Vigtige beskeder om sygdom og behandling går tabt, fordi danske patienter ikke forstår de udenlandske læger, der behandler dem.

Mere end hver tiende dansker har indenfor det seneste år, som pårørende eller patient, været i kontakt med en udenlandsk læge, de havde vanskeligt ved at forstå. Lars Christian Vangslev er en af dem. Han måtte tale engelsk med lægen på sin syge fars vegne.

For Lars Christian Vangslev var det en selvfølge, at patienter forstår deres læge, men efter at have været vidne til hverdagen på et dansk sygehus som sin fars pårørende, kan han konstatere, at det ikke er tilfældet.

»Min far har flere gange været indlagt på Holbæk Sygehus med blærebetændelse. Sidste gang, hvor jeg var taget med ham, blev han indlagt på en afdeling, hvor den læge, der tilså min far, simpelthen ikke kunne tale dansk,« fortæller Lars Christian Vangslev, der på baggrund af lægens accent vurderede, at han måske var amerikaner.

Blev urolig
»Han brokkede sig tilmed over, at det danske sprog var så svært at udtale. Han var meget svær at forstå, og det endte med, at jeg måtte tale engelsk med lægen om min far, med det resultat, at min far blev meget urolig, fordi han ikke kunne følge med i, hvad der blev sagt«, siger Lars Christian Vangslev og fortæller, at lægen gav besked om, han ville vende tilbage med information om videre behandling.

Men ifølge Lars Christian Vangslev måtte han og hans far vente i knap fire timer uden resultat.

»Jeg gik derfor ud på gangen for at finde en anden læge, som kunne hjælpe. Her stødte jeg ind i en læge, som jeg vil tro er polak, der heller ikke kunne gøre sig forståelig på dansk,« siger Lars Christian Vangslev, der er studielektor ved Afdeling for Kirkehistorie på Københavns Universitet.

BT sætter i en ny serie fokus på de udenlandske læger, som Danmark i stigende grad bliver afhængige af på grund af lægemanglen. Tirsdag kunne avisen fortælle, at udenlandske læger er stærkt overrepræsenterede på Styrelsen for Patientsikkerheds lister over læger, der begår alvorlige fejl. Uddannelsesansvarlig overlæge ved Aalborg Universitet og speciallæge i kirurgi Finn Kallehave, der er med til at evaluere udenlandske læger, som kommer til Danmark, udtalte i den forbindelse, at han oplever, at noget af det, der blandt andet giver udfordringer i forhold til de udenlandske læger, er sprogbarrieren. Nu viser en ny måling foretaget af YouGov for BT og metroxpress, at mange danskere også har store problemer med at forstå de udenlandske læger. Et alvorligt problem mener flere patientforeninger.

Hver tredje dansker har, som pårørende eller patient, været i kontakt med en udenlandsk læge i det danske sundhedsvæsen indenfor de seneste 12 måneder. Heraf har 34 procent oplevet, at sprogvanskeligheder gjorde det svært at forstå, hvad lægen sagde. I alt har 11 procent inden for det seneste år haft svært ved at forstå en udenlandsk læge - enten som pårørende eller patient.

En uacceptabel situation mener Lars Christian Vangslev.

Patienter klager over kommunikationsvanskeligheder med lægen
»Der har været flere situationer, hvor jeg ikke kunne forstå, hvad lægen sagde, og vi måtte slå over i engelsk. Mine søskende og jeg har talt om, at det må være svært for de patienter, der ikke har muligheden for at få hjælp til at forstå deres læge. Som patient vil man jo gerne vide, hvad man fejler, og hvordan man skal behandles, og vi kan mærke på vores far, at han bliver bange, når han kan se, at han får vigtige informationer, men han ikke forstår dem.«

Sprogvanskelighederne kan i sidste ende også aflæses i bunken af klagesager på hospitalerne. BT har skrevet til alle landets sygehuse og bedt om en opgørelse over, hvor mange klager de får vedrørende sprogvanskeligheder. Flere sygehuse oplyser, at de modtager den type klager, men fortæller, at de ikke isoleret kan opgøre antallet.

En undtagelse er Aalborg Hospital. Her gennemgår overlæge ved kvalitet og forbedring Per Thorgaard alle klager, hospitalet har modtaget, og han ser flere klager, der handler om sprogvanskeligheder.

»Der er et betydeligt kommunikationselement i omkring en tredjedel af de klager, vi modtager. Noget af det handler om udenlandske læger, der kan være svære at forstå, andet handler om, at patienten oplever, der er en envejskommunikation mellem dem og lægen, og at de derfor ikke føler sig hørt«, siger Per Thorgaard.

Han fortæller, at lægerne på Aalborg Universitetshospital kan deltage i et kommunikationskursus, hvor både danske og udenlandske læger arbejder med at blive bedre til at tale med patienterne.

»Det er et problem, vi gerne vil til livs, og vi oplever, at lægerne er meget interesserede i at deltage,« siger Per Thorgaard, der mener, det er vigtigt, at ledelsen på hospitalerne landet over arbejder aktivt med at forbedre kommunikationen læge og patient imellem.

På Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland har man også ansat en sprogcoach til at hjælpe udenlandske læger og andre medarbejdere.

Mangel på danske læger

»Vi modtager relativt få klager; men må formode at flere patienter oplever kommunikationsproblemer uden at klage. Problemet kan således være mere udbredt end vores klageregistreringer viser,« fortæller Per Thorgaard.

Ifølge Per Thorgaard er det især yderregionerne, som har en udfordring med sprogfærdigheder hos udenlandske læger, fordi lægemanglen betyder, at det kan være svært at rekruttere danske læger.

Og lægemanglen generelt var også noget, Lars Christian Vangslev oplevede under sin fars indlæggelser på Holbæk Sygehus. Manglen på sundhedsfagligt personale kombineret med udfordringerne med at forstå en stor del af de læger, som behandlede hans far, har fået ham til at skrive et brev til Sundhedsstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på forholdene på Holbæk Sygehus.

»Som pårørende er det utroligt svært at komme til at tale med en læge, og jeg har gentagne gange oplevet, at jeg har måtte følge op på de ting, lægen siger, han eller hun vil gøre,« siger Lars Christian Vangslev, der også har oplevet, at den helt basale sygepleje manglede under hans fars indlæggelse.

“Det virker jo dumt at sige, at man skal frygte at blive indlagt på de danske sygehuse, men det er virkeligheden,” siger Lars Christian Vangslev.

***SIDEHISTORIE***

Holbæk Sygehus: »Vi vil følge op på, om der kan være problemer«

Vicedirektør for Holbæk Sygehus Knut Borch-Johnsen kan ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at sygehuset ikke har modtaget nogle indrapporteringer om læger, der taler så dårligt dansk, at de kommunikerer med patienterne på engelsk.

»Vi har et sprogkrav på alle landets sygehuse, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det blev strammet den 1. januar 2017, og det betyder, at alle de læger, vi ansætter, skal leve op til det højeste niveau for danskprøver. Jeg har været inde og se en række videoer, der viser, hvad det pågældende niveau kræver, og kan man leve op til det, så bør man også kunne kommunikere med patienterne på dansk,« siger Knut Borch-Johnsen.

Han fortæller, at hospitalsledelsen, da kravet blev indført, bad de enkelte afdelinger se på, om der var nogle læger ansat før 1. januar 2017, der ikke levede op til anbefalingerne og som derfor skulle på kursus igen.

»Jeg vil nu sørge for, der bliver fulgt op på, om der kan være nogle problemer, vi ikke har opdaget,« fortæller Knut Borch-Johnsen.

Holbæk Sygehus er ifølge Knut Borch-Johnsen ikke ramt hårdere af lægemanglen end andre sygehuse, men vicedirektøren fortæller, at det sundhedsfaglige personale på sygehuset var under et hårdt pres i en lang periode fra november sidste år til maj i år.

»Der var et ekstraordinært stort indtag af patienter både hos os og i resten af landet, men hos os var der flere og over længere tid«, siger Knut Borch-Johnsen og forklarer, at det fik konsekvenser.

»Vi havde en lang periode, hvor vi havde en betydelig overbelægning, og så bliver man udfordret, for det er det samme antal hænder til at passe et større antal patienter.«

Holbæk Sygehus er nu nede i belægning igen, udtaler Knut Borch-Johnsen.

***SIDEHISTORIE***

Patientforeninger: »Det skal vi tage meget meget alvorligt«

Det kan få fatale konsekvenser, hvis patienterne ikke forstår, hvad deres læge siger.

Sådan lyder advarslen fra flere patientforeninger.

»Det er et hovedkrav, at man som patient kan kommunikere med sin læge. Det kan være fuldstændigt afgørende for kvaliteten og sikkerheden i behandlingen, at man er i stand til at kommunikere med lægen. Og det er utrolig vigtigt, at lægen også forstår, hvad patienten siger, så dennes perspektiv også kommer med,« siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, en paraplyorganisation for en lang række patient- og pårørendeforeninger.

Hun mener, at undersøgelsen viser, at alt for mange oplever, de ikke er blevet tilstrækkeligt forstået og heller ikke har kunnet forstå, hvad lægen har sagt til dem.

Og hun uddyber, at sprogvanskelighederne kommer oven i et udgangspunkt, hvor kommunikationen mellem lægen og patienten allerede er en udfordring.

»Lægen er en højt specialiseret fagperson, og det er patienten i sagens natur ikke. Så allerede i udgangspunktet er der virkelig et behov for at sætte ind på at have en kommunikation, hvor folk er helt med på, hvad der skal ske, hvad det er for en diagnose, de har, hvilken behandling de kommer til at møde, de valgmuligheder de har i det, og hvilke bivirkninger de kan møde. Det er i sig selv svært. Så det er oplagt, at hvis man heller ikke taler samme sprog, så lægger man mange lag til den udfordring.«

Nicolaj Bang, landsformand for Patientforeningen, er især bekymret for de ældre og socialt udsatte, som typisk ikke taler lige så godt engelsk som den yngre generation.

»Det værste er, at vi kan se, at der i forvejen sker flere fejl i denne gruppe, fordi de generelt har sværere ved at formulere sig. Hvis du kombinerer sprogvanskeligheder med det, så begynder jeg at blive bekymret for patientsikkerheden,« siger han.

Camilla Hersom mener, at man bør tage problemet meget alvorligt.

»Det er noget vi er nødt til at tage meget alvorligt, vel vidende at det er nøden, der tvinger det danske sundhedsvæsen til at rekruttere udenlandske læger, fordi vi ikke har de fornødne læge-kompetencer i landet. I hvert fald ikke på alle specialer.«

Nicolaj Bang mener, at man bør indføre en screening, så dem med dårlige sprogkundskaber ikke får en udenlandsk læge.