Imens Folkekirken herhjemme styrtbløder medlemmer, lyder der et rungende halleluja fra de 53 danske kirker uden for Danmarks grænser. Danske værdier, smørrebrød og terror får danskere til at strømme til Guds hus.
Den danske folkekirke er lige så langt i knæ, som en konfirmand under altergang. Stødt dalende medlemstal vidner om en befolkning, der langsomt men sikkert vælger kirkens tilbud fra.
Uden for landets grænser er billedet dog vendt på hovedet.
Her oplever danske sømands- og udlandskirker - som danske kirker hedder i udlandet - en stigende interesse fra udenlandsdanskere, som higer efter et fællesskab med ligesindede, der taler modersmålet og ligesom dem selv elsker en rugbrødsmad med leverpostej eller frikadelle.
»Der sker noget, når folk rejser eller bosætter sig i udlandet. Man bliver mere optaget af, hvad man kommer af. Og da den danske identitet hænger meget sammen med sprog og kristendom, er det bare nemmere at komme i kirken, når man befinder sig i udlandet, end når man er derhjemme, hvor alt det man kender og kommer fra er lige rundt om hjørnet,« siger udlandsprovst Pia Sundbøll til BT.
Terror får flere i kirke
Efter de mange terrorangreb, som de seneste år har ramt flere store europæiske byer, har især mange unge lagt vejen forbi de danske kirker, fortæller Pia Sundbøll:
»Efter angrebene i Nice og Paris havde vores præster virkelig travlt. Mange unge kom op til præsten og havde behov for at snakke. Så rent professionelt kan kirken jo også bruges,« siger Pia Sundbøll.
En af dem, som i dag bruger den danske kirke i Paris rigtig meget, er 32-årige Nancy Marie Hansen. Hun arbejder til daglig som engelskunderviser for voksne og har boet i millionbyen i to år. Dog var det først efter et år, hun opdagede kirken:
»Efter at have været hernede et helt år uden at have nogen danske venner, var det helt fantastisk at finde noget man kunne identificere sig med så langt væk hjemmefra. Det, pludselig have et dansk netværk, var helt vidunderligt, siger Namcy, som fortæller hvordan hun kort efter første besøg meldte sig ind i kirkekoret og begyndte at komme til de ugentlige fredagsaftener.
»Dog har jeg kun været til to gudstjenester. Og det var kun, fordi vi sang med koret. Så det er ikke på grund af det religiøse, jeg kommer i kirken, siger hun og forklarer, hvordan kirken, som ligger midt i Paris på Avenue des Champs-Élysées, er en lille forlængelse af Danmark:
»Man går ind i kirken fra denne fanstastiske og meget franske gade, men pludselig er det som om, man står midt i Danmark. Man spiser smørrebrød, drikker øl og synger Kim Larsen. Det er så underligt, men helt fantastisk.«
