Har du planer om at holde sommerferie i Tyrkiet i år? Så er der gode nyheder til dig og din familie. Det er nemlig blevet del billigere at holde ferie i landet i forhold til sidste år, viser en ny beregning fra Spar Nord. Det skriver Finans.

At det er blevet billigere skyldes en svækket valuta, fordi det finansielle marked har mistet tilliden til Tyrkiet. Værdien af den tyrkiske lira er faldet med 27,5 pct. over for den danske krone. Samtidig har inflationen været på 11,3 pct. Dermed ender besparelsen i købekraft sammenlignet med sidste år på 16,2 pct.

Helt konkret betyder det, at en familie med et dagligt forbrug på 1000 kr. på en 14 dages ferie vil spare 2268 kr. i forhold til samme tid sidste år.

Danskernes interesse for Tyrkiet som feriedestination var i en periode dalende pga. terrorfrygt. Men i år regner rejsebureauerne med at komme op på niveauet for 2016.

Andre lande, hvor man som dansker vil kunne få sine mønter til at strække længere i år, er f.eks. Mexico, Brasilien, Argentina og Indonesien. Her vil pengene strække 10-12 pct. længere, viser analysen. Tager man derimod til Sverige vil besparelsen ’kun’ være på tre pct. i forhold til sidste år.