Mere sne og kulde kan blive realiteterne for Danmark. Den globale opvarmning er paradoksalt nok skyld i udsigten til det koldere vejr hos os.
Forskere kalder den for »Den store blå klump«, og den er stærkt opsigtsvækkende. Samt bekymringsvækkende. Ikke mindst set med danske solbriller.
Klumpen – eller pølen <saxo:ch value="226 128 147"/> dækker mere end halvdelen af det store havområde mellem Irland og Newfoundland. Og når den kaldes for blå, skyldes det ikke bare, at den er det eneste større område i verden, der ikke varmer op.
Nej, det store farvandsområde køler så kraftigt ned, at der aldrig har været koldere i området i de mere end 130 år, man har målt globale havtemperaturer.
Årsagen er paradoksalt nok global opvarmning, der får Grønlands is til at smelte med stigende hast. Aktuelt løber mellem 200 og 400 kubikkilometer koldt og ferskt smeltevand hvert eneste år fra de grønlandske gletsjere ud i Nordatlanten.
Det svarer omtrent til det dobbelte af vandindholdet i Sveriges og EUs største sø, Vänern. Hvert eneste år.
Ferskvand har den egenskab, at det er en hel del lettere end varmt saltvand.
Derfor lægger det kolde smeltevand sig oven på den varme og salte havstrøm, der normalt bringer lunt havvand og milde luftmasser ind over Danmark og det øvrige Nordvesteuropa.
Den omfattende ferskvandstilførsel svækker i målbart omfang den varme havstrøm, som vi lidt misvisende typisk kalder for Golfstrømmen.
Samtidig er der mere og mere som peger på en reel risiko for, at den varme strøm bliver komplet blokeret. Bryder sammen så at sige. Hvilket kan få ubehagelige følger for Danmark og vores nabolande.
Den voldsomme afkøling af Nordatlanten har i den grad overrasket klima- og havforskere. Ingen havde forventet at se så voldsom nedkøling af det enorme farvandsområde før omkring år 2100.
Eksempelvis har den internationalt fremtrædende tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf foretaget modelberegninger, der viser, at der med næsten 100 procent sikkerhed er tale om den største svækkelse af havstrømmen i mere end 1.000 år.
Så voldsom er svækkelsen, at man stort set kan udelukke, at der er tale om en naturlig variation i klimaet. Mennesker må stå bag.
Men hvad vil der ske, hvis den nordatlantiske havstrøm faktisk bryder sammen – sådan som det i stigende grad ligger i vejrkortene?
Det beskriver meteorolog Anders Brandt med hjælp fra britiske klimaforskere i en større artikel på TV 2 Vejrets hjemmeside. Og det er ikke opmuntrende læsning.
Mens stort set hele den øvrige verden vil blive markant varmere, vil middeltemperaturen i Danmark ifølge beregninger dale med cirka to grader. Og værst bliver det om vinteren, hvor kviksølvet kan falde med helt op til tre grader.
Vi risikerer ganske enkelt at få et vinterklima som det nuværende i den nordnorske by Tromsø. Det vil sige ikke bare koldere og mere blæsende, mens også med markant mere nedbør i form af sne.
Op mod en halv meter mere hvidt pulver i hver eneste vintermåned, end vi får i dag.
Det skyldes, at en blokeret nordatlantisk havstrøm vil forstærke vestenstrømningen af luft ind over Nordeuropa. Og dermed ekstra kold og fugtig luft.
Til gengæld ventes sommerklimaet at blive noget anderledes som følge af, at der dannes flere stabile højtryk over Skandinavien. Det vil gøre de danske somre mere nedbørsfattige end i dag. Men også mellem en og to grader koldere.
Det er ikke godt nyt for eksempelvis dansk landbrug, der ellers har gået og glædet sig over længere vækstsæson og større høstudbytte som følge af de stadigt varmere somre.
De britiske forskere skriver nemlig i deres analyse, at »muligheden for produktion af afgrøder i de store landbrugsområder i Vest- og Nordeuropa (især Danmark) mindskes dramatisk.«
Endnu værre bliver det i Nordskandinavien og Island, hvor man risikerer, at temperaturen vil falde med hele ti grader.
Selv om Den Nordatlantiske Strøm allerede er mærkbart svækket, så er håbet naturligvis, at den aldrig bliver blokeret helt. Eller i hvert fald ikke i indeværende århundrede.
Men omvendt har det blot taget ca. 40 år for »Den store blå klump« at vokse sig lige så stor og kold, som den ifølge computerberegninger skulle have brugt omkring 125 år på. Så håbet må siges at være svindende.
Det ultrakolde havvand syd for Grønland er en alvorlig løftet pegefinger til menneskeheden om, at vi er i færd med at foretage et gigantisk eksperiment med Jordens klima. Et eksperiment med i vidt omfang helt uforudsigelige konsekvenser.
Det store paradoks for Danmark og vores nabolande kan blive, at vi i årtier eller snarere i århundreder bliver den eneste større kølige plet på en stadigt varmere klode. Imens vil stigende havvand fra bl.a. Grønlands afsmeltning kravle henover vores kyster og havnebyer som et klart tegn på, at den globale opvarmning i den grad er rå virkelighed.
