Hver anden kommune vil fyre og skære i servicen næste år, viser ny rundspørge blandt borgmestrene. Det lyder slemt, men hvor mange af besparelserne kommer borgerne egentlig til at kunne mærke?

For mange vil nyheden nok fremkalde følelsen af et deja-vu: Kommunerne er ved at lægge sidste hånd på næste års budgetter, og endnu en gang skal der spares, fyres og skæres ned. Nøjagtig som det var tilfældet sidste år, og året før det.

Sådan lyder den dystre udmelding fra landets borgmestre i en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt landets 98 kommuner, hvoraf 75 har svaret.

58 af kommunerne forventer, at de igangværende budgetforhandlinger for 2013 vil føre til besparelser i budgettet. I hver tredje kommune, må medarbejderne indstille sig på fyringer, og i næsten lige så mange vil besparelserne føre til generelle serviceforringelser for borgerne, viser rundspørgen.

Men selv om tallene lyder voldsomme, betyder det ikke nødvendigvis, at velfærdsniveauet kommer til at falde drastisk over hele landet næste år. Faktisk er det langt fra alle besparelser, borgerne kommer til at kunne mærke i hverdagen, uddyber flere af borgmestrene. Favoritområdet, når kommunerne skal spare, er nemlig økonomi og administration – altså de såkaldte »kolde hænder«.

- I Hørsholm sparer vi 13 mio. kr., men vi flytter penge fra administrationen til det borgernære område. Borgerne kan forvente, at vi leverer mere service næste år, end vi har gjort i år, siger Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune, til Berlingske

En stor del af besparelserne er da heller ikke nedskæringer i absolut forstand. Der er snarere tale om omprioriteringer mellem kommunens områder – først og fremmest fordi befolkningssammensætningen ændrer sig.

I Hørsholm er børnetallet f.eks. så lavt, at det ikke er muligt at fylde byens institutioner. Derfor besluttede Morten Slotved og byrådet før sommerferien at lukke tre børnehaver. En af dem var Møllehuset, hvor hans egen datter går. Det er den slags, borgmestrene kalder »organisatoriske ændringer« eller »demografiske tilpasninger«.

- Vi lukker børnehaver, men fastholder det samme udgiftsbeløb pr. barn, siger Morten Slotved.

Det er dog langt fra sikkert, at det er den måde, borgerne opfatter det på.

Forældre der må køre længere hver morgen, fordi den lokale børnehave er lukket, lånere der må gå forgæves efter de populære bøger på det lokale bibliotek, eller ældre der må flytte til nabokommunens ældrecenter, vil alle givetvis opleve det som serviceforringelser. Det påpeger kommunalforsker ved KORA, Kurt Houlberg.

Det, som nogle kalder effektiviseringer, vil andre opleve som besparelser:

- Hvis man sammenlægger nogle skoler kan det være, at der bliver råd til flere timer, højere normering og flere linjefagslærere. Eller det kan være, der bliver penge til et nyt ældrecenter. Til gengæld ligger skolen lidt længere væk. Er det så en serviceforringelse eller en kvalitetsforbedring? Det kommer jo an på øjnene, der ser, siger han.

Historien om sparerunder i kommunerne er ikke ny, og der er ifølge forskerne ikke nogen udsigt til, at samfundsøkonomien ændrer sig markant de kommende år.

- Man må være kynisk og realistisk. Det lysner ikke lige rundt om hjørnet, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

Omlægninger og effektiviseringer bliver med andre ord ved med at være en del af byrådenes opgave – også de næste mange år. Men det er ikke nødvendigvis kun »et onde«, påpeger Ole Find Jensen (S), der er borgmester i Frederikssund Kommune.

Når der er lavvande i kassen, tvinges kommunerne nemlig også til at finde smartere løsninger til de samme penge, f.eks. ved at digitalisere en større del af borgerbetjeningen:

- Det er en del af det at lave et kommunalt budget at gå serviceområderne igennem. Driften skal jo generere et overskud – ellers er der ikke plads til investeringer og nye tiltag, siger borgmesteren, der dog påpeger, at man ikke kan blive ved med at spare, uden det kan mærkes i kernevelfærden.

Men betyder det så, at besparelserne kun handler om smarte effektiviseringer, der slet ikke går ud over antallet af lærere i skolen eller personale i ældreplejen?

Næppe helt, vurderer Kurt Houlberg:

- Skal der spares, slipper politikerne ikke uden om at se på de store, borgernære områder, hvor udgifterne er størst, for de kan ikke hente det hele på administration. Men der er meget stor forskel kommunerne imellem. Nogle skal spare, mens andre er mindre økonomisk pressede.