En yderst kontroversiel sag, hvor Arbejdsskadestyrelsen selv erkender, at den har brugt en mulig inhabil læge til at vurdere, om en kvinde med sklerose var egnet til erstatning, bliver nu skrinlagt. Det kan BT nu fortælle onsdag.
Marianne Vork, der lider af den frygtede neurologiske sygdom sklerose, føler sig godt og grundigt kørt over af systemet, efter hun netop har fået afvist at få genoptaget en erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen.
Sagen omhandler, hvorvidt vaccinen, Pandemrix, som Marianne Vork fik mod svineinfluenza i 2009, gjorde hende alvorligt syg med multipel sklerose.
Økonomiske tråde
Arbejdsskadestyrelsen, som tidligere i år havde vurderet hendes erstatningssag, vurderede, at der ikke var en sammenhæng mellem hendes sygdom og vaccinen. Lige indtil BT i sidste uge kunne afsløre, at styrelsen havde baseret sin afgørelse på bl.a. et ekspertudsagn fra en lægelig konsulent, som havde økonomiske tråde til producenten (GlaxoSmithKline) af den vaccine, Marianne Vork hævder har gjort hende kronisk syg.
Arbejdsskadestyrelsen anså selv sammenfaldet som så alvorligt, at den i en mail til BT skrev, at tvivlen ‘om mulig inhabilitet’ i sagen talte for, at sagen skulle ’vurderes på ny’.
Den i dag 58-årige Marianne Vork anmodede derfor prompte om at få sin sag genoptaget, Men Arbejdsskadestyrelsen peger nu i stedet på juridiske forhold, som betyder, at den ikke selv er i stand til at genåbne sagen. I stedet er den tvunget til at sende spørgsmålet videre til den instans, der senest har set på Marianne Vorks sag.
»Ankestyrelsen er Arbejdsskadestyrelsens overmyndighed. De har truffet seneste afgørelse i sagen. Derfor skal Ankestyrelsen i første omgang tage stilling til sagen,« skriver Arbejdsskadestyrelsen i en mail til BT.
Nej fra Ankestyrelsen
Det er Ankestyrelsen, som Marianne Vork klagede til, efter hun i sin tid blev afvist i Arbejdsskadestyrelsen. Og her er svaret på Marianne Vorks opfordring om at få en ny vurdering af sin sag et klart nej. Begrundelsen er, at det ikke er Ankestyrelsen, der har anvendt en inhabil læge. Dermed tyder det på, at det ikke får nogen konsekvenser, at en mulig inhabil læge har været inde over Marianne Vorks sag, da Ankestyrelsen ikke vil genoptage sagen.
»Vi føler os som en kastebold imellem to instanser, som begge ikke ønsker at røre sagen. Og det er faktisk et ret smart træk af Arbejdsskadestyrelsen at vaske deres hænder ved at sende bolden videre til en højere instans og dermed undgå at tabe ansigt og samtidig slippe for at skulle tage stilling til noget,« siger Bjarne Vork, der er gift med Marianne Vork, til BT.
Den tidligere ledende lægesekretær Marianne Vork udviklede nervesygdommen multipel sklerose, efter hun på opfordring af sin arbejdsplads lod sig vaccinere mod svineinfluenza i 2009. I dag er hun, der ellers var kendt for at have et jernhelbred, på førtidspension, og intet tyder på, at hun nogensinde vil kunne varetage et normalt arbejde. Af samme grund søgte hun om at få erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen.
I en speciallægeerklæring vedrørende Marianne Vork, der blev lavet i 2013, fremgår det, at »der er en del tilfælde af sklerose blandt de vaccinerede med Pandemrix«, samt at der ikke er andre forhold, som kan forklare Marianne Vorks sygdom. Der kan dog ikke dokumenteres en egentlig sammenhæng mellem hendes sygdom og vaccinen, som ville kræve et større epidemiologisk studie, som speciallægen skriver og i øvrigt anbefaler, at der bliver lavet.
Videnskabelig uklarhed
Indtil da er konklusionen, at sammenhængen mellem vaccinen og sklerose hverken kan afvises eller bevises.
Og det er netop denne videnskabelige uklarhed, der bl.a. er medvirkende til, at først Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen har givet Marianne Vork afslag på erstatning.
Afgørelserne er siden blevet kritiseret af en læge, som over for BT har udtalt, at tvivlen bør komme Marianne Vork til gode.
»I et sådant tilfælde, hvor en alvorlig neurologisk lidelse debuterer netop på det tidspunkt, hvor eventuelle bivirkninger vil vise sig (fra vaccinen, red.), bør det komme patienten til gode,« sagde Claus Hancke, speciallæge i almen medicin, til BT i november.
Han pegede desuden på, at staten i sin tid markedsførte vaccinen over for befolkningen velvidende, at vaccinen ikke var blevet afprøvet i tilstrækkelig grad, hvorfor producenten, GlaxoSmithKline, på forhånd helt ekstraordinært fraskrev sig sit produktansvar. Det betød, at de danske politikere måtte acceptere at overtage det eventuelle erstatningsansvar, hvis der skulle vise sig bivirkninger.
Sagen til Ombudsmanden?
I modsætning til eksempelvis Sverige har Danmark valgt ikke at lave et særligt erstatningsnævn som substitut for, at medicinalvirksomheden har fået lov at fraskrive sig produktansvaret. Derimod lader staten sager om bivirkninger køre igennem den normale erstatningsprocedure for bivirkninger. F.eks. Arbejdsskadestyrelsen og Patienterstatningen.
Lektor i forvaltningsret Steen Bønsig ved Aalborg Universitet siger, at Marianne Vorks situation ikke er enestående. Han anbefaler hende at tage sin sag videre til Ombudsmanden.
»At læger har private interesser i de funktioner, som de udfører for det offentlige, er jo en problemstilling, som jævnligt dukker op. Men der er ikke mange, der får sager om inhabilitet prøvet ved domstolene, fordi der skal være tale om større økonomiske beløb, før det har betydning for sagen. Jeg vil dog anbefale borgeren, at hun får sin sag prøvet ved domstolene eller Ombudsmanden, fordi det er et vigtigt og principielt spørgsmål,« siger han til BT.
