Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov har mange gravsten for tidligere patienter støbt i beton. Her er nogle af de læselige. En del andre er slidt ned. Foto: Kim Haugaard
Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov har mange gravsten for tidligere patienter støbt i beton. Her er nogle af de læselige. En del andre er slidt ned. Foto: Kim Haugaard Foto: Kim Haugaard

Planer om rækkehuse til 400-500 familier oven på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov skaber protester i kirkelige kredse.

Mange kroniske syge levede og døde i over 100 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og en stor del blev i perioden 1852 til 1962 begravet på kirkegården, der vender ud mod Solbakken. Netop her og i området omkring vil KPC Byg A/S, der har købt hospitalsgrunden, gerne opføre rækkehuse til udlejning til 400-500 familier. Det skriver Åhus Stiftstidende.

Ved siden af kirkegården ligger i dag en daginstitution. Og lydene af legende børn når klart over til kirkegården, hvor de levende børns livlige leg står i skarp kontrast til kirkegårdens stilhed og de rå betonfliser, der i lidt ujævne rækker er brugt som gravsten til nogle af samfundets allermest udsatte i det forrige århundrede - de psykiske syge patienter.

To halvstore fugle som journalisten med sin beskedne ornitologiske viden mener kan være gråkrager, hopper rundt på gravstenene og pikker i jorden. Her er ingen blomster, lys eller andre markeringer, der kan afsløre, om der har været efterladte forbi.

Historisk monument

Kirkegården er et kulturhistorisk monument nedlagt som gravsted i 1965. Kapellet forsvandt i 1978. Det er enkelt anlagt med græs omkring de let skrånende gravsten samt enkelte større natursten for en kaptajn, en billedhugger eller en overlæge. Men kirkegården virker lidt forsømt og efterladt i dag, ligesom som en del patienter har været det på hospitalet i det forrige århundrede.

Selmer halvt udvisket

Hospitalets grundlægger og første overlæge, Harald Selmer, har blandt andet en stor gravsten her, men ingen har tilsyneladende vedligeholdt stenen, for teksten på stenen, der står puttet i en vildt forvokset busk er næsten slidt helt af. Derfor er det ikke muligt at læse, at Harald Selmer blev begravet netop her 17. december 1879.

Mange af patienterne gik efter mange år på anstalten også i glemmebogen langt væk fra deres hjem.

»Det mindste, vi kan gøre for disse mennesker, er at lade dem hvile uforstyrret i døden,« skriver præsterne ved RisskovKkirke og hospitalspræst Anna Bojsen-Møller til kommunen og fraråder kraftigt at tillade boligbyggeri oven på kirkegården.

»Historien går tabt«

Foreningen for Kirkegårdskultur advarer også:

»Ønsket om at bygge boliger er efter vores opfattelse ikke vægtigt nok til at retfærdiggøre at dette betydningsfulde kulturhistoriske anlæg bliver fjernet. Kirkegården fortæller en meget lang og væsentlig del af stedets historie, men det vil gå tabt, hvis kirkegården nedlægges.«

Foreningen, hvis formand er biskop i Ribe, Elof Westergaard, tager afstand fra et mindeanlæg - et såkaldt lapidarium - og mener, at kirkegården er umistelig.

»Hvis gravminderne ikke længere er placeret over rette afdøde mister kirkegården meningsfylde og orginalitet.«

I stedet foreslår Foreningen for Kirkegårdskultur at kirkegården integreres i den fremtidige bebyggelse som et grønt aktiv for området, ligesom man kender det fra den jødiske kirkegård ved Frederiks Allé.

Biskop stærkt kritisk

Biskop for Aarhus Stift, Henrik Wigh-Polusen, tilslutter sig foreningens holdning:

»Kirkegården er tilknyttet en institution med stor lokal betydning. Og vi skal ikke glemme den historiske dimension.«

Aarhus-biskoppen er heller ikke begejstret for et lapidarium:

»Jeg synes, det er som at sætte de døde på museum. Det bliver mere et museum end en gravplads.«

Men bygherren vil jo opføre 400-500 familierboliger i et attraktivt område?

»Ja, det er et dilemma. Men jeg vil gerne hæve røsten for at man holder fat i fortidens historie. Vi kan som samfund alt for hurtigt glemme fortiden, men det bør man huske og respektere,« mener Henrik Wigh-Poulsen.

Aarhus Kommunen har modtaget mange kommentarer til forhøringen af en omdannelse hospitalet til nyt boligområde. De samme kommentarer vil ifølge arkitekt i kommuenns planafdeling, Peter Christoffersen, følge med det lokalplanforslag, forvaltningen er ved at udarbejde. Det sendes til byrådet til februar 2016. Derefter er det op til Aarhus Byråd at beslutte, om man vil fastholde gravfreden eller give plads til levende mennesker på kanten af den store fredede park.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.