Den første årgang af HPV-vaccinerede piger får i mindre omfang forstadier til livmoderhalskræft, viser ny forskning fra Københavns Universitet
Forskerne har fulgt den første årgang af vaccinerede piger fra 1993, og det viser sig nu, at der er 40 pct. færre tilfælde af svære celleforandringer, der er forstadier til livmoderhalskræft, end hos den 10 år ældre årgang, der ikke fik tilbudt gratis vaccine.
»Vaccinen sparer rigtig mange unge for en keglesnitsoperation, ligesom vi forventer, at langt færre senere udvikler livmoderhalskræft,« siger professor i epidemiologi ved Københavns Universitet, Elsebeth Lynge, til Jyllands-Posten.
De undersøgte piger blev vaccineret som 15-årige, mens de yngre generationer i dag vaccineres som 12-årige. Samtidig bliver de vaccineret med en nyere vaccine, der beskytter mod flere HPV-former, end den første HPV-vaccine, der kom på markedet i 2007.
»Vi forventer, at effekten vil være større hos dem, der bliver vaccineret som 12-årige, fordi meget få har været seksuelt aktive inden denne alder,« siger Lise Thamsborg, der også står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
I alt havde 170 unge kvinder svære celleforandringer ved deres første screeningsundersøgelse. Når faldet i antal af celleforandringer ikke er 100 pct., skyldes det ifølge forskerne, at blot 78 pct. af 1993 årgangen blev hpv-vaccineret, og at nogle piger kan være smittet med hpv-virus, inden de blev vaccineret.
Forskerne fandt desuden en uventet stigning i lette celleforandringer hos den vaccinerede årgang. Det kan skyldes en ny og langt mere følsom undersøgelsesteknologi, som fanger flere celleforandringer, der ville forsvinde af sig selv.
Forskningen er offentliggjort i ’International Journal of Cancer'.
