Ulækkert. Klamt. Tabu. Skam. Kvinders menstruation er i 2017 stadig et ømtåleligt emne for mange at tale højt om. I folkeskolen bliver unge piger lært op i at bruge bind og tamponer. Hvilket er skørt, når det både er dyrt, dårligt for miljøet og ikke mindst skadeligt for din krop. Derfor er alternativet, menstruationskoppen, blevet et større og større hit blandt kvinder ifølge bloggeren Louise Kjølsen.
Hun peger på, at med sådan en 'blodkop' sparer du tusinder af kroner hvert år, mens du ikke udsætter dine slimhinder for tørke og klorin fra tamponer. Og så kan de genbruges i op til 10 år, hvilket hjælper miljøet.
Én af de kvinder, der bruger en menstruationskop, er netop bloggeren Louise Kjølsen - bedre kendt som Twerk-Queen.
Da hun fik sin første menstruationskop for to år siden, var det revolutionært.
»For mig har koppen været revolutionerende. Især når man er fysisk aktiv. Så skal jeg ikke være opmærksom på, at 'øv, nu skal jeg skifte tampon' osv. Jeg har fået et andet forhold til menstruation. Selv om vi er i 2017, er der stadig en enorm skam og tabu omkring menstruation. Jeg kan huske i folkeskolen, hvordan jeg gemte en tampon i ærmet, så ingen kunne se, at jeg havde menstruation,« siger hun og fortsætter:
»Når du bruger koppen, skal du jo selv sætte den op, og du får blod på fingrene. Og du kan se blodet, når du tager den ud. Men det har gjort, at det er blevet meget mere naturligt at have menstruation. Første gang, jeg fyldte koppen op, tænkte jeg: 'Hold kæft, hvor er jeg sej, at jeg kunne fylde en hel kop op'. Af samfundet får vi at vide, at menstruation skal væk og ikke snakkes om, og at man ikke skal have sex, fordi kvinder er urene under menstruation. Og det er noget pjat,« siger Louise Kjølsen, hvilket du kan læse mere om her.
Louise Kjølsen peger på flere områder, hvor koppen er genial.
Sundhed:
- Først og fremmest er der ingen regler i EU omkring, hvad der må proppes i tamponer. Det betyder, at de kan indeholde bl.a. klorin, der gør dem hvide, og parfume. I sjældne tilfælde kan de udløse toksinsyge, hvis de sidder for længe i skeden, der kan give feber, diarré og hududslæt. Derudover sidder tamponen ved indgangen til skeden modsat koppen, der sidder højere oppe. Det betyder, at blodet i en tampon falder i temperatur og bliver gammelt og uhygiejnisk. Hvilket kan give lugtegener.
Praktisk:
- Rent lavpraktisk bliver du også nødt til at skifte en tampon langt oftere end en menstruationskop, da koppen kan holde til mere blod. Dermed skal du som kvinde kun tænke over din menstruation to gange dagligt. Man skal lige øve sig lidt på at få den til at sidde, men det skulle man også første gang, man brugte tamponer. Hvis man lærer at bruge den rigtigt, så er det super nemt. Den skal foldes, når man sætter den op, og så skal den folde sig ud korrekt, så den laver vacuum. Det kræver bare kort tid med lidt øvelse fra en youtube-video. Men man mærker den ikke, når den er der. Og så kan den jo bare sidde der, indtil den bliver fyldt.
Økonomisk:
- Kvinder kan jo nemt bruge 1.500 om året på tamponer og bind, hvor en kop koster omkring 200 kr. og så har du den i 10 år. Det er en besparelse på 14.800 kr.
Miljøet:
- Det er godt for miljøet, at vi fjerner denne brug og smid væk-kultur - for menstruationskopper holder i op til 10 år. Bind og tamponer skaber forfærdelig meget plastic og er i sig selv svært nedbrydelige.
Efter Louise Kjølsen fik sin første menstruationskop, har hun forsøgt at udbrede det til sine veninder. Hvilket kan være svært, da piger fra de er helt unge, har fået at vide, at bind og tamponer er den eneste mulighed.
»Jeg har talt med mine veninder, der er lidt tilbageholdende om at bruge den. Og det skyldes nok, at det er det andet valg. Vi er vokset op med at få at vide, at vi skal bruge tamponer og bind. Det fik vi jo udleveret i folkeskolen, og blev lært op i, hvordan man skulle bruge dem. Da jeg brugte en tampon første gang, tænkte jeg jo også: 'Shit, den er stor. Hvordan skal den komme op i mig?'. Og første gang satte jeg den jo også forkert op, så den gjorde vildt ondt. Og det kommer du også til at tænke om koppen. Men altså hvis, der kan komme en baby ud af mig, så kan den her nok også komme op,« siger Louise Kjølsen.
Hun mener, at folkeskoler burde være meget bedre til at lære unge piger om alternativet til bind og tamponer.
»Folkeskoler burde udbrede viden om menstruationskopper. Men problemet er, at de store bind-firmaer som Libresse og Tampax sponsorerer bind og tamponer til skolerne. Så menstruationskoppe-firmaerne skal kæmpe mod nogle økonomiske giganter. Men de burde også udbrede mere viden om kobberspiraler, i stedet for at så mange unge piger bruger hormonforstyrrende p-piller, der ødelægger slimhinder og nedsætter sexlysten,« siger hun.
Menstruationskop-salget er også i kraftig fremgang. Fra år 2012 til 2014 kunne sælger af koppen Divacup melde om en fremgang på 138 procent i salg. Den enorme popularitet har dog gjort, at der også er kommet mange billigere udgaver på markedet, som man skal passe på:
»Gå i en helsekost og køb noget, der er cetificeret og økologisk. Det er jo en ting, du propper op i din krop. Køb noget kvalitet i stedet for at vælg de billige. De holder jo i 10 år,« siger Louise Kjølsen.
I 1970'erne sang kvinder om 'o.b.-tillæg' i en kamp for, at kvinder skulle have penge fra staten for at dække for menstruations-omkostninger.
Menstruationskoppen vil samtidig lukke den debat ned.
