Det er ikke kun landmændene, som har grund til at håbe på, at regnguderne forbarmer sig over Danmark med et ordentligt skyl inden alt for længe.

I København er det blevet lidt af en prøvelse for indbyggerne at nærme sig de normalt så indbydende søer, der skiller bymidten fra broerne lige fra Østerbro til Vesterbro.

Den unormalt lange tørkeperiode har flere steder udtørret søerne så meget, at det har afstedkommet alvorlige lugt-gener, der bedst kan beskrives som at stå på en mark, mens der bliver spredt gylle.

Københavns Kommune oplyser til B.T., at byens borgere må væbne sig med tålmodighed i forhold til at få gjort noget ved stanken.

»Der er lav vandstand i Søerne på grund af det varme, solrige vejr. Normalt ville vi pumpe vand til søerne fra Harrestrup Å, men det er desværre ikke muligt pt., da den også lider under tørken«, skriver enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen Jakob Hjuler Tamsmark i en mail til B.T.

Allerede inden tørkeperioden var søerne ramt af alger samt af skrald fra hensynsløse borgere og turister. (Foto: David Andersen)
Allerede inden tørkeperioden var søerne ramt af alger samt af skrald fra hensynsløse borgere og turister. (Foto: David Andersen)
Vis mere

»Som situationen er lige nu, så fordamper der ifølge vores beregninger omkring 90.000 liter vand i timen fra Søerne«, oplyser han.

Lugten skyldes flere af de følgevirkninger, som den lave vandstand har.

»De fortsat faldende vandstande og varmen betyder, at der er rigtig gode kår for trådalger -  især langs kanterne. Og når trådalgerne går i forrådnelse, lugter det grimt. Vi forsøger at fjerne dem løbende, men det er en vanskelig opgave, da de stort set kommer igen, ligeså hurtigt som vi fjerner dem«, skriver Jakob Hjuler Tamsmark.

»Samtidig er vandstanden i Peblinge Sø og Sortedams Søerne nu så lav, at den mudrede søbund også flere steder er blottet. Når solen skinner på den blottede søbund, lugter det også. Fuglene i området er desuden rigtig glade for at opholde sig på den fritlagte bund, og deres efterladenskaber bidrager muligvis også til den dårlige lugt«, skriver Jakob Hjuler Tamsmark.