Der bliver født færre børn i Danmark. Det er usikkerhed omkring økonomi og boligsituation, der holder danskerne fra at stifte familie, vurderer eksperter.
Usikkerhed omkring fremtid og økonomi får danskerne til at udskyde at stifte familie.
Det siger flere eksperter, efter forskere fra Rigshospitalet har slået alarm og opfordret til politisk handling for at opretholde befolkningstallet. Antallet af fødsler er således faldet fra 65.038 i 2008 til 57.916 i 2012. Men situationen med lave fødselsrater i krisetider er altså ikke noget nyt fænomen, lyder det.
»Vi føder færre børn i krisetider, fordi der er en usikkerhed omkring fremtiden. Derfor er det lave tal meget naturligt,« siger Nina Smith, tidligere vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.
Den udlægning bakker Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved SFI - Det National Forskningscenter for Velfærd, op om. Han vurderer, at den økonomiske krise betyder, at unge mennesker er mindre tilbøjelige til at stifte familie tidligt, fordi et hårdt jobmarked skræmmer dem fra det.
»Nyuddannede kommer ud på et boligmarked, der er prissat efter to fuldtidsindtægter. Selv om de for øvrigt gerne vil have noget deltid, kan det ikke lade sig gøre,« siger han og peger på, at det kan være urealistisk for to unge mennesker at satse på fastansættelse i fuldtidsstillinger i den nuværende økonomiske situation.
Mogens Nygaard Christoffersen forklarer, at det imidlertid ikke er noget nyt fænomen, at økonomiske kriser får fødselstallet til at gå ned.
»Den udvikling vil man også kunne finde i 30erne og 80erne. I 30erne var politikerne meget optagede af det, men det viste sig senere, at fødslerne kom forsinket i forhold til tidligere årgange på grund af krisen,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Derfor er det også vigtigt, at politikerne varer sig for at sætte gang i mange forskellige initiativer, der vurderet ud fra samfundsøkonomiske principper ikke giver mening, lyder det.
»Det er helt andre omfattende reformer, der er behov for, hvis vi skal sikre velfærdsstatens finansiering - og ikke en politik til regulering af fødselstallet. Tilbagetrækningsreformen og de andre reformer, politikerne har lavet, er langt mere effektive,« siger Nina Smith.
Flere politikere har allerede meldt ud, at der skal gøres noget for at få flere unge til at stifte familie. Men det mest hensigtsmæssige vil være, hvis Danmark kunne have et stabilt fødselstal, forklarer Nina Smith.
»Det har faktisk været ekstremt dyrt, når fødselstallet er steget, fordi klasseværelserne bliver for små. Så ændrer vi eksempelvis skolestrukturen, ansætter flere lærere og bygger flere skoler, som, når fødselstallet falder igen, bliver til en meget dyr og uhensigtsmæssig overkapacitet«.
Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen kan man ikke forudse, hvad der sker, når Danmark på et tidspunkt kommer ud af krisen.
»Vi ved intet om, hvordan vi vil reagere, når krisen er ovre. Der kan være mange, som stifter familie, men det kan også være, at den hastighed, som unge skal gennem uddannelsessystemet med, gør, at der stadig vil være et nedadgående fødselstal,« siger han.
