Det er ulovligt, når unge ned til 13 år, køber Gajol-shots og vodka i supermarkederne. Men butikkerne er for dårlige til at håndhæve loven, og konsekvenserne er for små, når de bliver taget i at sælge alkohol til mindreårige. Sådan lyder kritikken fra Lægeforeningen.

Derfor opfordrer de nu til, at bøderne for salg af alkohol til mindreårige øges. Hvis der skal sættes en prop i det alt for høje alkoholforbrug hos børn og unge, må politikerne tage ansvar for, at loven rent faktisk overholdes, mener Lægeforeningen.

En stikprøveundersøgelse foretaget af Alkohol og Samfund viste tidligere på året, at 22 ud af 30 butikker i en nordkøbenhavnsk kommune brød loven, da de solgte øl, cider og spiritus til unge helt ned til 13 år. Men det skal skal større bøder til supermarkeder altså være med til at sætte en stopper for.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener, at supermarkederne skal kunne mærke konsekvenserne ved det ulovlige salg:

»Lige nu er det meningsløst at have aldersgrænserne på alkohol, hvis de alligevel ikke bliver overholdt i praksis. Og det ikke har særlig hårde konsekvenser for supermarkederne, hvis man sælger til mindreårige. Derfor skal bøden være større,« siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen peger på, at problemet er, at bøderne lige nu er på et niveau, hvor supermarkederne ikke frygter at overtræde loven, og at de derfor ikke altid overholder den. Derfor efterlyser foreningen, at bøderne bliver hævet, så det kan mærkes.

»Bødeforlægget skal være så tilpas hårdt, så det er noget, enhver butiksejer frygter. På den måde, vil det være mere sikkert, at det ikke forekommer,« siger Andreas Rudkjøbing.

Som et af de eneste lande i Europa har Danmark en differentieret aldersgrænse i forhold til børn og unges køb af alkohol. Er man mellem 16 og 18 år kan man købe alkohol med en maksimal procent på 16,5 procent i butikker, mens unge over 18 år må købe al slags alkohol.

Sådan forsøger supermarkederne at undgå at sælge alkohol til mindreårige:

Dansk Supermarked

Dansk Supermarked vil ikke forholde sig til det konkrete forslag med at hæve bødeforlægget, men fortæller, at de allerede har stor fokus på at stoppe salg til mindreårige. Kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen siger,

»Vi har netop skudt gang i en kampagne, hvor vi netop prøver at sætte fokus på det at spørge om ID. Vi er selv meget opmærksomme på at blive dygtigere og mere konsekvente i vores håndtering af regler og retningslinjer ifm. salg af aldersbegrænsede varer, men er også bevidste om, at en kulturændring mere generelt er påkrævet, hvis vi for alvor skal gøre en forskel sammen med resten af detailhandlen

Der er ingen tvivl om, at det kan glippe at spørge til ID. Det kan også glippe i vores butikker, og grundene hertil kan være mange. ID-Tjekket er dog noget, vi forventer af vores ansatte. Sommetider kan det bare være svært at skyde på den rigtige alder, mens det i andre tilfælde kan det være frygt for reaktionen, fordi vi ikke har en ID-kultur i Danmark.

Nogen reagerer simpelthen uhøfligt, eller andre gange voldeligt, når de bliver spurgt om ID. Det kan for nogle medarbejder gøre, at det kan være svært for dem at spørge. Ret beset er det jo nemt at spørge om ID, men ude i virkeligheden kan det være noget andet. Vi har helt konkrete eksempler på nogen 17-16 årige, der har fået kastet kasser i hovedet, fordi nogen reagerer så voldsomt, når de bliver spurgt om noget så simpelt som ID. Vi skal ikke selvfølgelig ikke sælge alkohol til folk, der er under 18, hvilket vi er meget opmærksom på, og derfor har vi skudt vores kampagne i gang.«

COOP

“Det er en udfordring på samme måde, som det er med rygning, vi har ikke en kultur, hvor det er naturligt at spørge efter ID - og så har vi mange unge medarbejder, der sidder ved kassen. Vi har mange medarbejdere, der føler, at det er ubehageligt, at skulle spørge om ID. Derfor arbejder vi også løbende på, at det skal være mere naturligt. Det er vi hele tiden opmærksomme på.

Jeg tror simpelthen ikke at bøder er løsningen. Jeg tror, at det arbejde der allerede er i gang med at spørge mere, det hjælper. Man kunne jo også ti-gange bøden, så det var en voldsom hård sanktion for det, men jeg synes nu allerede, at vi har høje bøder. Information og skiltning, og den indsats der allerede er startet med en kulturændring, både hos kunder og medarbejder, det tror jeg, er den rigtige måde at komme problemet til livs,« fortæller Informationsdirektør i COOP Jens Juul Nielsen.

FAKTA : Så meget drikker danskerne

En halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug og 147.000 er afhængige.

Mindst 3.000 danskere dør hvert år som følge af alkohol.

122.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer.

Overforbruget af alkohol koster det danske samfund mindst 13 mia. kr. om året

Kilde: Lægeforeningen