Jussi Adler-Olsen og Zentropa er ikke de første. Det slår næsten altid gnister, når forfattere og filmselskaber skal samarbejde
Slagsmålet mellem filmselskabet Zentropa og romankongen Jussi Adler-Olsen er langt fra filmhistoriens første.
Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at forfatteren bag en filmatiseret bogsucces brokker sig undervejs. Det fortæller filmekspert og chefredaktør for Filmmagasinet Ekko, Claus Christensen.
- Det oplever man rigtig tit. Jeg kommer til at tænke på Dan Turélls ‘Mord i mørket’, hvor han ifølge avisreferaterne forlod salen i vrede midt under filmen. Det er blot ét eksempel, men der findes mange, husker Claus Christensen.
En af landets største filmproducenter, Ragner Grasten, kender alt til faldgruberne ved at filmatisere berømte bestsellere.
- Det er en klassisk problemstilling, når man skal filmatisere en populær bog. Netop derfor har vi altid forsøgt at knytte forfatteren tæt på projektet, siger Ragner Grasten, der stod bag ‘Kun en pige’, som er filmatiseringen af Lise Nørgaards erindringer.
Ifølge Ekkos filmekspert og chefredaktør, Claus Christensen, går striden stort set altid på, at detaljerne fra bogen med hård hånd bliver amputeret bort.
- Forfatterne har siddet på deres loftsværelse og i ensomhed kælet for hver eneste detalje og sætning. Ind kommer så en instruktør, der lige springer 20 sider i bogen over. Det er som at få brækket begge ben for forfatteren, forklarer han og tilføjer, at det derfor faktisk er ret sjældent, at bogens forfatter bliver lukket helt ind i filmens maskinrum.
- Ofte siger man tak og farvel, når kontrakten er underskrevet. Så bliver forfatteren ikke inddraget mere i det, for det vil simpelthen blive en alt for frustrerende proces for alle, uddyber Claus Christensen.
Filmhistorien er rig på eksempler, hvor det har slået gnister mellem forfatter og filmfolk. Stephen King hadede f.eks. Stanley Kubricks filmatisering af King’s ’Ondskabens Hotel’, der i dag er anerkendt som en af verdens bedste gyserfilm.
Winston Groom, manden der opfandt Forrest Gump, kunne heller ikke fordrage filmen af samme navn. I 70’erne langede Ken Kesey ud efter filmatiseringen af hans roman ‘Gøgereden’, selv om filmen vandt hele fem Oscar-statuetter.
Trods det omfavner forfattere og filmfolk alligevel hinanden gang på gang. Sandsynligvis fordi der er god økonomi i den smertefulde proces, lyder det fra filmekspert, Claus Christensen.
- Forfatterne vil gerne have den ekstra indtægt og fornyet opmærksomhed på bogen. Filmfolkene ved omvendt, at den slags film tiltrækker et stort publikum, siger han.
