Da den svenske journalist Kim Wall fik tilbuddet om at komme om bord på ubåden Nautilus og lave et interview med Peter Madsen, spurgte hun sin danske kæreste, om han ville med. Det valgte han at sige nej til.
Den form for 'skæbnesvanger beslutning' kan ofte ende med at plage de personer, der tog dem - også selvom beslutningen var helt rationel.
Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted, der er specialiseret i psykotraumatologi.
»Tilfældet vil, at nogle af de valg, vi går og tager hver dag - også de beslutninger, som ikke virker forbundet med risiko - pludselig kan vise sig at være fatale. Bagefter kommer en proces, hvor langt de fleste - specielt hvis der er en høj grad af tragedie knyttet til valget - skal undersøge med sig selv og i dialog med andre, hvad ens ansvar har været,« siger hun og fortsætter:
»Det vil tit være i form af et pendul, hvor man svinger fra den ene side til den anden. I den ene side gør man sig fuldstændig ansvarlig og låser sig fast på: 'Hvis jeg bare ikke havde lånt bilnøglerne til min søn den dag, han kørte galt og døde, så var det aldrig sket'. I den anden side holder man sig uansvarlig og tænker: 'Ja, verden er ustyrlig. Der var ikke noget, jeg kunne have gjort'.«
Det var i et interview med TV 2, at den svenske journalist Kim Walls danske kæreste torsdag fortalte om beslutningen dengang.
Sammen med Kim Wall havde kæresten inviteret en lille gruppe venner til afskedsfest den 10. august på Refshaleøen, fordi de to kort efter skulle til Kina. Den aften sendte Peter Madsen pludselig Kim Wall en besked, hvor han tilbød hende at stille op til et interview. Det skulle foregå den samme aften, og det skulle være om bord på hans ubåd.
Kim Wall var ifølge kæresten i tvivl om, hvorvidt hun skulle takke ja, men sammen blev de enige om, at hun skulle gøre det, så hun kunne lave en reportage til et amerikansk magasin. Interviewet skulle kun vare to timer, så hun ville være tilbage efter kort tid, forklarer kæresten til TV 2.
Den svenske journalist tilbød kæresten at tage med på ubådsturen med Peter Madsen, men efter at have overvejet det lidt, valgte han at blive sammen med de omkring 10 gæster til afskedsfesten, så de ikke blev efterladt alene tilbage.
Da Kim Wall kort efter at være gået om bord i ubåden vinkede til kæresten ved 19-tiden, var det sidste gang, han så hende i live.
Forbundet med skyld og selvbebrejdelse
Krisepsykolog Rikke Høgsted forklarer, at en afgørende faktor ved den slags beslutninger, og hvordan man lever med dem bagefter, er, om de var risikobetonede eller ej.
»Var det at sige ja til, at ens mand måtte tage til Afghanistan? Eller var det at sige nej til at gå med ned i Irma for at handle? Når vi bagefter skal leve med de beslutninger, vi har taget, så er det en vigtig faktor, om de var forbundet med risiko eller ej. Det har det jo ikke været i det her tilfælde, hvor det har været en helt almindelig opgave for denne journalist. Så der har ikke været grund til at tænke, at der har været nogen særlig fare på færde,« siger Rikke Høgsted.
Hun udtaler sig ikke specifikt om, hvordan den danske kæreste kan have det med sin beslutning, men generelt om hvordan mange oplever det, når man står tilbage efter at have taget en såkaldt skæbnesvanger beslutning.
Groft sagt kan man dele folk op i to grupper i den proces.
Nogle vil være rationelle.
»Der er nogle mennesker, der er gode til at foretage en rationel analyse af situationen og se, om de havde indflydelse eller ej og tænke: 'Nej, det havde jeg ikke'.«
Andre vil have en tendens til rumination. At gruble og bekymre sig.
»Nogle vender og drejer det hele mange gange. Det er en stil, nogle mennesker har. Vi kender alle til det, men nogle mennesker kan være så plagede af det, at de slet ikke kan slippe grublerierne igen. Og det er tit forbundet med skyld og selvbebrejdelser, hvor man prøver at placere sit eget ansvar i situationen. Kunne man have set det komme? 'Hvad nu, hvis jeg havde gjort noget andet?,« siger hun.
Det kan være 'life long'
Når man undersøger skyldfølelsen vil man ifølge psykologen ofte opleve, at den indeholder en stor selvbeskyttelse.
»Den består i, at vi prøver at gøre os til herre over noget, vi ikke er herrer over. Skyldfølelsen kan beskytte os, så vi føler os mere almægtige i situationen. For afmagten kan være værre. Det er forfærdeligt at skulle se i øjnene, at man ikke havde en chance for at ændre noget.«
Hvor længe, man kan være plaget af det, er individuelt.
»For nogle mennesker vil det vare relativt kort. For andre, der har tendens til grublerier og bekymringer, så kan det være 'life long'. Intensiteten vil tage af, som årene går, men nogle vil kunne være plaget af den til deres dødsdag. Ikke 365 dage om året, men måske i sårbare perioder,« siger Rikke Høgsted og slutter:
»Man kan heldigvis få hjælp til grublerier hos for eksempel en psykolog. For det kan være forfærdeligt at leve med.«
Peter Madsen er tiltalt for at have mishandlet, dræbt og parteret Kim Wall om bord på ubåden. Han erkender at have parteret liget, men nægter sig skyldig i drab.
Retssagen mod ham begynder i marts.
