Kvickly har udsendt tilbud til efterårsferien, som får kunderne op i det røde felt. Her reklamerer de for, hvad mor og far skal bruge efterårsferien på.

Og kunderne er rasende over den stereotype opfattelse fra Kvicklys side.

For ifølge tilbuddene skal mor smøge ærmerne op og finde den store margretheskål frem. Ferien skal nemlig bruges på at bage eller skære græskar ud med børnene, hvis man er kvinde, mens far kan finde sin yndlingsoplukker og det store ølglas frem. Tilbuddene på specialøl i butikken er nemlig målrettet mod 'fars efterårsferie'.

Kvicklys kunder raser over den kønsopfattelse, som tilbudsavisen her fremsætter
Kvicklys kunder raser over den kønsopfattelse, som tilbudsavisen her fremsætter
Vis mere

Et billede af Rasmus Gamst Beltofte på Facebook foreslår, at Kvickly måske gerne vil bidrage til stereotyperne, som var grund til, at en 'shitstorm' ramte Den Store Bagedyst på DR for et par uger siden.

Seerne blev nemlig sure over, at programmets udfordring skulle 'ose af mandehørm', hvilket fik deltageren Gunnar til at lave en 'polterabend-kage'. Den så således ud:

Gunnars polterabend-kage.
Gunnars polterabend-kage. Foto: Linette Odgaard/DR
Vis mere

Det blev også kaldt »sexistisk«, »gammeldags« og »kønsstereotyp«.

Kvickly får de samme kommentarer til tilbudsavisen, og Emma Katrine Nothman Croudy kalder det »lamt« og gammeldags på Kvicklys egen facebookside:

Og hun bakkes op af organisationen 'Every Day Sexism Project'.

»Beklager«

Og Coop forstår godt, at kunderne er blevet sure over den fremstilling i tilbudsavisen. I et svar til BT siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at det er en fejl:

»Det er helt klart en fejl, at der er blevet brugt disse overskrifter med denne kønsopdeling. Vi beklager det over for dem, der har henvendt sig med klagerne og også til vores andre kunder,« siger han.

Han uddyber, at det hverken er Kvicklys eller Coops intention at lave den form for kønsopdeling i deres markedsføring.