Da Klaus Riskær og Laura Petersens fem måneder gamle datter lørdag formiddag blev døbt Isabelle Marion Petersen i Sankt Jakobs Kirken på Østerbro i København, havde den 59-årige finansmand bevidst fravalgt at møde op.
Hvorfor var du ikke med til din datters dåb?
- Der er to grunde. Jeg overvejer altid fra gang til gang, om det vil have betydning for Isabelle, om jeg deltager eller ej. Mit tilsagn er, at jeg vil være der for Isabelle i det omfang, hun har behov for at have kontakt med sin biologiske far. Det ansvar løber jeg ikke fra. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at jeg skal deltage i diverse familiære og sociale begivenheder i Lauras familie.
- Et andet forhold, som nok gav det egentlige udslag, var, at jeg fandt ud af, at Isabelles mor har været meget aktiv med at etablere pressebevågenhed. Det har bestyrket mig, i at det var den rigtige beslutning, da jeg for en uges tid siden meddelte, at jeg ikke ville komme. Jeg mener ikke, at et lille barn skal trækkes ind i det offentlige rum, siger Klaus Riskær.
Hvor meget ser du hende i grunden?
- Jeg ser hende ikke særlig meget, for det behov er der ikke lige nu. Mit ansvar er ikke over for Laura, men er udelukkende og alene indskrænket til, at hvis Isabelle har behov for samvær med sin biologiske far, så vil jeg sørge for, at det bliver tilrettelagt, når hun når en alder, hvor det giver mening. Det opstår formentlig om halvandet eller to års tid. Men jeg har ingen relationer med familien eller moren, og jeg føler mig ikke forpligtet til at have det.
Hvor mange gange har du set hende?
- Jeg har ikke tænkt mig at sidde og føre dagbog i det offentlige rum for, hvornår jeg ser de forskellige børn, jeg har. Jeg har jo flere rundt omkring i verden. De bliver set i det omfang, der er behov for det. Det finder vi ud af. Og det er ikke manglende velvilje over for Isabelle, men når den her dag er slut, så har den været helt upåvirket af min tilstedeværelse. Havde jeg troet det modsatte, ville jeg have reageret på det, men havde så også stillet nogle forudsætninger om, at det ikke involverede pressen.
Hvad med senere, når hun en dag ser billeder fra sin barnedåb og måske spørger, hvor var min far. Har du gjort dig nogle tanker om det?
- Så er mit svar, at din far var ikke til den barndåb, fordi den var arrangeret af din mor og hendes familie uden samråd med mig. Når man laver et arrangement i indre by med invitation til pressen, så drejer det sig ikke om Isabelle. Og det må jeg reagere på og lægge afstand til, således jeg ikke bliver involveret i det gang på gang.
- Jeg foreslog, at hun skulle holde det i Jylland på hendes forældres gård. Det havde været en helt anden sag. Så havde jeg nok deltaget, selvom jeg føler, at det er på grænsen af, hvad jeg skal deltage i. Det er ikke sådan, at jeg har været samboende eller gift med Laura. Vi taler om et relativt kort bekendtskab, der udløser en barnefødsel.
