Kulissen er Danmark, når det er smukkest. Men først og fremmest er det nemt og hurtigt at blive gift her. Derfor kommer udlændinge i tusindtal til sydfynske Ærø for at gifte sig.

Det tager kun et par minutter. Så har begge sagt deres ‘I do’, skrevet under og er erklæret mand og kone.

Sommervinden er kold og klam, men det lille kenyanske bryllupsfølge er ligeglade. De smider de højhælede og poserer kyssende, grinende og dansende for hinandens mobilkameraer i vandkanten på Vestre Strand udenfor Ærøskøbing.

Havet og himlen står i alle nuancer af blå mod korngule kyststriber i baggrunden, hvor en tremastet skonnert - her fem kvarters færgesejlads fra Svendborg - selvfølgelig runder pynten for at fuldende idyllen. Det er det her, de er kommet for. Et hurtigt bryllup med Ærøs H.C. Andersen-landskab som kulisse. 

I baggrunden lyder klapsalver, da endnu et par bliver viet. En tysk bryllupsarrangør, der bliver kaldt Cleo, har dækket et bord-bænkesæt på stranden med hvid dug, to plasticduer og en guldfarvet tallerken, hvor man kan lægge ringene, inden de sættes på fingrene af rette ægtefolk. Og en rød løber, holdt fast af strandsten, står klar til at lede brudene gennem en port af rød velour, hvidt tyl og påsatte roser. Det hele er pladdervådt efter en byge, der kort forinden tvang brudepar og giftefogeden til at vente i bilerne.

Jordan Njenga og Tony Njunge er tredje par, der vies på stranden i dag. De voksede op sammen i Kenya, men bor nu i henholdsvis Tyskland og USA. Det gør det temmelig omstændeligt at få papir på hinanden. Men det er der heldigvis råd for. På Ærø.

- Det var meget besværligt i Tyskland. Men så fandt vi ud af, at det var nemt at blive gift her. Og vi har været i Danmark en gang før og kunne godt lide landet. Naturen er smuk, og menneskene her er så flinke i forhold til resten af Europa, siger Tony Njunge.

En halv time senere har han skiftet til kondisko, og bruden og hendes søster, veninde og datter spiser kiks i bilen ved færgelejet. Bryllupseventyret på Ærø er hurtigt ind - hurtigt ud.

Turistbryllupper er en heftigt voksende industri på Ærø. I 2006 blev 125 udenlandske par gift på øen, men rygtet spredes, og bryllupsarrangørerne reklamerer flittigt. Så sidste år viede giftefogederne i Ærøskøbing 2050 udenlandske par, og i år regner de med at nå op på 2400 turistvielser.

Indtil videre er 1407 par med mere end 130 forskellige statsborgerskaber blevet gift på Ærø i år mod blot 18 danske par.

Alliancer mellem folk af forskellige nationaliteter kan indgås hurtigt og med minimalt papirarbejde i Danmark i forhold til andre lande. Her kræves stort set blot pas, turistvisum og en attest, der dokumenterer, at parterne ikke er gift i forvejen. Og Ærø Kommune er særligt fleksibel. Kommunen samarbejder gerne med bryllupsarrangørerne, der hjælper par med papirer og rejsen, og vier gerne folk efter blot én overnatning på øen.

I tirsdags åbnede kommunekontoret efter sommerferien. 41 par stod i kø til en tirsdags-vielse. Kun Valentinsdag og det russiske nytår kan få flere bryllupper i kalenderen på én dag.

Et af parrene er hollandske Marieke Bouwhuijzen (41) og indiske Sajid Siddiqui (22). De mødte hinanden på Facebook for to år siden. Det udviklede sig til ’dybere samtaler’ og hen ad vejen mere. Men ‘dumme regler’ har gjort det svært for dem at være kærester. F.eks. var de på et tidspunkt adskilt i otte måneder, hvor deres eneste kontakt foregik over chat og skype. Pga. tidsforskellen stod Sajid Siddiqui op midt om natten for at skype med sin kæreste.

- Jeg var deprimeret og græd hver dag, siger han.

- Det var som at leve halvt, siger hans kommende brud.

Turistbryllupperne er en kæmpe gevinst for Ærø. Hvert par betaler 500 kr. for selve vielsen, men parrene og deres gæster skal også overnatte, spise, fotograferes, have sat hår, bundet en brudebuket og sejles frem og tilbage. Turist- og erhvervschef Carl Jørgen Heide estimerer, at Ærøs økonomi årligt bliver boostet med 20 mio. kr. Det svarer til ti pct. af øens normale turismeomsætning og er derfor ’rigtig meget værd at tage med, det kan jeg love dig for,’ som han formulerer det.

Bryllupperne er på en måde for Ærø, hvad sydesalt er for Læsø og kartofler for Samsø.

Øen, der tidligere var et maritimt knudepunkt, affolkes i dag. Der dør omkring tre gange så mange, som der fødes hvert år. Og mister man sit arbejde på øen, søger man mod Svendborg eller Sønderjylland.

Derfor er Ærø også begyndt at tage bryllupsindustrien meget alvorligt. Den er sandsynligvis øens utraditionelle redning. Omkring 40 øboere er indtil videre beskæftiget med turistbryllupperne. Som pensionisten Svend, der pynter sin gamle Ford fra 1930 med flag og blomster og kører brudepar rundt i byens charmerende gader.

To danske og to tyske bryllupsagenturer er bosat på Ærø, og yderligere seks tyske firmaer hjælper par til at blive gift på øen.

Nordens Las Vegas lokker med gammeldags idyl, stokroser og bindingsværkshuse frem for plastic, neon og kasinoer. Men det er langt fra alle, der vælger den store H.C. Andersen-pakke. Af tirsdagens 41 bryllupper foregik ét i den gamle smukke købmandsgård og fire på stranden. Resten foregik i det - ærlig talt - kedelige rådhus, bygget i røde mursten i 1974.

Allerede klokken ni om formiddagen er forhallen et sammensurium af blandede nationaliteter, kjoler og parfume, tysk og russisk. Der er mange følelser i luften. Forknyt spænding, glad forventning og let forløsning, når parrene kommer ud et efter et.

Giftefogederne kører rutineret vielserne på tysk og engelsk. Hvert par fotograferes under vielsen, og der skænkes boblevand og ønskes tillykke bagefter. Giftefogeden skåler i sodavand. Hun skal igennem mange glas sådan en dag.

Det er langt fra prinsessebrylluppet omgivet af familie og venner, som mange af kvinderne sikkert drømte om som små piger. Det primære formål med at blive gift netop her er, at det går nemt og hurtigt - uden det bureaukratiske sejtrækkeri parrene med blandet baggrund ellers skulle igennem.

Alligevel er der gjort noget ud af det. Kjoler, jakkesæt, makeup og lakerede negle. Et bryllup er trods alt et bryllup, en ceremoni, der markerer et skel i ens liv, selvom man fornemmer, at nogle af parrene ikke kun har romantiske motiver bag deres ’ja’. For mange af dem er det en formel nødvendighed at få papir på hinanden, så de kan få liv til at leve sammen med deres elskede. Og selvom ingen siger det højt, er det også tydeligt, at det for enkelte handler mest om en adgangsbillet til et bedre liv i et EU-land.

Den 21-årige Anna Ivannikova har forsøgt at kombinere den borgerlige vielse med sine pigedrømme. Den unge kvinde, der er født i Kazakhstan og nu bor i Hviderusland, virker genert og nervøs, som hun står porcelænsfarvet i sin store kjole midt i mylderet på rådhuset. Hun har fået lavet lange glitrende negle og har pyntet håret med diadem og slør. Hendes hvide kjoleslæb knitrer, når det glider henover rådhusets stride filttæppe. Anna Ivannikova skal giftes med Dimitri Stezel, der også er 21. Han er ligeledes født i Kazakhstan, men bor nu i Tyskland. Når de er blevet mand og kone, kan det unge par leve sammen i Tyskland.

Anna Ivannikova smiler, da hun kommer ud fra vielsen i byrådssalen. Dimitri Stezel løfter sin pige over dørtærsklen ud fra rådhuset og kysser hende. En russisktalende bryllupsarrangør lægger sin hånd over hjertet og udbryder rørstrømsk: ’Det er sådanne øjeblikke, der får alt arbejdet til at være det hele værd. Lige præcis det der.’

Efter vielsen forlod parret Ærø med færgen 11.45.