____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kronprinsesse Mary var i dag forbi den stand i Bella Centeret i København, hvor aarhusianske boligforeninger har lavet et kontroversiel Nintendo Wii-spil, hvor det gælder om at ramme en bus med sten. 

Spillet er lavet for at man kan se, at når bussen rammes, så stopper den med at køre i området. Formålet er at gøre opmærksom på problemerne i de socialt belastede områder.



En af mændene bag spillet forklarer, at Kronprinsessen tilsyneladende synes godt om spillet. 

- Da de kom til vores stand, sagde en person i hendes følge 'det er så her, der bliver kastet med sten', hvortil hun svarede 'det vil jeg se,' forklarer direktør i Arbejdernes Andels Boligforening Anders Rønnebro til BT.



Følget ankom herefter til standen, hvor Kronprinsessen fik fremvist den kontroversielle udstilling, der har skabt vrede blandt buschauffører, der ikke kan se det sjove i nogen kaster sten mod en bus. De er bange for at spillet i stedet vil resultere i flere stenkast.

- Da hun havde set udstillingen i sin helhed smilede hun og gik igen, siger Anders Rønnebro.
  
Det er endnu ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Kongehuset eller Kronprinsesse Mary til spillet.