En af Danmarks mest anerkendte forskere, professor Bente Klarlund fra Rigshospitalet, bliver nu personligt ramt af sit samarbejde med den svindelanklagede forsker Milena Penkowa.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Bente Klarlund er således blevet bedt om at trække sig som redaktør og et advisory board fra to internationale videnskabelige tidskrifter 'Journal of Physiology' og 'Experimental Physiology' efter, at hun selv har indberettet, at der er blevet genbrugt foto i videnskabelige artikler.

Det var B.T. som i starten af april afslørede fotofup i fire af de tos fælles artikler - fotoene var drejet 90 grader og forvansket for at skjule at de var genbrugt.

- Tidskrifterne bad mig trække mig som følge af sagen, siger Bente Klarlund Pedersen til B.T.

Så man kan sige, at du er blevet fyret?

- Ja, det kan man godt. Men det skal med, at jeg selv har bedt dem trække artiklerne tilbage, fordi jeg mistænkte, at Milena Penkowa havde fusket med billederne. Jeg stod derfor til et års karantæne, hvor jeg ikke kunne offentliggøre artikler i bladene, siger hun.

Bente Klarlund Pedersen er professor og chef for 50 ansatte på Rigshospitalet, hun har rådgivet statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han var sundhedsminister og Helge Sander, da han var videnskabsminister og hun er medlem af Kongehusets Mary Fonden.

Allerede efter B.T.s artikler i april valgte Bente Klarlund Pedersen at indberette de fire mistænkte artikler, som hun har lavet med Milena Penkowa til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Også en skotsk forsker og professor har indberettet Bente Klarlund Pedersen for svindel og afskrift i sin forskning.

- De anklager mener jeg dog er grundløse. Jeg erkender kun, at der ser ud til at være snydt med fotoene i artiklerne, som jeg har lavet med Milena Penkowa. Men vi er jo mere end 200 mennesker, der har lavet videnskabelige artikler med hende, siger Bente Klarlund Pedersen.

Hendes professorkollega på Rigshospitalet, Niels Høiby mener, at Bente Klarlund som følge af mistankerne mod sig, burde trække sig fra alle sine tillidsposter. Hun er blandt formand for professorforeningen på Rigshospialet og medlem af flere offentlige råd.

- Jeg synes faktisk, at hun skulle trække sig fra alle sine poster, så længe de her sager kører, siger Niels Høiby, der i juni træder ind i Folketinget for Liberal Alliance.

Det er ikke lykkedes at få en kommentarer fra Journal og Physology og Experimental Physology, der udgives af samme forlag.