Det vil højst sandsynligt ikke ændre på unges risiko for at blive dræbt i trafikken, at 17-årige nu får lov til at sætte sig bag rattet i en bil og tage kørekort, hvis bare de kører i selskab med en erfaren bilist.
Sådan lyder vurderingen fra Dansk Kørelærer-Unions landsformand, René Arnt, der sidder tilbage med en vis portion bekymring, efter et flertal i Folketinget tirsdag vedtog en forsøgsordning, der gør det muligt for 17-årige at tage kørekort.
»Vi har ikke samme positive, ubetingede tiltro til effekten af det her forslag. Vi har ikke tiltro til, at flere kilometer på landevejen med mor og far siddende ved siden af fra Skagen til Gedser er det, der skal til. For der skal de unge nok finde ud af at køre pænt,« siger han til BT.
Lovforslaget om at give 17-årige lov til at tage kørekort, hvis de kører det næste år i selskab med en erfaren bilist, var stillet af transportminister Hans Christian Schmidt (V) og blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. 101 stemte for og 9 imod.
Den erfarne bilist skal være minimum 30 år og må ikke have haft frakendt sit kørekort i de seneste 10 år - hverken betinget eller ubetinget.
Man burde hellere arbejde med adfærd
Tidligere har transportministeren fortalt, at inspirationen til forslaget kommer fra Tyskland, hvor 17-årige netop må køre bil, så længe de har en erfaren bilist ved deres side det første år.
Det har blandt andet være med til at mindske antallet af unge, der bliver dræbt i trafikken, og samme mål håber man at opnå herhjemme.
Det mål er René Arnt ikke sikker på, at man kan opnå med den nye forsøgsordning. I stedet havde han hellere set en anden mulighed.
»Vi havde hellere set, at man havde øget undervisningen i holdninger og adfærd. Vi tror mere på, at mere læring er det, der skal til, for at få de unge til at forstå vigtigheden af det, de har lært i køreskolen. Og at de skal lade være med at køre fredag nat med narko i blodet og uden sikkerhedssele i en dårlig bil,« siger han.
'Man kan undre sig'
Den ekstra læring, mener René Arnt, burde lægges ind i køreuddannelsen, hvor det teoretiske pensum skal øges, så man får mere tid til at holdningsbearbejde.
»Rådet for Sikker Trafik har selv meldt ud, hvornår ulykkerne sker blandt de unge. Det gør de ofte om natten mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag. Der er de unge ude at køre for stærkt med narko og spiritus i blodet, uden sikkerhedssele og med for mange i bilen. Og lige pludselig drejer vejen. Det er der, det går galt,« siger han og tilføjer:
»Man kan undre sig over, at de unge har kunnet finde ud af at køre pænt hele ugen, så hvad søren er det, der gør, at de ikke kan finde ud af at køre pænt om natten i weekenderne? Er det fordi, der er noget læring, der ikke har fået sat sig helt? Det er lige meget, hvor mange kilometer, de har fået kørt.«
Kan de ikke få den læring fra den erfarne bilist, de skal køre med?
»Hvem siger, den erfarne har den rigtige adfærd? Vejvrede er jo et stigende problem, der er egoisme i den danske trafik. Det er også voksne, som har noget, der bestemt ikke skal gives videre til vores børn,« siger René Arnt.
Man skal passe på med at sammenligne med Tyskland
Samtidig giver han ikke meget for rapporten fra Tyskland, der konkluderede, at unge, der kører med en erfaren bilist det første år, har omkring 20 procent færre ulykker end de, der kører som 18-årige efter de tidligere regler.
»Man skal passe på med at sammenligne æbler og pærer. Alle rapporter viser et positivt resultat, men nu er det jo således, at statistikker og rapporter altid er en fest. Fordi noget virker i et land, betyder det ikke, at det virker i et andet,« siger han.
»Jeg vil mene, at der generelt set er forskel i den danske og den tyske folkementalitet. Hvis du siger til en tysker, at han skal gøre noget, så spørger han: ’hvor længe?’ Hvis du siger det til en dansker, så siger han: ’hvorfor skal jeg det?’ Så regelefterlevelsen og autoriteten kan der måske være noget i på det her område,« fortsætter han.
'Lad os tro det bedste'
Dansk Kørelærer-Union sluttede i deres høringssvar i forbindelse med vedtagelsen af forsøgsordningen af med at tilslutte sig den.
»Men vi har ikke tiltro til, at det her er det bedste værktøj. Vi siger ikke, at det ikke skal prøves, men vi havde hellere set noget andet,« siger han og understreger, at han mener, det i stedet burde handle om holdningsbearbejdning.
»Men lad os nu se og tro det bedste,« slutter han.
Ændringen af færdselsloven skal som udgangspunkt køre som en forsøgsordning i tre år.
Datoen for, hvornår den nye lov træder i kraft, er under afklaring med Rigspolitiet.
