Mere end hver femte dansker brokker sig dagligt. Og selvom brok har en negativ klang, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det kan i stedet bringe os tættere på hinanden, siger psykolog.
Vejret, chefen og den forfærdelige kantineordning. Vi elsker at lade munden løbe, når hele verden skal høre om vores frustrationer og utilfredshed. Og vi gør det i stor stil. Faktisk brokker hver femte dansker sig dagligt, viser en undersøgelse, metroxpress har fået lavet af YouGov.
Danskerne brokker sig oftest over andres opførsel og vores arbejde. Og årsagen er forholdsvis simpel.
»Psykologisk set er brok utilfredshed kombineret med afmagt. Det er en uskyldig måde at komme af med sin utilfredshed på, uden at man behøver at mene noget revolutionært med det. Når vi brokker os, skyldes det også, at vi ikke tror, vi kan ændre det,« siger psykolog Jacob Mosgaard.
Han bakkes op af Neela Maria Sris, der er psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun mener, at brok kan være med til at skabe venskabelige bånd.
»Brok behøver ikke bunde i en egentlig irritation eller direkte negative tanker. Det kan være for at have noget at tale om og for at dele vores tanker. Det har den funktion, at vi skaber bånd til hinanden,« forklarer Neela Maria Sris.
Hvis tankerne samtidig bliver delt af den person, man taler med, så behøver brok langt fra at have en negativ effekt på de personer, man omgås. I stedet kan man blive helt opløftet og føle, at man er tættere på hinanden, forklarer hun.
Er brok godt eller dårligt?
Jacob Mosgaard, praktiserende psykolog.
»Brok kan være usundt, hvis det sker på baggrund af afmagt. Hvis det er tilfældet, er det bedre, at man finder ud af, hvad man kan gøre ved det. Hvis man brokker sig i krogene over, hvor irriterende chefen er, så er det usundt, da det stiller sig i vejen for en egentlig handling.«
»Sund brok handler om de ting, der ikke er væsentlige for vores liv. Det kan være, hvis vi kan mærke, at der er noget, der ikke er perfekt i hverdagen. I stedet for at have ondt i maven, så kommer man af med det. Helt grundlæggende er det jo sundt at fortælle, hvordan vi har det.
Neela Maria Sris, psykolog ved Encounter og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
»Hvis man aldrig siger sin mening og i stedet undertrykker den, er det selvfølgelig usundt. Samtidig er det også usundt, hvis man brokker sig helt vildt og altid skal være Rasmus modsat. Det er begge ekstremer, som er usunde.«
»Det handler om at finde en sund balancegang, hvor man tør sige sin mening og samtidig tage sine kampe med omhu.«
Fem gode råd til at håndtere brok.
- Hvis det ikke har en egentlig funktion, og ikke udtrykker en konkret bekymring for eksempelvis samfundet – kan du prøve at formulere det som en bekymring i stedet.
- Se på alvoren af emnet. Er det virkelig noget, du vil bruge dine kræfter på.
- Sæt dig i den anden persons sko, inden du brokker dig. Hvordan hjælper dit brok den anden person.
- Se dig selv i spejlet. Hvor god er du selv til at leve op til de ting, du brokker dig over.
- Tænk to gange. Der er arrogance over det at brokke sig, fordi du hæver dig over andre.
Kilde: Neela Maria Sris.
