Fredag morgen stod verden op til nyheden om, at Storbritannien forlader EU. Det har morgenen igennem affødt flere reaktioner verden over fra både politikere, analytikere og kendte danskere.

52 procent stemte for, at Storbritannien skulle forlade EU, mens 48 procent stemte imod.

Storbritanniens farvel til EU har allerede betydet massive kursfald verden over, ligesom flere andre europæiske politikere er begyndt at lægge i kakkelovnen til en lignende afstemning i deres hjemland.

På det sociale medier Twitter har flere kendisser også udtrykt deres holdning til Storbritanniens Brexit.

Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling har ofte en tydelig stemme i den offentlige debat på Twitter, og hun har aldrig lagt skjul på, at hun var stor fortaler for 'remain'-siden, altså at Storbritannien skulle blive i EU.

Her til morgen udtrykte den populære forfatter derfor også stor ærgerlse over beslutningen.

'Stolt af at være en del af #DenUanstændigeMinoritet', skriver Potter-moderen.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Også den populære talkshow-vært James Corden, der blandt andet er kendt for programmet 'Carpool Karoke', begræder Storbritanniens udtræden af EU.

'Jeg kan ikke fatte, hvad der sker i Storbritannien. Jeg er så ked af det på vegne af Storbritanniens ungdom. Jeg frygter, at I er blevet svigtet i dag,« skriver værten.

Den britiske model og it-girl Alexa Chung er heller ikke begejstret for brexit - men udtrykker sig dog noget mere simpelt om sagen.

Også herhjemme har flere kendte danskere tweetet om deres tydelige ærgerlse over Brexit.

Tv-vært Anders Lund Madsen konstaterer blandt andet på Twitter, hvordan Europa nu falder fra hinanden igen. Flankeret af et mere end sigende foto.

Heller ikke Esben Bjerre Hansen, der lige nu er aktuel med tv-serien 'Mindre hud i solen' sammen med Peter Falktoft, er vild med Storbritanniens beslutning, som han kalder 'gennemusympatisk'.

Tidligere tv-vært og nuværende direktør for Kähler restauranter, Ane Cortzen, nøjes med at dele en gif, der gør ord overflødige.

Musiker og skuespiller Nikolaj Steen opsummerer hele sagen i ét Churchill-citat.