Hvis sommerferien går til et udviklingsland, er der en pæn chance for at komme hjem med en omgang turistmave. Hvis du er uheldig, opstår rejsediarrén allerede mens du er på ferie.
Ved en rejse på to uger eller mere til et udviklingsland, vil op mod 60 procent udvikle rejsediarré, skriver Institut for Rationel Farmakoterapi i sin seneste vejledning om forebyggelse og behandling af rejsediarré. (Læs PDF)
Vejledningen er henvendt til læger. Deres definitionen på en klassisk rejsediarré er »mere end 3 uformede afføringer pr. dag med ledsagesymptomer (mavekramper, kvalme, opkastning, feber og/eller blod i afføringen)«. En mild rejsediarré er »en eller to uformede afføringer pr. dag uden ledsagesymptomer«.
Vi andre behøver nok ikke skelne, men vil helst undgå både den klassiske og den milde rejsediarré. Langt den vigtigste forebyggelse er - ligesom med maveinfektioner indenlands - at sørge for god håndhygiejne og have omtanke med, hvad man putter i munden.
Især skal du være forsigtig med vandet i udviklingslande. Det er bedst kun at drikke vand fra flasker, som du er sikker på oprindelsen af. Hvis du ikke kan vaske hænder med vand og sæbe inden hvert måltid, kan en håndsprit bruges.
Du kan forebygge mildere former for turistmave ved at spise probiotika, som er kosttilskud med levende bakterier eller svampe, der menes at have positiv effekt på tarmfloraen. Der er ikke solid lægelig evidens for at det virker, men det skader i hvert fald ikke.
Hvis du skal til områder med et aktivt kolera-udbrud, kan du overveje at betale for en vaccination mod kolera, men det anbefales ikke som en generel forholdsregel.
Hvis ulykken er ude og du alligevel fanger dig en omgang diarré, er hjørnestenen i behandlingen både for professionelle og amatører at få erstattet den tabte væske. Du skal altså drikke rigeligt vand - eller den væske du er i stand til at få ned. Eventuelt kan du bruge en elektrolytopløsning, som kan købes på apoteker i hele verden i pulverform, og som indeholder den rette balance af sukker og salte, som din krop higer efter.
Normalt vil du herhjemme ikke blive tilbudt antibiotika mod diarré, selvom størstedelen af alle rejsediarrér skyldes bakterier. Sygdommen er som regel kortvarig og i lægesprog »selvlimiterende og ukomplicerede«. Hvilket betydet at du nok skal komme dig, selvom du har det rædsomt.
Bare husk god hygiejne om toiletbesøgene, så du ikke smitter resten af familien, rejsefællerne eller kollegerne.
Hvis du er meget medtaget eller har haft blodig eller slimet diarré i mere end 14 dage, skal du gå til lægen. Og det er værd at huske, at diarré og feber også kan være symptomer på malaria.
Her er de hyppigste årsager til rejsediarre.
Omkring 80 procent af rejsediarréerne skyldes bakterier, hyppigst E.coli eller campylobacter. Virusinfektionerne er de samme som hærger herhjemme, rotavirus og norovirus. Den første rammer især børn.
