De kommunalt ansatte skal ikke forvente de store lønstigninger, og så skal de være mere effektive, hvis det står til deres arbejdsgivere. Den økonomiske krise får kommunerne til at spille med musklerne, vurderer forsker.

Kommunalt ansatte må efter alt at dømme forberede sig på skrappere arbejdsvilkår, skriver Information.

Da der torsdag blev præsenteret krav til overenskomstforhandlingerne fremsatte Kommunernes Landsforening, KL, hård arbejdsgiverretorik over for de 507.000 ansatte i landets kommuner, og det er et brud med traditionen på området, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det er nogle krav og en retorik, som vi ikke har set tidligere. Den har fået fuld skrue, kan man sige. KL træder i karakter som arbejdsgiver og fremhæver nogle meget traditionelle arbejdsgiverdyder- og værdier, siger han.

Han peger på, at de skrappe krav er udtryk for, at den økonomiske krise gør det lettere for kommunerne at stille krav.

Kommunerne ønsker ifølge Information, at overenskomstforhandlingerne vil føre til aftaler om øget effektivitet og produktivitet. Og så vil de slå på, at der skal skabes balance mellem den kommunale lønudvikling i kommunerne og på det private arbejdsmarked, hvor lønningerne er steget mindre end i kommunalt regi. Dermed er der lagt op til beskedne lønstigninger i kommunerne.

Samtidig vil KL ophæve beskyttelsen af tillidsrepræsentanterne for at reducere antallet af beskyttede medarbejdere. Kommunerne ønsker også at nedsætte de godtgørelser, tillidsrepræsentanter får, hvis de bliver fyret.

- KL mener, at omfanget af beskyttede medarbejdere i kommunerne langt overstiger de tillidsvalgtes reelle behov for beskyttelse og medarbejdernes behov for repræsentation, står der i udspillet.