Tænk dig om, før du går på loppemarkedet og køber billige genbrugslegeting til dine børn. Hvis legetøjet er gammelt nok, så kan det indeholde for høje mængder giftstoffer, som kan skade børn på både kort og lang sigt. Det skriver BBC, der omtaler et nyt studie, der er bragt i Environmental Science & Technology.

Forskerne har undersøgt 200 forskellige stykker legetøj af plastik, som har været brugt af børn gennem flere år. Herunder Lego-klodser fra 70'erne og 80'erne, samt legetøjsbiler, puslespil, figurer og puslespil. Alle legetingene havde desuden en størrelse, så små børn kunne putte dem i munden og sutte på dem.

LÆS OGSÅ: Kendt tv-vært fik kvalme efter et kvarter af DR-show: 'Jeg kan ikke mere'

Forskerne bag studiet har anvendt en særlig gennemlysningsteknologi for at undersøge legetingene for giftstoffer. I forbindelse med, at de undersøgte legetøjet, fandt de blandt andet koncentrationer af stofferne antimon, barium, krom, brom, cadmium, bly og selen.

Det var særligt røde, gule og sorte plastikting, som lækkede giftstoffer.

LÆS OGSÅ: Astrups Lørdagsbrok: Cyklist, stop dette pinagtige idioti!

»Legoklodser fra 70'erne og 80'erne er den store synder. Legetøj fra den tid blev ikke testet, og nu giver vi dem videre til vores børn,« siger Dr. Andrew Turner fra Plymouth Universitet, som står bag studiet, til BBC.

I alt undersøgte forskerne legetingene for ni forskellige farlige stoffer. Ud af de 200, så var der 20 - altså en ud af ti - som lækkede samtlige giftstoffer.

LÆS OGSÅ: Så hårdt er prins Henrik ramt: Her er lægernes vurdering

Forskerne undersøgte desuden 26 udvalgte legeting for, om de levede op til EUs lovkrav om sikkerhed for legetøj. Ti af de ældre legeting dumpede denne test, da de lækkede for meget brom, cadmium og bly.

Andrew Turner siger til BBC, at indkøb af brugte legeting er en attraktiv mulighed for børnefamilier i England på grund af de lave priser, der er forbundet med det. Han uddyber, at forældre skal være særligt opmærksomme på de farer, der er ved legetøj, som kan puttes i munden og legetøj, som har særligt klare farver. I selve artiklen, som forskerne har udarbejdet, så advarer forskerne forældre til helt små børn om, at de skal være påpasselige med legeting, som børnene sutter på.