægger min krops naturlige virke, fordi jeg ikke længere fylder mig med kunstige hormoner, der påvirker min naturlige cyklus,« siger Michelle Fischer, hvis valg siden har inspireret flere af hendes veninder til at gøre det samme.

Men valget blev ikke taget uden udfordringer, fortæller den unge kvinde. For da hun første gang fortalte venner og familie om sin beslutning, blev hun mødt af undren og en masse spørgsmål om, hvorvidt det ville blive et problem, når hun og kæresten skulle have sex. Michelle Fischer tror, at det kan skyldes vanen omkring p-piller.

»Jeg tror, at man simpelthen har vænnet sig til, at folk er på p-piller. Antagelsen er bare, at man selvfølgelig ’er på noget’. Og jeg forstår da også godt, hvorfor så mange tager p-piller. Det er nemt at tage en pille morgen eller aften. Men jeg vil opfordre unge piger til at læse godt op på, hvad det egentlig er for stoffer, de bliver fyldt med,« siger Michelle Fischer, der håber, at der vil komme flere naturlige alternativer til p-pillen, så det en dag bliver lige så nemt og sikkert at beskytte sig uden kunstige hormoner.

Præventionsformer - dengang og nu

1. Kondomer:

Kan dateres tilbage til antikkens Egypten, hvor de dengang var lavet af dyrehud og tarm. Siden er kondomerne blevet tyndere og er i dag lavet af elastisk naturgummi.

Bivirkninger: Ingen

Beskytter mod: graviditet og kønssygdomme

Sikkerhed: Kondomet er den eneste præventionsmetode, der beskytter begge parter i et samleje mod kønssygdomme som f.eks. klamydia og hiv. Giver 97% sikkerhed for at undgå graviditet.

2. Pessar:

En lille gummiskål bruges sammen med en sæddræbende creme og placeres inden samleje som et skjold foran livmoderhalsen, som forhindrer sædceller i at befrugte ægget. Kunne købes på apoteket fra omkring 1900-tallet.

Bivirkninger: Ingen, men pessarcremen kan give lidt svie.

Beskytter mod: Graviditet.

Sikkerhed: Hvis du bruger pessar og creme rigtigt og hver gang, er der 96-98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid

3. Udskylningsapparat:

Apparat indeholdende væskeblanding af eksempelvis eddike eller natron og vand. Kvinden skyllede sin skede igennem efter endt samleje i håb om, at blandingen ville forsinke eller sløve mandens sædceller og forhindre graviditet.

Bivirkninger: Ændring af skedens naturlige bakterieflora, som øger risikoen for infektioner.

Beskytter mod: Tiltænkt til at beskytte mod graviditet.

Sikkerhed: Ingen videnskabelige beviser for beskyttelse mod graviditet..

4. P-pillen:

I 1966 kom p-pillen til Danmark - en revolution inden for prævention, fordi kvinder fik adgang til et bekvemt præventionsmiddel med meget høj beskyttelse i forhold til tidligere. I dag indeholder p-piller hormonerne østrogen og gestagen. Der findes fire forskellige generationer af p-piller alt afhængig typen af gestagen i pillen. Det anbefales at bruge anden generations-piller, da de giver færrest alvorlige bivirkninger. Minipillen er en anden art af præventionspiller, men indeholder udelukkende gestagen og tages hver dag uden pause.

Bivirkninger: I de første par måneder ses bivirkninger som bumser, kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning, vægtøgning (pga. vand) og humørsvingninger. Øget risiko for blodpropper og brystkræft.

Beskytter mod: Graviditet og kan give mindre acne samt mindske menstruationssmerter.

Sikkerhed: Næsten 100% sikre.

5. Spiral:

En spiral er oftest en T-formet plastik-genstand på størrelse med en tandstik, der sættes op i kvindens livmoder for at forhindre ægget i at kunne sætte sig fast i livmoderen.

Der findes to typer spiral; Kobberspiralen og hormonspiralen. De adskiller sig fra hinanden ved, at hormonspiralen gradvist frigiver et hormon, som kun virker lokalt og ikke kommer rundt i hele kroppen. Kobberspiralen derimod er hormonfri, men forhindrer stadig befrugtning i at finde sted.

Bivirkninger: Kobberspiralen kan give kraftigere blødninger og smerter ved menstruation, mens hormonspiralen omvendt mindsker blødninger - hos nogle kvinder ophører menstruationen helt. Hormonspiralen øger ikke risikoen for blodpropper og er derfor et godt valg til kvinder over 30 år.

Beskytter mod: Graviditet. Kobberspiralen kan også bruges som nødprævention, hvis man får den sat op senest syv dage efter ubeskyttet samleje.

Sikkerhed: Når du har kobberspiral, er der ca. 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Hormonspiral har en sikkerhed på mere end 99 %

6. Femidom - kondomet til kvinder:

Femidom er en slags kondom for kvinder. Det beskytter mod graviditet ved at dække indersiden af skeden

Bivirkninger: Ingen. Kvinden kan også bruge femidom, hvis hun er allergisk over for gummi.

Beskytter mod: Graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

Sikkerhed: Hvis Femidomet bliver brugt som beskrevet i brugsanvisningen, er det en meget effektiv beskyttelse mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme som f.eks. hiv/aids - det svarer til beskyttelse med kondom.

7. P-stav, P-ring og P-plaster:

Er alle tre hormonbetingede præventionsmidler, som ligesom p-pillen påvirker den naturlige produktion af kønshormoner, som kroppen normalt har. Ægløsningen forhindres, og slimet i livmoderen påvirkes, så sædcellerne ikke kan trænge igennem det og befrugte ægget. P-stave indsættes i kvindens arm og kan sidde der i tre år, mens den gradvist udskiller hormonerne. P-plastret er et lille hudfarvet plaster, som udskiller hormonerne til kvindens blodbaner via huden. Plastret skal skiftes hver ottende dag. P-ringen er en lille gummiring med hormoner, som kvinden selv placerer i skeden. Her udskiller den hormoner, som trænger ind i blodbanerne gennem kvindens skedevæg.

Bivirkninger: Samme bivirkninger som p-piller. Plastret kan dog derudover give udslet på huden, hvor det har siddet. Risikoen for blodpropper ved brug af p-ringen er sammenlignet med p-piller dobbelt så stor.

Beskytter mod: Alle tre midler beskytter mod graviditet men modvirker samtidig cyster i æggestokkene, kræft i tarm, livmoder og æggestokke.

Sikkerhed: Svarer til beskyttelse med p-piller.
Kilder: Apotek.dk, Kvindemuseet i Danmark, Sundhed.dk, Den Store Danske