Lyt til artiklen

Helsingørmotorvejen blev lørdag aften ved 21.30-tiden spærret i begge retninger mellem afkørsel 13, Gl. Holte, og frakørsel 14, Nærum. Årsagen var, at dele af en betonbro, der er ved at blive støbt over motorvejen ved Egebækvej, styrtede sammen.

Den sammenstyrtede bro har skabt kø, og bilister ved broen er nu blevet bedt om at køre sydpå mod Nærum, fortæller øjenvidnet Ninne Hofmann til bt.dk

- Der var en ambulance og politibil på stedet ,fortæller Ninne Hofmann  til bt.dk.

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, at adskillige håndværkere befandt sig på broen, da ulykken skete. Øjenvidnet fortæller desuden, at han ikke kunne se nogen tilskadekomne efter ulykken. Men adskillige redningskøretøjer ankom hurtigt til stedet.

Oplevede du, at broen styrtede sammen, så tip BT på 1929@bt.dk

Ekstra Bladet skriver iøvrigt, at det ikke er hele broen, der er styrtet sammen, men udelukkende en del af broen, der er ved at blive udbygget.

Se videoen: Sammenstyrtet bro skaber kø på motorvej

Vejdirektoratets trafikinformation kunne lørdag aften ikke sige noget om, hvornår der igen vil være normal trafik efter ulykken. Men politiet siger til Ekstra Bladet, at der formentlig vil være spærret af hele natten.

Op mod 1.000 biler holder ifølge eb.dk i kø på motorvejen. Den nordgående trafik dirigeres sydpå, mens store køretøjer som busser og lastbiler må vente, indtil der er ryddet op.

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til nedstyrtningen. Trafikken er spærret i begge retninger, oplyser Vejdirektoratet.

Ifølge vagthavende hos Vejdirektoratets trafikinformationscenter er der ingen meldinger om tilskadekomne.

Opdateres...

BNB