Jyllands-Postens chefredaktør har i en intern mail beskrevet, hvilket tøj de ansatte på morgenavisen helst ikke skal troppe op i. Inge Correll synes, chefredaktørens beordringer er 'strålende'.

»Jeg finder Jyllands-Postens nye dresscode strålende. Medarbejderne er jo ansigt udadtil, og det er ikke blevet umoderne for arbejdsgivere at stille krav,« siger takt-og-tone ekspert Inge Correll til BT.

Mandag fik Radio24syv fingrene i en intern mail fra Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, hvori, der står, hvilket tøj han helst ikke ser sine medarbejdere i.

I mailen stod blandt andet: 'Jeg vil derfor bede om almindelig, semi-konservatisme i garderoben. Det betyder 'lange benklæder for mænd (og også for kvinder). Kvinder kan derudover vælge knælange kjoler, men ikke miniskørter og hotpants.'

Og det er ifølge Inge Correll helt fint.

»Jeg synes også, i vores lille Danmark, at vi har brug for både påklædning og udseendemæssigt at blive løftet op på et lidt bedre niveau end det, vi har set de sidste år. Klæder skaber folk. Jeg synes, det er så fint, de gør det,« siger Inge Correll.

Hun mener også, det er vigtigt at stille krav til medarbejderes tøj, da de er ansigtet udadtil. Både nationalt og internationalt.

»De store virksomheder, der stiller kravene, er også dem, der bliver respekteret i både ind- og udland. Og de er også pæne påklædningsmæssigt,« siger Inge Correll og fortsætter.

»I det øjeblik en virksomhed har en form for kundekontakt, skal man optræde som virksomheden gerne vil have det. Det er blandt andet noget af det, man får sin løn for,« siger Inge Correll og griner af Jacob Nybroes beskrivelse af, at man på Jyllands-Posten er 'på en arbejdsplads - ikke på en campingsplads'.

»Man er jo ikke på vej til stranden eller på legepladsen. Man er i en virksomhed«.

Det er ikke kun påklædningen, Inge Correll ser skævt til. Også gæster i tv'et synes hun kunne oppe sig en smule.

»Jeg sad og så fjernsyn i går aftes. I lille Danmark har ni ud af ti, af de gæster, der bliver inviteret ind, stort skæg og krøllede skjorter, og det virker usoigneret. Man hører ikke, hvad de siger, fordi man koncentrerer sig om, hvor farlige de ser ud. Når man optræder på tv, er man også Danmarks ansigt udadtil,« siger Inge Correll og fortsætter.

»Der var en chefredaktør, der lignede en, der er sluppet ud af Islamisk Stat.«