Nedtællingen ER begyndt: Betyder de seneste dages snekaos, at vi får hvid jul i år?

Bare 14 dage til jul, og hvidt så langt øjet rækker. Eller i hvert fald i store dele af landet.

Så nu begynder spørgsmålet så småt at melde sig: Bliver julen hvid i år?

Det spørgsmål er temmelig svært at give et præcist svar på allerede nu, og hos Danmarks Meteorologisk Institut vil vagthavende meteorolog da heller ikke tænke i de baner endnu.

Et kig på langtidsprognosen på DMI's hjemmeside ser dog ikke specielt optimistisk ud, hvis man godt kan lide at hive kælken med til julehøjmessen og bygge en snemand før flæskestegen: Lidt sol, lidt regn og små-lune temperaturer ser lige nu ud til at blive vejrbilledet 24. december.
Danmark begravet i sne: Se læsernes snebilleder

Danmark begravet i sne: Se læsernes snebilleder



Hos TV2 Vejrcenter tager de hver dag i december temperaturen på julevejret, og her 14 dage før juleaften står Hvid Juls Barometeret på 20 procent.

- Det betyder så samtidig også, at der er 80 chance for en 'grøn jul.' Selv om det lyder som en høj sandsynlighed, så er der lang vej endnu, men i og med, at kulden ser ud til at vare ved, så er sandsynligheden selvfølgelig større. Så en femtedel sandsynlighed lyder meget plausibelt lige nu.

Det siger meteorolog Danny Høgsholt fra TV2 Vejrcenter og henviser til, at den vigtigste forudsætning for hvid jul er, at kulden vare ved, og lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der for alvor er et markant vejrskifte på vej.

- Nu får vi - med undtagelse af Bornholm - nogle fredelige dage, og så går det løs igen hen imod weekend men en eller anden form for vejr, der vil give problemer, siger han.

Frem mod den kommende weekend ser der nemlig noget spændende, som kan give både mere sne og isslag.
 
GERMANY WEATHER


Hvid jul er sjælden
Meteorologerne taler om en landsdækkende hvid jul, når 90 procent af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.

Og med den hårde definition af begrebet 'hvid jul', så har der faktisk kun være hvide juleaftner ni gange siden 1900. Af disse var de to så sent som i 2009 og 2010, hvor vi for først gang nogen sinde oplevede to år i træk med hvid jul.