Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Op til det internationale Melodi Grad Prix var der vanen tro mange spekulationer i pressen. En af spekulationerne gik på, om Emmelie de Forest ville tabe hele finalen på gulvet, fordi hun læsper.

Det viste sig som bekendt, at man sagtens kan vinde den store sangdyst, selvom man har et læsp. Den charmerende talefejl har da heller ikke tidligere diskvalificeret folk fra at optræde i medierne. Men hvorfor læsper man egentlig?

Få hele svaret hos Videnskab.dk

»Det lille barn taler ikke helt ’rent’, fordi det er svært at bevæge tungen og læberne på den præcise måde, der kræves for at skabe sproglyde. Mange små børn læsper naturligt i en periode af taleudviklingen, fordi tungen kommer lidt for langt ud mellem fortænderne. Eller fordi den ikke formes på den måde, der kræves, for at skabe en distinkt S-lyd,« siger lektor Jenny Iwarsson, som forsker i stemmen ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

»Man kan sige, at musklerne vælger et mindste-energi-princip i udtalen, og hvis det lille barn gør sig forstået, bliver vanen let etableret.«

Hun fortæller desuden, at i enkelte tilfælde kan afvigelser i tungens anatomi og motorik også medføre et læsp.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan en kineser være ordblind?

De fleste børn lægger læspet fra sig, når de bliver større. De bliver opmærksomme på, at de udtaler ordene anderledes, hvorefter de tilpasser sig ’normal’ udtale. Samtidig bliver motorikken i tungen mere forfinet, så de får lettere ved at undgå læsp.

Nogle store børn og voksne får aldrig lagt barndommens læspen på hylden. De har vænnet sig så meget til at udtale ordene med læsp, at de har fået svært ved at lave om på det.

»Så kræver det lidt arbejde. Men man kan i de fleste tilfælde lære at komme af med et læsp, hvis man træner det med hjælp fra en talepædagog eller logopæd,« siger Jenny Iwarsson.

Læs også hos Videnskab.dk: Hør en hval tale som et menneske

Hun fortæller, at talepædagogen som regel vil gå frem efter en ganske særlig fremgangsmåde:
•    Først får personen hjælp til at sige en S-lyd uden at læspe. Nogle gange bruges et særligt apparat, som slår ud, når personen udtaler en S-lyden klart uden læsp. Så kan man lege sig frem til at placere tungen rigtigt i munden.
 
•    Derefter bliver personen vænnet til at udtale S-lyden i en enkelt stavelse. For eksempel ’spi’.
 
•    Så skal personen lære at udtale et helt ord uden at læspe. For eksempel ordet ’spise’.
 
•    Til sidst øver personen hele sætninger, hvor der optræder mange S-lyde.

»Det er faktisk svært for dem at føre en samtale med hele sætninger uden at læspe. Når vi taler, koncentrerer vi os nemlig så meget om, hvad den anden siger, at det er svært også at huske den nye vane.«

»Men med talepædagogens hjælp kan man overføre vanen til daglig, spontan tale, så den optræder automatisk og ubevidst,« siger Jenny Iwarsson.

Andre artikler hos Videnskab.dk:
Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?
Elefant taler menneske-sprog
Hør delfiner tale med næsen