Milliarderne ruller ind hos Danmarks rigeste familier. Særligt én – lidt sky - købmand har i år gjort sig bemærket med en indkomst på knap ti millioner kroner om dagen gennem det seneste år.

Billige øl, nutella, smør og sodavand er fast inventar på traileren hos mange, når turen hjem fra Tyskland bliver suppleret af et besøg hos grænsekøbmanden Fleggaard. Men det er ikke kun de købelystne danskere, der nyder godt af grænsevarekonceptet. Det gør Fleggaards-ejerfamilie også. Tidligere på året leverede Fleggaard det bedste regnskab i selskabets historie, og det har været med til at sende den sønderjyske familie ind på en tiende plads blandt Danmarks rigeste.

Det viser årets liste over Danmarks rigeste som Berlingske Business netop har udgivet.

Ifølge erhvervskommentator Claus Skovhus fra Berlingske Business er gode forretningsevner nøglen til succesen hos den sky købmandsfamilie, der lever et lidt tilbagetrukkent liv i det sønderjyske.

»Fleggaard-familien klarer sig godt, fordi de simpelthen er dygtige købmænd. Overskuddet på grænsehandlen stiger og det sætter sig direkte ned i familiens personlige formue,« siger han.

3,6 mia. kr. er familiens formue steget ifølge Berlingskes opgørelse det seneste år, så formuen nu er vurderet til at være på 10,3 mia. kr.

Mens de fleste kender til Fleggaards grænsebutikker, så er det de færreste, der kender manden bag – 84-årige Hans Fleggaard og hans familie.

Det tog for alvor fart Hans Fleggaard, dahan begyndte at sælge hvidevarer og tv og tilbyde, at kunderne kunne hente dem i Tyskland og dermed betale tysk moms.
Det tog for alvor fart Hans Fleggaard, dahan begyndte at sælge hvidevarer og tv og tilbyde, at kunderne kunne hente dem i Tyskland og dermed betale tysk moms. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Flere af Danmarks rigeste familie har ellers tætte bånd til kongehuset og ses jævnligt ved kongelige fødselsdage og bryllupper, men det er ikke tilfældet for Fleggaard-familien. Dem ser man hverken på de bonede gulve eller i ugebladene. Det fortæller forfatter Søren Jakobsen, der har skrevet flere bøger om danske familiedynastier.

»Den familie hænger rigtig godt sammen, og man ser dem ikke lave nogen dumme ting. De har benene solidt plantet i den sønderjyske jord. Og de er nogle gode købmænd, for det er ikke den vilde fortjeneste, man får på at sælge dåseøl og chokolade, så det er godt købmandsskab«, siger han.

Familieimperiet blev grundlagt af Hans Fleggaards far, Peter J. Fleggaard, der i 1926 åbnede en lille kolonialhandel i Padborg, som bl.a. solgte kaffe og tobak.

Forretningen, der lå over for jernbanebygningen i den sønderjyske by, forsynede de rejsende med fornødenheder. Men Peter J. Fleggaard havde et udpræget forretningstalent og et godt øje for at købe kvalitetsvarer til gode priser, og forretningen blomstrede.

Da sønnen Hans Fleggaard i 1960’erne efter sin fars død overtog forretningen, kom der fart over feltet. Sønnen havde overtaget faderens handelstalent, og han udvidede hurtigt forretningen med bl.a. hvidevarer, køkkener og tv, hvorefter han begyndte på grænsehandel.

Danfoss-ejerne, familien Clausen, nærer også tætte relationer til kongehuset. Her ses de bed prins Henriks dåb i Møgeltønder Kirke. Fra højre; Jørgen Mads Clausen ved siden af sin nu afdøde mor, Bitten Clausen. Til venstre ses Jørgen Mads Clausens kone,  Anette Nøhr Calusen-
Danfoss-ejerne, familien Clausen, nærer også tætte relationer til kongehuset. Her ses de bed prins Henriks dåb i Møgeltønder Kirke. Fra højre; Jørgen Mads Clausen ved siden af sin nu afdøde mor, Bitten Clausen. Til venstre ses Jørgen Mads Clausens kone,  Anette Nøhr Calusen- Foto: Henning Bagger
Vis mere

I 1980’erne gjorde Hans Fleggaard sig bemærket i medierne, da han kæmpede mod den danske moms, som han ville have sat ned til 15 procent. Det skete dog aldrig, og i stedet opfandt han det konceptet med, at danskerne kunne kigge på køleskabe i hans butikker i Padborg og hente dem på et lager syd for grænsen – og få dem til lav tysk moms. Og dernæst kom grænsebutikkerne.

Især sidstnævnte har været en succes. Fleggaard fik sidste år en rekordomsætning på 5,7 mia. kr. og et overskud på 439 mio.kr. før skat. Og selv om den tyske lovgivning begrænser butikkernes størrelse og spænder ben for flere butikker, så var Fleggaards adm. direktør Jens Klavsen godt tilfreds:

»At vi alligevel har taget en smule markedsandele vidner om godt købmandskab, hvilket vi naturligvis er særdeles tilfredse med«, udtalte han i en pressemeddelelse tidligere på året.

Hans Fleggaard trak sig ud af ledelsen af Fleggaard i slutningen af 90’erne. I dag er hans børn aktive i koncernens bestyrelser.

BT har forsøgt at få en kommentar fra Fleggaard-familien, men det har ikke været muligt, oplyser Fleggaards pressechef.