Millioner af danskere har i løbet af de seneste tjekket årsopgørelsen.
Cirka tre ud af fire får overskydende skat tilbage, mens omkring hver femte skal betale restskat.
Men hvor dyrt er det egentligt at skylde Skat penge? Og kan det omvendt betale sig at ‘spare op’ ved at betale for meget skat i en periode?
Forbrugerøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, har regnet på, hvad Skats rentesatser betyder i kroner og øre for henholdsvis skyldnere og folk, der har penge til gode.
Sammenligner man Skats renter med almindelige bankprodukter, så viser det sig, at ‘skattefar’ i nogle tilfælde er den billigste løsning.
Eksempelvis har mange af landets banker en rente tæt på nul på opsparingskonti. Skat giver en rente på 0,5 procent for overskydende skat, men reelt svarer det til en rente på 0,8 procent, fordi der ikke betales skat af renteindtægten.
Du skal bestemt ikke regne med at blive rig af opsparingen hos Skat. Hvis du f.eks. har betalt 3.000 kroner for meget i skat om måneden i løbet af et år, så vil din renteindtægt blot være 240 kroner. Men danskere, der har fået overskydende skat tilbage, kan i det mindste glæde sig over, at opsparingen med stor sandsynlighed havde været en lille smule mindre, hvis den havde stået på en almindelig bankkonto.
»Hvorvidt det kan betale sig at spare penge op hos Skat, afhænger fuldstændigt, af hvad du alternativt vælger at gøre med pengene. Sætter du dem f.eks. ind på en konto med 0 procent i rente, så vil der være en besparelse. Men som beregningerne også viser, så skal man op i nogle lidt større beløb for, at det virkelig gør en forskel,« siger Louise Aggerstrøm Hansen til BT.
Afdrag dyr gæld først
Hvis du skylder penge til Skat - såkaldt restskat - så skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis kan svare sig at betale gælden af lige med det samme.
Her er den effektive rente hos Skat 2,6 procent frem til 2. juli 2018, og derefter stiger den til 5,6 procent.
Hvis du har gæld, der er dyrere - f.eks. forbrugslån, som ofte har en rente på op mod 10 procent - så vil det være en bedre løsning at betale den af først.
I år vil en del boligejere få en kedelig overraskelse, når de kigger i årsopgørelsen. Det skyldes, at de har fået en lavere rente på deres boliglån. Hvis man ikke har tastet de lavere renteudgifter ind i forskudsopgørelsen, så kan det vise sig som et ubehageligt skattesmæk på årsopgørelsen, forklarer Jeppe Borre, der er chefanalytiker i Totalkredit.
»Tager vi en boligejer med F5-lån, som fik ny rente på lånet ved indgangen til 2017, så landede renten på 0,39 procent mod godt 2 procent de foregående år. Derfor står boligejeren til at skulle betale en restskat på omkring 5.500 kr. per lånte million, såfremt forskudsopgørelsen ikke blev ændret sidste år,« forklarer Jeppe Borre.
