Lyngbymotorvejen er stadig lukket, og det flyder med skrald, slam og døde rotter i viadukten ved Ryparken

Har du billeder? KLIK HER og send dem til B.T.

- Det ligner noget fra en amerikansk katastrofefilm, rapporterer bt.dks udsendte fra viadukten ved Ryparken Station.

Beredskabstjenesten har næsten ryddet de store vandmængder væk fra vejen, men en af Københavns støre ind- og udfaldsveje er stadig spærret.
 
- Det flyder med affald og slam og en del døde rotter. Der er en mærkelig undergangsstemning her, og det er nærmest et tilløbsstykke, fortæller bt.dks udsendte fra den lukkede motorvej, hvor fodgængere går rundt på vejbanen, og undrer sig over synet af de mange druknede rotter, der ser ud som om de er omkommet under forsøg på at flygte fra de vældige vandmasser, der har oversvømmet det omfattende kloaksystem.

Ifølge Politiken.dk er flere hundrede tusind rotter døde.  

- Der er hundrede tusinde af døde rotter. Når vi er færdig med at suge vand ud af en ejendom, spuler vi under de nærliggende dæksler, og der ligger rotterne druknet, siger kloakmester, Klaus Palskov, indehaver af ABC Kloak og Ejendomsservice til politiken.dk

 
- Vi var bare lige ude for at cykle i solen og se hvad der er sket, og jeg er virkelig chokeret. Jeg har aldrig set noget lignende, og hold kæft hvor er det ulækkert med de rotter, siger Thomas Kjersgaard, , der var ude at cykle med sine to børn Martine-Maria og Mads-Mathias ved frokosttid søndag.
 
- Se far, råber Martina-Maria, og peger på en af de omkomne rotter:.

- Den dér har åbne øjne, se selv.

 Familien bor i Hellerup, og har kun selv måttet fjerne et par spandfulde vand fra deres kælder. Mens deres naboer har haft reelle oversvømmelser. i deres huse.

vand






David Caron, der er herboende canadier er også på katastrofe-sighseeing ved den lukkede motorvej.

- Der er også døde rotter på Christianshavn, hvor jeg bor. Da jeg tog afsted, så jeg fire stykker, der alle lå lige ved kloakdækslet på vejen, fortæller han til bt.dk.

Vejdirektoratet sagde tidligere søndag, at de håber, at alle de spærrede indfaldsveje er ryddet så mandagens myldretidstrafik kan komme ind og ud af hovedstaden mandag morgen uden ekstraordinære problemer.