Dansk jernmand gennemførte halvanden ironman på et brækket ben.

Kim Greisen må opgive drømmen om at gennemføre 30 ironman-løb på 30 dage.

Den 40-årige dansker stillede i weekenden op i Triple Deca Ironman i Italien, hvor deltagerne skal lave en ironman hver af de 30 dage, konkurrencen varer.

Men allerede på førstedagen styrtede den danske jernmand på sin cykel, og to dage senere måtte han erkende, at han ikke kunne gennemføre konkurrencen. Han har nemlig fået et kompliceret brud på det ene lårben. Inden da nåede han dog at svømme, løbe og cykle sig gennem halvanden ironman. 

- Det er virkelig hårdt mentalt at måtte erkende, at det er slut. De andre ligger jo stadig og kører ræs dernede, og jeg vil bare med. Jeg vil ud og lege. Jeg nåede jo ikke engang at få ømme ben eller at blive træt, fortæller han og tilføjer:

- Jeg førte ræset. Jeg følte mig virkelig stærk. Jeg havde en god plan, ro på. Jeg kom rigtig godt fra start. Jeg var flyvende.





Trods både smerter og skuffelse er det en fattet Kim Greisen, der taler med bt.dk fra sin sygeseng på et hospital i Schweiz.

- Det er næsten så uheldigt, som det overhovedet kan være. Jeg havde super god ben. Jeg var, hvor jeg skulle være og følte, at jeg havde styr over det. Men det regnede, og pludselig gled cyklen under mig, fortæller han.

Det lykkes ham dog at komme på cyklen igen, og han gennemførte konkurrences første dag.

Selv om han havde ondt, da han vågnede mandag morgen, var han overbevist om, at han godt kunne fortsætte, og efter en svømmeturen lykkedes det ham da også at cykle lige op med de bedste konkurrenter i feltet.

- Når man ser de røntgen-billeder, er der jo ikke nogen, der tror på, at jeg både har løbet en maraton og gennemført en hel ironman.

Tirsdag kæmpede han sig gennem svømningen, men da han skulle op på cyklen, blev han klar over, at noget var helt galt. Kim Greisen og hans hjælpere tog på hospitalet og fik kort efter beskeden: Lårbenet er brækket.

For de fleste virker 30 ironman-løb på 30 dage i sig selv som lidt vanvittigt, men at gennemføre en marathon og en hel ironman på et brækket lårben er nok ufatteligt for de fleste motionsløber.

- Når man kører de her konkurrencer, så kender man sin krop forholdsvis godt og bliver dygtig til pain management. Jeg har nogle værktøjer, der gør, at jeg kan arbejde mig gennem de hårde tider, men der er selvfølgelig forskel på, om man løber på en vabel eller et brækket lårben, siger han. 

- Set i bakspejlet ved jeg jo godt, at det er både dumt og farligt at løbe videre på den måde. Men man bliver grebet af stemningen, og man tror hele tiden på, at det nok skal gå. Jeg troede virkeligt, at det var noget med musklerne eller nogle sener, der var blevet revet lidt. Jeg havde overhovedet ikke nogen fornemmelse af, at der var noget, der var brækket.

Selv nu, hvor han har erkendt, at løbet er slut for ham i denne omgang, ærgrer han sig.

- Det er noget, jeg har set frem til et år, og som jeg har trænet hårdt for at nå. Så det er enormt vigtigt for mig, at jeg kørte min chance, og at jeg gav mig alt, hvad jeg havde i mig. Når jeg trækker mig fra sådan en konkurrence er det vigtigt for mig, at alle muligheder er udtømte.

Og Kim Greisen er bestemt ikke færdig med at dyrke triatlon, og han er sikker på, at der er mange flere jernmænd i ham endnu.

- Det er så stor en del af mit liv, så jeg skal ikke sidde og flette pileflet resten af mit liv. Jeg bliver nødt til at tro på, at jeg kommer ud at køre ræs igen.

Men der kommer til at gå et stykke tid. Greisen skal sandsynligvis opereres i løbet af torsdag, hvor lægerne vil sætte hans ben sammen med en skrue, og så må han vente tre måneder før han kan støtte på sit ben igen.

- Man er jo ikke herre over, om man vinder, men man har kontrol over, om man kan gennemføre. Så det der med ikke at kunne gennemføre noget, man har sat sig for, det er enormt hårdt rent mentalt. Det er umuligt at acceptere.