Har du haft en dårlig oplevelse med Airbnb? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Airbnb-udlejning er populært som aldrig før, men det er ikke nødvendigvis altid et positiv oplevelse at udleje sit hjem eller sommerhus.

I hvert fald ikke for 39-årige Karen Maj Kornum.

Hun skulle have holdt sin forestående runde fødselsdag i sit sommerhus, men det er nu aflyst, efter en gruppe håndværkere har lejet huset gennem Airbnb og raseret det i sådan en grad, at hun nu anslår, at hun skal istandsætte og erstatte ødelagt inventar for omkring et par hundrede tusinde kroner.

Foto: Privat
Vis mere
Foto: Privat
Vis mere


»Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har prøvet at udleje før, og folk er normalt utroligt respektfulde. Men det her er enormt grænseoverskridende, og jeg er bare så udmattet,« siger hun efter at have brugt ti arbejdsdage på at gøre skaderne op og gøre rent.

Hun fortæller, at hun lejede huset i Rågeleje ud i tre uger fra sidst i februar til fire engelske kolleger med opgaver for Novo Nordisk. Det troede hun i hvert fald. For naboer har siden fortalt, at de har talt 12 østeuropæiske håndværkere være i huset.

Foto: Privat
Vis mere
Foto: Privat
Vis mere

Her har de ifølge Karen Maj Kornum ødelagt husets termostat-system så man ikke længere kan skrue ned for varmen.

Videre er konvektionspejsen, det elektriske toilet og opvaskemaskinen ødelagt.

Og så har hun måttet kassere madrasser, dyner og tæpper.



Foto: Privat
Vis mere
Foto: Privat
Vis mere

»Der var lort på badeværelsesgulvet og opkast i tæpperne, og dyner og madrasser var meget uhumske. Der var muggen mad, og her stank af røg, og jeg kan ikke få lugten ud. Så jeg har aldrig været så meget i bad som her på det sidste,« siger den selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter 'besøget' fra de mange destruktive håndværkere har hun på Facebook advaret andre af de lokale sommerhusejere.

Karen Maj Kornum forsøger nu at få erstatning gennem Airbnb og sit forsikringsselskab. Hvad det ender med er fortsat uvist.

Foto: Privat
Vis mere
Foto: Privat
Vis mere

Under alle omstændigheder er hun meget ked af oplevelsen og vred over, at nogen har misbrugt hendes sommerhus.

»Det er vores andet hjem det her, og jeg føler mig krænket over, at nogen opfører sig på den måde her,« siger hun.

Udtalelse fra Airbnb

“Vi ærgrer os over at høre om denne oplevelse, og vi undersøger nu aktivt, hvad der er sket. Vores tillids- og sikkerhedsteam er i kontakt med værten og støtter fortsat denne under vores værtsgaranti-program.”

“Hver nat overnatter mere end to millioner mennesker verden over i hjem tilknyttet Airbnb, og hændelser som disse er utrolig sjældne.”

 

Har du haft en dårlig oplevelse med Airbnb? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.