I 2014 søgte Esbjerg Kommune en ny kommunaldirektør til en årsløn på 1,8 millioner kroner. Kun to søgte jobbet. Nu forklarer økonomiprofessor, hvad der gik galt, og hvorfor han mener Esbjerg kommune har spildt borgerens penge.

Otto Jespersen havde siddet som kommunaldirektør i Esbjerg Kommune siden 1996. Han nærmede sig imidlertid pensionsalderen, og derfor vedtog man i 2009 en såkaldt generationsskifteaftale, så han mod en lønstigning på 144.000 kroner mere om året ville sige op, når han fyldte 63.

Planen gik til at begynde med, som den skulle. Nogle måneder før Otto Jespersens 63 års fødselsdag, efterlyste Esbjerg Kommune som aftalt en ny kommunaldirektør. I jobopslaget blev man lovet halvanden million kroner om året i løn - 1,8 med pension - og man kunne ydermere kalde sig chef for Danmarks femtestørste kommune. En kommune, der sælger sig selv på at være 'Danmarks EnergiMetropol'.

Men Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V) afslører nu, at han ikke kunne lade være med at blande sig. Han fortæller til Jyllands Posten, at han - selvom der var indgået en 'generationsskifteaftale' - opfordrede Otto Jespersen til at fortsætte i stillingen.

Men nu var jobopslaget jo ude, og det kunne ikke bare lige sådan trækkes tilbage. Historien om at borgmester Johnny Søtrup havde Otto Jespersen som favorit rygtedes hurtigt i de fine kredse, og når interesserede i jobbet ringede til borgmesteren og spurgte ind til det, kunne han ikke lyve.

Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, forklarer over for Finans.dk, at borgmester Johnny Søtrups indblanding angiveligt har skræmt potentielle jobansøgere væk. Når borgmesteren åbenlyst har fortalt, at han havde råddet den siddende kommunaldirektør til at genansøge, var der ingen grund til at sende en ansøgning selv.

Esbjerg Kommune fik som bekendt kun to ansøgninger til jobbet. Otto Jespersen stod bag den ene, og da han - til ingens overraskelse - fik jobbet, blev hans generationsskifteaftale til en såkaldt 'åremålskontrakt', hvori han fastholdt sit årlige tillæg på 151.000 kroner.

Det mener økonomiprofessor Anders Drejer er et problem, da åremålskontrakter er for midlertidige ansættelser og ikke for en kommunaldirektør, der har siddet 20 år i jobbet.

»Efter 20 år må man have set en person an. Så er der tale om, at man kun bruger kontraktformen for at give noget mere i løn. Og så er det ren spild af skattekroner,« siger Drejer til Finans.dk.