Der hersker en syg, sexistisk kultur på de danske universiteter, hvor kvindelige studerende bliver sexchikaneret af både mandlige medstuderende og ansatte.

Så klar og hårdtslående er konklusionen i et åbent brev, som 48 kvindelige studerende fra fem forskellige danske universiteter har skrevet til deres respektive læreanstalters rektorer.

I brevet beder de kvindelige studerende om, at man fra ledelsens side begynder at tage problemet alvorligt og gør op med den sexisme og sexchikane, der på daglig basis stortrives i såvel undervisningslokalerne som på gangene og til vejledermøder.

Det åbne brev, som blev bragt i tirsdagens Information, indeholder ikke en oversigt over problemets omfang, men en aktindsigt, som BT har foretaget i sager om seksuelle krænkelser og sexchikane på de danske universiteter, viser, at #MeToo-bevægelsen også har slået kraftige rødder på de lange videregående læreranstalter herhjemme.

Fem ud af landets otte universiteter svarer således, at de mellem 2010-2017 har registreret sager om sexchikane eller anden upassende opførsel af seksuel karakter.

På Københavns Universitet, som er et af de fem universiteter, der refereres til i det åbne brev, har tre af sagerne været af så grov karakter, at de har »givet anledning til iværksættelse af disciplinære sanktioner som følge af sexchikane eller anden upassende seksuel adfærd«, som det hedder i aktindsigten.

Derudover er der registreret seks andre sager, hvor spørgsmålet om mulig sexchikane har været drøftet, uden at det dog har givet anledning til disciplinære sanktioner.

På Syddansk Universitet, som ikke er blandt de fem universiteter, der nævnes i brevet, har man registreret tre sager om sexchikane mellem 2010-2017. To af sagerne er anmeldt af en ansat, imens den sidste er anmeldt af en studerende, og samlet har sagerne ført til en skriftlig advarsel, en bortvisning og en klage, der i sidste ende blev afvist.

Ifølge direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, er brevet fra de 48 unge kvinder et tungt vidnesbyrd, der må og skal tages alvorligt.

»Når der kommer et brev, der er koordineret fra fem forskellige universiteter med så mange afsendere, er det naturligvis noget, vi må tage til efterretning, og derfor har vi også meldt ud, at vi gerne vil lave en undersøgelse i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd, der skal afdække de studerendes oplevelser af seksuel chikane på universiteterne,« siger han til BT.

Jesper Langergaard er dybt påvirket af brevet og dets alvor, men er langt fra chokeret over, at sexchikane og krænkende adfærd – også - finder sted på landets universiteter.

»Vi afspejler jo på universiteterne samfundet, og med over 30.000 ansatte og 160.000 studerende må man også formode, at der er risiko for, at der desværre også finder upassende episoder sted,« siger han og understreger, at alle sager er alvorlige, men at sager, hvor en ansat eller en vejleder udnytter sin magt over for en studerende, i særdeleshed er problematiske.

På Aarhus Universitet, som er et af de fem ’problemuniversiteter’, viser en studiemiljøundersøgelse fra 2017, at 0,7 procent af de studerende har været udsat for noget, de vil betegne som sexchikane. Samtidig fremgår det af BTs aktinsigt, at man ikke foretager registrering af sager om sexchikane som særlig sagstype, hvorfor man ikke kan oplyse, om der har været sexchikanesager mellem 2010-2017 på Aarhus Universitet.

»Det er helt nyt for mig, at vi ikke registrerer sager om sexchikane som en særlig sagstype, for det er det ord, vi selv spørger ind til i vores egen psykiske arbejdspladsvurdering og i vores studiemiljøundersøgelse. Og det er noget, vi tager meget alvorligt. Og jeg kender også til sager af seksuel krænkende karakter, der både er rejst og håndteret på Aarhus Universitet i det tidsrum. Men hvordan de bliver registreret, og hvorfor du ikke er blevet gjort opmærksom på det, er jeg ikke bekendt med,« siger Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet.

Men er det ikke problematisk, at netop ordet sexchikane ikke indgår i kategoriseringen, når det nu er det ord, der lige præcis indrammer denne type problemer?

»Jeg ved ikke, hvilke ord man ellers bruger, men jeg vil tage det med som en opmærksomhed, når vi skal kigge på det her, for der er ingen tvivl om, at sexchikane eller anden seksuel krænkende adfærd er noget, vi finder helt uacceptabelt. Vi har nultolerance over for det her, og hører vi om sager, bliver der taget hånd om dem med det samme,« lyder det fra Berit Eika.