Der venter morgen-pendlerne på kystbanen en strabadserende start på dagen, fordi en køreledning er faldet ned.

Det melder DSB på sin hjemmeside fredag morgen, efter at køreledningen er faldet ned nær Espergærde på grund af et væltet træ.

Således lyder det fra DSB, at der er indsættes togbusser til erstatning for togene, og der vil desuden komme forsinkelser på hele Kystbanen.

Problemerne med køreledningen betyder, at der ikke kører myldretidstog mellem Helsingør og København. Togene til og fra Helsingør er aflyst mellem Rungsted og Helsingør, så togrejsende, der skal mod Helsingør skal skifte til ‘Nivå-tog,’ da endestationen bliver Rungsted, indtil køreledningen er oppe igen.

Mellem Nivå og Helsingør køres der med Togbusser, som ifølge DSB er bestilt, men endnu ikke begyndt at køre, lyder det klokken 6.30.

Mangel på busser

Problemerne på Kystbanen får også indflydelse på s-togsbusserne mellem Frederikssund og Valby. Således melder DSB, at buslinje Pink, Brun og Gul ikke kører i morgenmyldretiden, fordi der mangler ledige busser i forbindelse med den nedrevne køreledning.

Banedanmark arbejder på at få hængt køreledningen op igen, og det forventes, at kan kan køres normalt igen fra omkring klokken 10.

Her holder Togbusserne:

  • Helsingør: Busterminalen bustop for linje 353, 388 og 802
  • Snekkersten: Busterminalen nærmest spor 4
  • Espergærde: Busterminalen nærmest spor 2
  • Humlebæk: Foran stationsbygning på Hal Kochs Vej, nærmest spor 1
  • Nivå: Bustop for linje 354 ved Nivå Centret, nærmest spor 3

Opdateres...