Flere og flere danskere tager toget uden at betale, viser en opgørelse fra DSB.

750 kr. Så meget koster det, hvis du beslutter dig for at tage et tog uden at betale for billetten. Men tilsyneladende er der mange, for hvem det beløb ikke er afskrækkende nok.

Alene sidste år måtte DSB udskrive kontrolafgifter 370.000 gange. Det er 184.000 flere afgifter siden 2013 svarende til en stigning på 98,9 procent.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at der er mange kunder, som ikke har en billet. De snyder jo alle dem, der har købt en billet. Det er ikke rimeligt, at de skal være med til at betale regningen,« siger underdirektør i DSB, Akse Wieth-Knudsen.

Papirklippekortet blev endeligt afskaffet i sommeren 2015. Siden da er antallet af kontrolafgifter hos DSB steget voldsomt.
Papirklippekortet blev endeligt afskaffet i sommeren 2015. Siden da er antallet af kontrolafgifter hos DSB steget voldsomt. Foto: Steffen Ortmann
Vis mere

Afgifterne er især steget, efter at DSB i 2014 besluttede at ændre deres retningslinjer for kontrollørerne, så de udskriver bøder til alle, der ikke har en billet – uanset årsag.

»Det har selvfølgelig betydet, at vi har flere afgifter, men det er hverken godt for kunderne eller for personalet, at den slags skal håndteres i toget,« siger underdirektøren.

Hos Forbrugerrådet Tænk tager man også afstand fra folk, der ikke køber billet.

»Hvis man forsøger at snyde, så skal man selvfølgelig have en kontrolafgift. Men problemet med en hårdere procedure er, at man også rammer dem, der ikke har til hensigt at snyde, men har begået en fodfejl,« siger Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Passagerpulsen, der er forbrugerrådets afdeling for kollektiv transport.

Du får en kontrolafgift. hvis du glemmer at tjekke ind. Rejsekortet blev indført i 2009.
Du får en kontrolafgift. hvis du glemmer at tjekke ind. Rejsekortet blev indført i 2009. Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

Typiske fejl kan eksempelvis være, at kunden har glemt sit pendlerkort, ikke får tjekket korrekt ind med sit rejsekort, ikke har styr på zonerne eller ikke får købt en billet inden påstigning – som er nogle af de mest typiske grunde til, at folk får en afgift.

»Vi kan se i sagerne fra Ankenævnet, at der er en del sager, hvor folk først køber en mobilbillet, når de er steget på toget. Så der er noget, der tyder på, at reglen om, at man skal have købt sin mobilbillet, inden man stiger på toget, ikke er kendt blandt alle. Vi vil generelt opfordre DSB og andre selskaber til at informere tydeligt om deres regler, så det kun er dem, der bevidst snyder, der får en kontrolafgift,« siger Rasmus Markussen.

Hos DSB er man dog ikke helt enig:

»Vi gør meget ud af at informere om, at man skal have en billet, inden man stiger på toget. Men vi kan altid blive bedre, og det er noget, vi kigger på. Hvis der har været fejl og misforståelser fra vores side, så afskriver vi afgifterne. Vi har for eksempel også en glemt kort ordning, som man kan tilmelde sig, og som gør, at man ikke får en afgift,« siger Aske Wieth-Knudsen, der godt kunne tænke sig, at DSB udskrev færre kontrolafgifter.

»Langt de fleste betaler heldigvis den korrekte pris, så på den måde er det ikke mange sammenlignet med, at vi har 180 millioner rejser om året. Men selvfølgelig er ønskescenariet, at vi ikke behøvede at bruge kontrollører eller regnskabsressourcer ,« siger underdirektøren.