Er du forælder, kender du helt sikkert dilemmaet. Du har lige sagt nej til din lille guldklump, der hele vejen gennem supermarkedet har plaget om at få en is. Men plageriet bliver ved, og gråden tager til, mens du kigger dig nervøst og undskyldende omkring. Og du giver efter.

Men det er faktisk skadeligt for dit barn, mener overlæge på Holbæk sygehus Jens-Christian Holm.

»At forældre gerne vil være venner med deres børn er en tendens, der gennemsyrer vores samfund,« slår han fast.

Men hvad kan det i sidste ende skade, at I har en god oplevelse sammen i supermarkedet, tænker mange forældre og giver efter, mener han. Måske gør de det for i det mindste bare at slippe ud igen med de fleste varer i posen og med visheden om, at de ikke bliver set alt for skævt til, næste gang, de bliver nødt til at hive ungen med.

Hvad kan det skade?

Det kan vise sig at være omsorgssvigt, mener overlægen, der i årevis har behandlet overvægtige børn og unge på Holbæk sygehus og er kendt fra DRs programserie ’Generation XL’.

»Og det er synd for børnene. For når de ikke har lært deres grænser, lærer de og udvikler de sig ikke ordentligt,« forklarer Jens-Christian Holm.

Har man sagt ’nej’, betyder det ’nej’. Men alt for mange forældre kommer børnene i møde og bøjer sig for at undgå konflikter, mener han. Derfor skal dagens forældre træde i karakter, lyder Jens-Christian Holms budskab.

For konsekvenserne af uklare grænser for børnene ser vi i en folkeskole, hvor der ikke er styr på børnene, og hvor de har svært ved at indgå i et fællesskab med gensidig respekt for hinanden, lyder det fra overlægen.

Problemet med dagens forældre, mener han, bunder i 1960’ernes antiautoritære strømninger, mener Jens-Christian Holm.

»Vi skulle være venner med vores børn og lege os til løsninger, fordi det hele skulle være mere frit og antiautoritært. Det blev der skabt forældre på baggrund af, og deres børn har nu fået børn. Og det antiautoritære og de manglende grænser er dybt indgroet i vores samfund.«

Men det er ikke omsorg, når børnene får lov til at være med til at sætte grænserne, eller hvis et ’nej’ bliver ændret til et ’ja’.

Tværtimod, mener Jens-Christian Holm.

»Barnet får en urealistisk selvopfattelse. Hvis du curler børn, tror børnene, at livet er til for sig. Det er det ikke,« siger han.

Han fortæller, at særligt førstegangsforældre i forsøget på at gøre det så godt som muligt kan ende med at gøre deres barn en stor bjørnetjeneste. For eksempel når 'nej' bliver til 'ja' i Netto.

»De læser ting på nettet og i bøger. For at være sikre på at gøre det godt, gør de det fem gange bedre. Og så kommer de alt for hurtigt over på barnets banehalvdel og betingelser i stedet for at sige ja eller nej. For der kan opstå konflikter, hvis du siger nej, og barnet vil se, om den alligevel går. Men det er helt naturligt, når barnet begynder at hyle. Men det skal lære, at det er mor og far, der bestemmer. Det  kan mange unge forældre ikke finde ud af, fordi de vil være så gode forældre som muligt og vil være venner med deres børn.«

Konsekvensen kan blive et andet scenarie, du garanteret også kender til fra de højere luftlag.

Jens-Christian Holm fortæller, at han for nylig har fløjet ad flere omgange.

»Hver gang så jeg børn sidde på flysæderne og råbe og skrige, uden forældrene greb ind. Det er omsorgssvigt. De skal lære at opføre sig ordentligt i det offentlige rum. De skal ikke genere andre passagerer. Men de får lov til det. Forkælede og curlede børn lærer ikke det her.«

Curling-tendensen går ifølge Jens-Christian Holm igen i skoler og gymnasier.

»I øjeblikket lyder mantraet, at børn ikke skal lide nederlag, konkurrere eller have præmier, hvis de vinder noget. Men børn konkurrerer helt naturligt og ser, hvem der er bedst til at løbe hurtigt eller bedst til dansk eller matematik. Det er et vigtigt og naturligt udviklingsparameter at sige, at Niels er bedst til noget, og at Peter skal gøre det lidt bedre. For hvis du ikke stiller krav til børn af frygt for, at de oplever nederlag, synes jeg ikke, man respekterer børnene. Og du opnår ikke en normal vækst og normal udvikling hos et barn, hvis ikke ud stiller krav.«

Og det er katastrofalt, mener Jens-Christian Holm.

»Barnet oplever nemlig hurtigt, at det åbenbart ikke er det værd, når den voksne ikke tror på, at barnet kan klare den ene eller den anden udfordring. Så det ender i sidste ende med at underminere barnets selvstændighed og selvværd.«

Udover ustyrlige børn på flyet eller i skolerne, møder Jens-Christian Holm til dagligt børn og forældre på Enheden for Børn og Unge på Holbæk Sygehus, som kæmper med netop grænser. Her hjælper personalet børnene og deres familier med at udforme en komplet plan for hele barnets liv. Planen omhandler blandt andet, hvad barnet spiser til morgen, middag og aften, hvornår barnet sover, og hvor meget motion barnet skal have.

»Vi går imod den klassiske curling-måde at håndtere børn på, og behandlingsplanen understøtter direkte forældrenes opdragelse af børnene. Og forældrene elsker at blive kompetente forældre,« siger Jens-Christian Holm.

Kompetente forældre sørger for, at barnet sover godt, spiser godt, bevæger sig, er tryg om natten, kommer i skole og har det godt i sit liv, forklarer hen.

»Spise godt hedder morgenmad, frokost, eftermiddags- og aftensmad. Sove er sovetider osv. Man kan godt have det lidt løst, og jeg er ikke selv særlig militæragtig. Men hvis man giver slip på det og tror, at barnet selv skal bestemme, har man fuldstændig misforstået sin forældrerolle. Der springer kæden af. Og det er ikke det bedste for barnet«

Mange vil nok føle sig ramt af det, du siger...

»Det er godt, hvis de føler sig ramt.«

Men skal de sætte sig ned og sætte hele dagligdagen ind i et skema?

»Vi har alle sammen forskellige udfordringer, så jeg kan ikke bare sige, hvad folk specifikt skal gøre. Men jeg synes, man skal gå ud fra mantraet om, ’at sætte grænser og sige nej er omsorg for dit barn’. Børn skal vide, hvor de har forældrene. Hvis mor siger nej, så er det nej. De børn får det nemt og trygt og kender til rigtigt og forkert. Men de omsorgssvigtede børn, der ikke har lært det her, får det svært i resten af livets faser,« siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

»For livet er ikke på det enkelte menneskes vilkår, men i høj grad at indgå i sociale sammenhænge på andres betingelser. Derfor er forkælelsen en gigantisk bjørnetjeneste over for vores børn.«

Men er det ikke en fælde, der er ret nem at falde i, når man elsker sine børn?

»Jo, specielt når forældre har lange arbejdstider eller er blevet skilt. Så får de dårlig samvittighed og vil please børnene og undgå konflikter. Men det skaber ikke mindre konflikter eller et trygt barn. For når der er usikkerhed om det, begynder barnet at udfordre og skabe konflikt. Og så bruger man enorme mængder af tid i hverdagen på at skændes om, hvem der bestemmer. Det er ikke det bedste for barnet. Det er et kulturelt skråplan.«