Kronprinsesse Mary bliver ifølge Ekstra Bladet misbrugt af et firma, der sælger rynkecreme.

Ifølge en annonce, der florerer på internettet, lovpriser kronprinsesse Mary og en række andre kendte kvinder et skønhedsprodukt ved navn Perlelux.

Men det er rent bedrag og misbrug af kronprinsessen, oplyser kongehuset til Ekstra Bladet.

'Det er ikke tilladt at gøre brug af den kongelige familie i reklamer og markedsføring, hvilket den pågældende hjemmeside vil blive gjort opmærksom på,' oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Annoncen for rynkecreme figurerer blandt andet på Facebook, og ud over kronprinsesse Mary bliver andre kendte kvinder som model Helena Christensen, skuespiller Sidse Babett Knudsen samt Sólrun Løkke Rasmussen, der er gift med statsminister Lars Løkke Rasmussen, brugt til at promovere produktet.

Ritzau Fokus har forsøgt at få en kommentar fra Perlelux, men firmaet er ikke vendt tilbage trods adskillige henvendelser.

Se hele annoncen nedenfor eller her.

Her ses et billede fra den reklame, hvori Mary optræder - og som Kongehuset betegner som rent bedrag.
Her ses et billede fra den reklame, hvori Mary optræder - og som Kongehuset betegner som rent bedrag.
Vis mere

/ritzau/