Over 4.000 danskere har benyttet #jegharoplevet til at fortælle om og deltage i debatten om seksuelle overgreb - heriblandt flere kendte kvinder.

De sidste dage har mange danske kvinder og mænd brugt hashtagget 'jegharoplevet' til at fortælle om hverdagssexisme, vold og seksuelle overgreb på det sociale medie Twitter.

»Vi vil med vores medvirken i kampagnen gerne sætte fokus på, hvad piger og kvinder oplever af fysiske og psykiske seksuelle krænkelser og vold, for det er et massivt problem. Det er positivt, at det er populært på Twitter, for vi skal tale om de her ting, og det får flere til at fortælle om deres oplevelser,« fortalte næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund Ulla Tornemand til BT torsdag.

Læs også:

Læs også:

Nu har også en række kendte danske kvinder blandet sig i debatten.

En af dem er tv-værten Ibi Makienok:

Også forfatteren Signe Wenneberg byder ind:

Komikeren Sanne Søndergaard, der ofte deltager i ligestillingsdebatten, fortæller også om flere ubehagelige oplevelser under #jegharoplevet:

Mange mænd har også deltaget i diskussionen - blandt andre tv-værten Jakob Stegelmann, der opfordrer andre til at læse historierne på Twitter.

Også Ligestillingsminister Manu Sareen har blandet sig i debatten:

Overfor BT uddyber Manu Sareen, at antallet af tweets viser, at overgrebene tilsyneladende er langt mere udbredt, end man skulle.

» Jeg er dybt forarget. Det minder alle os, der har børn, om at få snakket om det her, så den opførsel kan undgås,« fortæller Manu Sareen.

Hvordan vil du som minister påtage dig et ansvar?

»Det er noget, som jeg prøver at bringe op så mange steder som muligt. Jeg bragte emnet på dagsorden hos Nordisk Ministerråd, hvor vi skal grave dybere i problemet ved at trække på hinandens erfaringer og komme med løsninger.«

Manu Sareen fortæller også, hvordan han bragte seksuelle overgreb på banen under sit sidste besøg hos FNs kvindekommission i New York.

Kender du nogen personligt, der har oplevet seksuelle overgreb i den ene eller anden grad?

»Ja, nogle af mine veninder har fortalt, at de har haft lignende oplevelser i deres liv. Man sidder tilbage og tænker, at nogle mennesker må have mistet jordforbindelsen, for den slags opførsel er fuldstændig uacceptabel,« udtaler han.

Vil du se flere historier og følge med i debatten på Twitter, så følg linket HER.