Det er ikke ekstraordinær travlhed, der er årsag til problemerne med den nye 1813-akuttelefon, mener tidligere lægevagtdirektør. Imens giver akutberedskabets direktør manglende rutine og længere telefonsamtaler skylden.
Tusindvis af borgere i Region Hovedstaden er blevet mødt af en optagettone eller udsigten til lang ventetid, når de efter nytår har ringet op til den nye akuttelefon 1813, der er afløseren for den gamle lægevagtsordning.
Den tidligere direktør for lægevagten i Region Hovedstaden Jørgen Rem retter skarp kritik mod akuttelefonen og køber ikke forklaringen om, at årsagen er ekstraordinær travlhed.
Nytårsdag blev der ringet 1813 6.141 gange mod 7.054 gange lørdag. Mange af opkaldene var dog forgæves, og ifølge Jørgen Rem er der ikke tale om travlhed, når henholdsvis 2.769 og 2.834 af opkaldene mundede ud i behandlinger.
»Det er jo ikke antallet af opkald, der afgør travlheden – det er antallet af patienter, der bliver behandlet,« siger han og kalder det »yderst, yderst bekymrende«, at akuttelefonen er kommet så dårligt fra start.
Direktør for akutberedskabet i regionen, Freddy Lippert, har da også en anden forklaring:
»Vi har haft meget travlt, men det er rigtigt, at den travlhed dels skyldes de mange opkald, vi har fået, men også dels at vores folk skal have noget mere rutine. Vi har haft oplæring af vores læger og sygeplejersker, men det er helt nye, avancerede IT-systemer, de skal sætte sig ind i, og det tager tid,« siger Freddy Lippert.
Kritikken fra den tidligere lægevagtdirektør tager også udgangspunkt i, at den gamle lægevagtsordning med 18-19 læger på arbejde behandlede hele 4.649 patienter nytårsdag sidste år, mens den nye akuttelefon sendte 2.769 patienter videre til behandling på opstartsdagen, 1. januar – og det endda med flere læger og sygeplejersker på arbejde.
Freddy Lippert understreger dog, at personalet, der betjener akuttelefonen, har fået ekstra opgaver.
»Idéen med akuttelefonen er jo, at det hele samles ét sted, og vi indsamler desuden data om patienterne, som vi så sender videre til akutmodtagelserne, hvis de skal sendes derhen. Det gør selvfølgelig, at vi bruger længere tid på hver patient, og det kan være en af forklaringerne på vores opstartsproblemer,« siger han.
Freddy Lippert henviser desuden til, at lægerne under den gamle lægevagtsordning blev betalt per opkald, mens de i dag er timelønnede, og konstaterer, at lægerne tidligere »har brugt meget kort tid på deres samtaler«.
Lørdag var 1813s hidtil travleste dag, og i gennemsnit ventede patienterne 14 minutter i røret. Freddy Lippert erkender, at det kan gøres bedre.
»Jeg synes, vi har gjort meget for at sikre en ordentlig opstart, men vi arbejder hårdt på at komme ned på tre minutter efter indkøringsfasen, og vi skal nok komme derned,« siger han og understreger, at »1. januar altså ikke er den bedste dag at starte sådan noget op på«.
Kåre Mølbak, der er overlæge og afdelingsleder ved infektionsepidemiologisk afdeling ved Statens Seruminstitut, vil ikke kommentere på akuttelefonens opstart og meldingerne om travlhed ved telefonerne.
»Jeg kan bare konstatere, at vi ikke har nogen indikatorer på, at der er noget specielt i omløb i form af en influenzaepidemi eller lignende,« siger han.
Imens melder Hvidovre Hospital om ekstra pres på skadestuen lørdag nat, og vicedirektør Torben Mogensen fortæller, at en stor del af patienterne mødte op, fordi de ikke kunne komme igennem på 1813.
